LEDER: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er nu på vej med en rapport, som anbefaler landets politikere at ophæve planlovens forbud mod dagligvarebutikker, som er større end 3.500 kvadratmeter. Danskerne skal også have mulighed for at købe ind i de såkaldte "hypermarkeder", som vi kender fra ferieture i udlandet, lyder anbefalingen - bl.a. for at sikre større konkurrence og lavere priser på dagligvaremarkedet i Danmark.
Men straks melder "konservative" debattører sig på banen med modvilje (eksempel 1 og eksempel 2). Forandring er af det onde, og forretningerne i bymidterne skal beskyttes mod konkurrencen, lyder deres argumenter.
Man kan kun glæde sig over, at det ikke var mennesker som dem, der bestemte over butiksstrukturen i Danmark i 50'erne. Så var supermarkederne også blevet forbudt, da de kom til Danmark, for også de repræsenterede jo forandring, og de truede slagteren, ostehandleren, den lille købmand, mælkemanden, grønthandleren og bageren på eksistensen. Så kunne vi alle stadig i dag have brugt fire gange så lang tid på at ase fra den ene specialbutik til den anden med ingredienslisten til det daglige varme måltid.
Konservatisme er et vidt begreb og danske partikonservative har traditionelt ment, at de kunne hævde, at en hvilken som helst politik lige præcis er et resultat af en konservativ balanceakt mellem den ene og den anden yderlighed til fordel for det eneste rigtige konservative standpunkt. At være konservativ er i den forstand blot en særligt fin måde at være centrumdemokrat på - og lige så fleksibelt og uforpligtende.
Men der findes dog en mere tænksom og principfast måde at være konservativ på, som ikke afviser enhver efterspurgt forandring. Gode gamle Edmund Burke var eksempelvis ikke imod, at samfundet udviklede sig i takt med nye erkendelser og nye opfindelser. Det var den fra toppen påtvungne revolution af samfundslivet, som han advarede imod - ikke den fra bunden kommende evolution.
Opfindelsen af bilen, dens udbredelse til de fleste husstande, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og globaliseringen af vores økonomi som følge af mere effektive distributionskanaler til lands, til vands og i luften har alt samme bidraget til, at en del mennesker af og til foretrækker at indkøbe deres dagligvarer i store butikker med mange varer uden for bymidterne fremfor at handle hos deres lokale købmand med et mere begrænset sortiment. Det har i andre lande givet plads til hypermarkederne, som politikerne i Danmark har forbudt.
Dermed er en evolutionær udvikling blevet bremset af topstyring og indbildsk tro på den centrale planlægnings velsignelser.
Men fra øst høres nu en røst: Det er Lenin, som fra sin grav vil have sin ideologi tilbage fra tidens danske konservative.
