LEDER: Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, er ved landsretten blevet dømt for brud på den såkaldte racismeparagraf, og dermed er det igen bevist, at ytringsfriheden i Danmark ikke er så velbevaret en rettighed, som debatten under Muhammed-krisen kunne forlede en til at tro.
Nej, vi lever i Danmark faktisk ikke efter det princip, at ånden er fri, men hånden bundet. Vi har desværre vore egne "sharialove", der ganske vist ikke forbyder tegninger af Muhammed, men derimod andre og mere konkrete ringeagtsytringer om f.eks. folk med en bestemt religiøs baggrund.
Lars Hedegaard udtalte, at man hele tiden hører om muslimske piger og kvinder, som voldtages af deres onkler, fætre og fædre. Han påstod desuden, at det simpelthen er et iboende element i islam, at religionens tilhængere - både de mere end 200.000 i Danmark og de over en milliard på hele kloden - bør lade det ske, fordi kvindekønnet i islam ifølge Hedegaard betragtes som værende uden anden værdi end som livmodere for fremtidens krigere og som seksuelle forlystelsesobjekter.
Lars Hedegaard har på intet tidspunkt i den offentlige debat ført sandhedsbevis for, at det skulle være et syn på kvindekønnet, som dyrkes af hverken de fleste muslimer eller et betydeligt mindretal af muslimerne. Han har forsøgt at dokumentere, at seksuelt misbrug af kvinder foregår blandt muslimer, og det er utvivlsomt rigtigt. Men han har ikke formået at vise, at fænomenet er mere udbredt blandt muslimer end blandt folk fra andre trosretninger.
Alligevel må den slags påstande have lov til at blive fremsat i den offentlige debat. Så kan den efterfølgende diskussion bruges til at afklare, om der er belæg for påstandene eller ej.
Racisme-paragraffen skal afskaffes.