LEDER: Kan det virkelig passe, at vi skal have en rød regering i Danmark for at få rykket den almindelige mening i samfundet i en borgerlig retning? Flere meningsdannere har konstateret, at der siden valget i september er sket et paradigmeskifte i den offentlige debat til fordel for dem, der betaler skatterne her i landet.
Efter 10 år med VKO-flertal og borgerlig regering, hvor ethvert forslag om at spare på de offentlige udgifter, som skatteyderne betaler for, blev skudt ned af Venstre og Dansk Folkeparti i forening, så kan vi nu konstatere, at både Socialdemokraterne og SF i dag er anderledes lydhøre.
KL-formand Jan Trøjborg foreslog søndag morgen i Berlingske en nedskæring af fleksjob-ordningen, SU-lån i stedet for SU-støtte på kandidatuddannelsen, at afskaffe permanent førtidspension til unge og en lavere satsregulering til pensionister og kontanthjælpsmodtagere. I Anders Fogh Rasmussens tid var forslagene blevet begravet allerede inden, de var blevet fremsat. Men ikke længere.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen erklærer sig i stedet overordnet enig, mens skatteminister Thor Möger Pedersen kalder KL-formandens vision for modig.
Dermed bidrager de to røde ministre til en borgerliggørelse af danskerne, som VKO-flertallet i dets regeringstid ikke turde bidrage til. Anders Fogh Rasmussen proklamerede en kulturkamp, men ønskede ikke at kæmpe den selv, og så endte den borgerlige regering i stedet med at eftersnakke dem, der mener, at intet kan ændres, uden at den sociale massegrav vil true. Resultatet blev, at danskerne blev stadig mere venstreorienterede i deres holdninger, mens regeringen ellers var borgerlig.
Kan det mon være sådan, at landet skal have en socialdemokratisk regering for, at magthaverne kan se en interesse i at tale til borgerlige midtervælgere i håb om, at de vil skifte side? Mens borgerlige regeringer omvendt forsøger at tale socialdemokratisk til socialdemokratiske midtervælgere for at kunne klamre sig til ministertaburetterne?
