LEDER: Det er lykkedes for Enhedslisten at overtale erhvervs- og vækstminister Ole Sohn til at afsætte millioner af kroner til at få undersøgt årsagerne til den finanskrise, som ramte verden i 2008. Undersøgelsen skal dog ikke beskæftige sig med den mest indlysende årsag, som jo er, at verdens statsejede centralbanker igennem en årrække kastede om sig med papirpenge via et hidtil uset lavt renteniveau, og på den måde pustede prisbobler op på bolig- og aktiemarkederne, bobler som bristede, da det gik op for markederne, at de høje priser ikke byggede på en bagvedliggende voksende produktion, men alene var funderet på matadorpenge.
Næ, det er alene aktørerne på det onde, kapitalistiske marked, som ifølge regeringen og Enhedslisten skal undersøges, og derfor er det helt forudsigeligt også dem, der vil få tildelt skylden. Sådan kan Enhedslisten få krudt til sin kritik af den økonomiske orden, som danner hele grundlaget for den enorme velstandsudvikling, som først Vesten oplevede, og som nu også flere og flere tidligere udviklingslande får del i i takt med, at de gennemfører frimarkedsorienterede reformer af deres samfund.
Målet for Enhedslisten er "et fundamentalt brud med kapitalismen", som partiet skriver i sit principprogram, hvor der ikke er grænser for kapitalismens ondskab: "Det er kapitalismen, der indirekte eller direkte skaber krigene, aggressiviteten og egoismen, og den står under alle omstændigheder i vejen for deres forsvinden," fortsætter man.
Det er vel i den sammenhæng mildt sluppet for kapitalismen "kun" at blive gjort ansvarlig for finanskrisen, når der ellers er så mange og så meget værre ulykker, som den ifølge Enhedslisten kan hænges op på.
Men at en regering med deltagelse af forholdsvis fredsommelige socialdemokrater og endda også et på papiret socialliberalt parti som de Radikale vil lade sig spænde for Enhedslistens marxistiske kapitalismehad kommer nu alligevel som en overraskelse.
Er der da slet ikke grænser for, hvad man er villig til at gøre for at redde ministerposter til sig selv?
