LEDER:
"Jeg vil gerne slå fast, at regeringen har en grundlæggende tro på, at de mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed, gerne vil i arbejde igen. Vi har ikke en mistro til dem."
Sådan siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nu om regeringens beskæftigelsespolitik. Det lover ikke godt for regeringens realitetssans.
For ude i virkeligheden findes der ganske vist rigtigt mange mennesker, som gør en ihærdig indsats for at få og fastholde et arbejde. Men der findes sandelig også ledige, som er knap så opsatte på igen at komme til at bestille noget. Det viser også regeringens egne tal, og regeringen bruger de selvsamme tal, når den skal udregne effekten af sine beskæftigelses- og skattereformer:
Når regeringen f.eks. sænker skatten på arbejde, eller lader overførselsindkomsterne stige mindre end tidligere planlagt, så den økonomiske forskel på at være i arbejde og ikke at være i arbejde bliver større, så viser regeringens egne tal, at det vil føre til, at flere vil arbejde og færre vil modtage overførselsindkomst, og regeringen bruger sågar den forventede økonomiske gevinst fra denne effekt til at finansiere sine reformer. Hvordan kan det være, hvis alle bare vil have et arbejde hele tiden, uagtet den økonomiske gevinst som er forbundet ved at arbejde?
Man kan håbe, at meningen med Mette Frederiksens ord blot er, at de skal lyde pæne i venstreorienterede kernevælgeres ører, men at regeringen fortsat vil føre politik på et mere realistisk grundlag. Det er nok også det mest sandsynlige.
Men i en ideel verden ville regeringens ministre ikke plapre løs med påstande, som de godt ved ikke passer. Gode politikere er også gode folkeoplysere.
