Men: hvis det nu var en mulighed, ville det så ikke være at foretrække at omlægge beskatningen fra arbejde til ejendomsværdi, hvis provenuneutralitet* skulle holdes? I forhold til at problemet i høj grad består i et manglende arbejdsudbud, ville en sænket arbejdsværdibeskatning vel øge arbejdsudbuddet, mens beskatning af boligværdi vel ikke har samme effekter?

Det er naturligvis en instrumentel betragtning der tingsliggør borgeren, men det er vel (desværre) det politik handler om.

*) Laffer-effekter lades ude af betragtning, da de fortrinsvis finder sted med en vis forsinkelse.

Personligt synes jeg slet ikke politik bør handle om sådanne spekulationer. Med det omfang den offentlige sektor og alle de såkaldte velfærdsydelser har, så bør politik handle om at vende supertankeren, og arbejde med udgiftssiden, frem for nye kreative forslag til indtægstsiden.

Politik bør handle om at skabe en bedre verden, hvor mennesker er frie og ansvarlige. Og hvor pengene ligger i borgernes lommer, frem for statens kasse (hvilket er de radigales nye mantra - at de er glade når pengene ligger i statskassen).

At man beskattes af værdien af noget man end ikke overvejer at omsætte og profittere på er jo sygt. Og i den realpolitiske verden vil det ramme ganske almindelige mnesker, forudsat at boligerne stiger i værdi igen.

Når Vestager toner frem på skærmen, og siger at det først rammer i 2016 glemmer hun helt at fortælle hvor hun har købt sin krystalkugle, som muliggør det unikke klarsyn ind i fremtiden hun mener at besidde.  

> Med det omfang den offentlige sektor og alle de såkaldte velfærdsydelser har, så bør politik handle om at vende supertankeren, og arbejde med udgiftssiden, frem for nye kreative forslag til indtægstsiden.

Hvad med i stedet for at kigge på statens side, så kigge på privatsektorens side?  Jeg er ligeglad med hvor mange penge staten klatter væk, så længe jeg selv har det jeg har (for)tjent.

Hvis staten kan blive større uden at gøre mig mindre, så er jeg ikke just ked af det; ej heller jeg kan blive større uden at staten bliver mindre.

I det lange løb kunne man selvfølgelig ønske sig større forandringer, men et lille skridt i den rigtige retning kan man ikke beskylde for at gå i den forkerte retning, blot at være lille.

Det er desværre meget rigtigt det du skriver der......

Hvordan kan stigende boligpriser drive vækst? (Jeg er ikke retorisk, jeg forstår det bare ikke).

Stigende boligpriser kan drive vækst fordi:

1, Nogle kan opnå større rådighedsbeløb ved at omlægge til rent realkreditlån, som er billigere i rente og afdrag. Rådighedsbeløbet kan så bruges på forbrug, der øger væksten.

2. Nogle kan optage tillægslån i ejendommen og dermed stå med et beløb i hånden, som de så kan benytte til at ombygge/forbedre ejendommen. Dette giver meromsætning hos håndværkere/trælasten.

3. Nogle kan sælge og flytte i noget mindre eller en lejebolig og få et større kontantbeløb ud, som de kan bruge på forbrug, der øger væksten.

Jeg synes måske heller ikke det giver så meget mening...

1. De lavere renter som bliver betalt kommer så til at gøre bankens overskud mindre, som fører til lavere afkast til deres investorer, som så vil have tilsvarende mindre at forbruge.

2. Lånet er vel givet af nogle mennesker såsom opsparere eller investorer, som så til gengæld ikke kan bruge de penge på forbrug eller andet. 

3. Det større kontantbeløb de kan få ud er så betalt af den næste der køber deres bolig, som så har tilsvarende mindre at forbruge.

Glimrende påpegelse af de ting man ikke ser.

Jeg er tilsyneladende ikke den eneste der har læst Bastiat?

Det er sådanset ret enkelt, samfundets samlede værdier stiger (uden ved inflation vel og mærke)

"Afgift på arbejde" - du kunne lige så godt sige at det her drejer sig om en dummebøde for at gå på arbejde. Jeg forstår ikke at du bevidst vælger at ignorere argumentet om en mindre stat, for det, om noget, er den hurtigste vej til besparelser som kan finansiere en skattelettelse.

svar til HCA - (smukt navn i øvrigt)....

Der skal ikke flere skatter, afgifter eller noget som helst andet fordyrende led i Danmark mere. Befolkningen er pint i stykker af det offentliges forbrug, i kraft af at vi skal finansiere hele verdens problemer, borgerkrige, og sågar har vi importere det meste til DK, og har nu (sidste statistik) udgifter på 16 mia fra indvandring fra IKKE vestlige lande. Hvad der så dertil kommer af polit og myndigheder pga vold, og "manglende dansk kultirforståelse" fra disse mennesker som straks smadrer alt bare de ikke får deres vilje, eller en kvinde siger dem imod er ikke iberegnet,

Om 5 år er det 50-100 milliarder, og så kan vi begynde at snakke om igen at skulle finansiere soldater for så er DK opdelt i zoner, fordi vi måtte gøre præcis ligesom i gaza og mure dem inde som lavede balladen.... - det var desværre sidste løsning vi kunne ty til inden det gik helt amok.

(en lille anekdote er at da de faktisk satte hegn op inde ved et plejehjem som stødte op til mjølnerparken - ja netop et hegn da nogle "unge" hele tiden chikanerede de gamle på plejehjemmet(gæt selv hvem) - ja så blev selve arbejdet emd at sætte hegn op sågar saboteret.) - vi er ikke langt fra enden her - men lad os da se hvor langt den går...

som en skæg kommentar engang var "Danskerne vågner først når alle de deltagende piger i paradise har slør på"

Lavere boligskatter! Det giver nemlig flere penge i kassen, som så kan finansiere lavere indkomstskatter. Det koster fx kun mellem 0 og 6 mia. at afskaffe topskatten, det kan en afskaffelse af ejendomsskatter sagtens finansiere. Det er nemt hvis man kan regne (den ud).

Men laver udgifter er jo også en vej.

Jeg stemmer på dem der vil afskatte topskatten, alle ejendomsskatter og registreringsafgiften... foruden medielicensen, multimedieskatten, aktie- og renterskatter samt iværksætterskatten. Tillige skal berlinmuren på Storebælt nedlægges, og der skal ikke opføres en ny rundt om Københavnn. Hvorfor skal det være så surt at være dansker, når det kunne være så godt.

Jeg tror ikke jeg har pædagogisk pondus til at forklare det til folk der seriøst tror på "afgift på arbejde" :-)

Hørup har forklaret det: "Den Gang man endnu kunde sin politiske Børnelærdom, betragtede man Statskassen som den fælles Fjende, mod hvis Graadighed alle Skatteydere var rottede sammen i et samdrægtigt Forbund til Forsvar for den hjemlige Arne og det private Chatol. Man vidste, at Uhyret var umætteligt og dets mave som en Præstesæk." (Viggo Hørup)

Altså: Hvis du siger til uhyret, at det godt må spise af din bolig, hvis det så til gengæld vil holde sig fra dit arbejde, så ender du med, at uhyret både spiser af din bolig og af dit arbejde.

Måske at ikke bare LA men også andre mere rodløse borgerlige har den helt grundlæggende og nytænkende ide, at når kassen skal afstemmes i Kongeriget, så skal man ikke bare se på FINANSIERINGEN men også måske en lille smule på UDGIFTSPOSTERNE ?`

Eks:

- Hvorfor stiger udgiften per statsligt ansat medarbejder hvert år mere end pristalsreguleringen af lønnen ?

- Hvorfor er statens udgift per skatteyderfinansieret høreapparat steget med over 400% på under 10 år ?

- Hvorfor er samtlige statslige IT-udviklingsprojekter tordnende  fiaskoer med dårlig ledelse og håbløst gavmilde kontrakter til leverandørerne ?

- Hvordan er vi pludselig blevet hele verdens socialkontor, således at selv folk åbenlyst uden ret til hverken asyl eller ophold kan have sager kørende i halve og hele årtier (og med forsørgelse såfremt de kan skaffe sig selv herop)?

Med andre ord : Vi er nogen der gerne vil diskutere HVAD GÅR PENGENE TIL snarere end HVORDAN SKAFFER VI FLERE PENGE UD AF DANSKEREN  

+ 900 mia. for den afsluttende sætning.

Peter, du tager udgangspunkt i at det overhovedet er nødvendigt at drive flere penge ind. Som Anders Samuelsen så fint udtrykte det i en debat (frit efter hukommelsen): Staten inddriver 900 mia kroner hvert eneste år fra danskerne. Sig mig, er det ikke nok?

LA har ved et utal af lejligheder gjort rede for hvor der kunne spares for at nedsætte dette helt enorme beløb.

Det er helt reélt og fair at være uenig i disse besparelser. Men forslagene ligger åbent fremme på LA's hjemmeside. Jeg er enig med dig i at RV spiller med åbne kort og at dette er prisværdigt. Men du må medgive at det gør LA også.

Jep, problemet er at  AS påstår der kan effektiviseres , spares og skæres flere tusinde stillinger væk i det offentlige uden borgeren vil mærke ringere service, derimod snarere bedre service.

Jeg er skam for lavere skat, men at påstå der kan betales betydeligt mindre skat samtidigt med alle borgere vil opleve samme "velfærd" som pt hænger ikke sammen.
Spiller man med åbne kort udpeger man hvem der skal miste velfærdsgoder. 

Nej.

Vi ønsker at diskutere, hvorfor staten betaler det de gør, for de services og de formuegoder som de bruger skatteydernes penge på.

Eksemplerne er der i massevis.

Læg mærke til de få ovenfor. Ingen af dem angår direkte eller indirekt nogen borgeres "velfærd". Det angår ineffektivitet, inkompetence og sjusk

> Spiller man med åbne kort udpeger man hvem der skal miste velfærdsgoder.

Privatiser ALLE landets skoler og spar kassen: http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/private-skoler-er-baade-bedre-og-billigere-end-de-offentlige/

Private skoler er bedre og billigere end offentlige, også selvom de løfter en tungere byrde af socialt belastede elever.

Privatisering ville give både forbedringer og besparelser.  Noget tilsvarende sagde LLR på CEPOS udliciteringskonference (check CEPOS' podcast) om pasning og plejning af de ældre.

+1

+1

Helt enig!!! Personer i omkostningsbestemte lejeboliger skal beskattes hårdt, hvis der skal være retfærdighed til.

"...Jeg bytter da gerne min ejerbolig ud med en herlig stor omkostningsbestemt husleje lejebolig."

Det vil jeg godt se før jeg tror det.

I løbet af de sidste ti år er balancen mellem lejere og ejere klart rykket i sidstnævntes favør - bl.a. på grund af skattestoppet. Og at kræve at ejendomsværdi-skatten skal stige med inflation, er mildest talt et meget moderat tiltag i i at rette op på den situation.

Ja, men det kan stadig ikke hamle op med en husleje til en tredjedel af markedslejen.

Differencen imellem de to burde beskattes med den højeste sats, vi kender. 

Hahahahahahahaha, in your dreams.

Din husleje hvis du bor i København vil være små 2-3 gange så høj i en ejerbolig som i et reguleret lejemål. Hvorfor tror du det er så hamrende svært rent faktisk at finde sådan en lejebolig??

Når du først har scoret dig en så taler alt for at du bliver i den til du bliver båret ud.

Ja et bud kunne da være, at en masse af dem blev til andele under højkonjunkturen - fordi folk gerne ville tjene nogle hurtige penge ved de stigende huspriser.

Nu kommer alle ejerne så bagefter og klynker over en beskeden regulering af ejendomsværdiskatten - der var sgu ikke nogen der klynkede over de fortjenester de kunne få under højkonjunkturen - fortjenester, der blandt andet blev faciliteret af at man ikke skulle betale mere i skat, når værdien på ens ejendom steg.

Hvis vi ikke havde haft det idiotiske skattestop, så havde vi måske undgået den idiotiske boligboble, og i dag haft et stabilt og gennemskueligt boligmarked - i stedet for det kæmpe prisfald, der er en naturlig konsekvens af at priserne har været skruet for højt op.

"Ja et bud kunne da være, at en masse af dem blev til andele under højkonjunkturen - fordi folk gerne ville tjene nogle hurtige penge ved de stigende huspriser."

"Nu kommer alle ejerne så bagefter og klynker over en beskeden regulering af ejendomsværdiskatten"

Hvad er sammenhængen mellem omdannelse af lejeboliger til andelsboliger og ejere af ejerboliger der klynker over ejendomsværdiskatten?

Var der nogen der klynkede over at der ikke blev betalt skat af fortjenesten ved salg af andelsboliger?