LEDER: Skattetrykket har aldrig været højere, end det er i dag, selvom regeringen gør, hvad den kan for at skjule det med gældsætning - ni millioner kroner i timen, faktisk. Det siger jo sig selv, at når regeringen har øget de offentlige udgifter til det højeste niveau nogensinde, målt som andel af økonomien, så er det udgifter, der skal betales med skatter. Nu eller senere. Regeringen har ikke et pengetræ i Prins Jørgens Gård, som den kan plukkes fra.
I 2009 var det offentlige forbrug som andel af BNP på 29,7 pct., hvilket slår Anker Jørgensens hidtidige rekord fra 1982 med 1,3 procentpoint. Skattetrykket er tilsvarende højt. Lægger vi de opkrævede skatter sammen med de udskudte skatter, som gældsætningen af statens finanser i disse år repræsenterer, så er skattetrykket steget fra 57,7 pct. af BNI i 2001, da socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, til 61,1 pct. af BNI i år.
Den, der vil påstå, at regeringen på dette felt har trukket Danmark i den rigtige retning med nogle kosmetiske lettelser af indkomstskatten, som finansieres med 114 nye skatteforhøjelser, har derfor en svær sag. Vil man ægte skattelettelser, så er der ingen anden udvej end at udvise mådehold i forbruget af skatteydernes penge.
Som Viggo Hørup skrev:
"Det plaster, der læger disse Saar, er et ganske andet, det hedder Sparsommelighed og Skattenedsættelser. Det er den Salve, hvormed patienten bør smøres på alle de ømme Steder, der klør efter mere Skat. Alene i dette Lægemiddel er der Helbredelse. Hvad Kvaksalvere læser over Staklen om Kompensation og Omlægning, mens de flytter skatten fra den ene Lomme over i den anden og putter ham en ny Ladning i den Lomme, der blev tom, det fører kun fra Ondt til Værre. Der maa engang komme Nogle, som siger: Vi vil ikke have Skat, heller ikke god Skat, ikke engang fortrinlig Skat; det er mindre Skat, vi vil have, forstaar I, mindre Skat."
