LEDER: Stort ståhej skabte det i verdens islamiske lande, da Jyllands-Posten i 2005 tillod sig at trykke karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed. Den danske regering skulle gribe ind, mente landenes regeringer, pøblen i gaderne i Beirut og Damaskus brændte danske ambassader af, og lige siden har Danmark stået højt på muslimske terroristers hadeliste.
Regeringen stod dengang så nogenlunde fast på, at det ikke var et anliggende for statsmagten i Danmark at gøre hverken fra eller til i forhold til et privat dagblads redaktionelle indhold, men sandelig om samme regering, dog med en ny statminister og en ny udenrigsminister, ikke i dag har givet efter ved at acceptere en "menneskeretsanbefaling", som er kommet hertil fra Indonesien via FN:
Fortsæt med at gøre en seriøs indsats for at fremme den interreligiøse og interkulturelle dialog i landet og for at forhindre gentagelse af sådanne uansvarlige handlinger, der blot foreviger religiøst had og intolerance.
Ja, det er unægteligt svært at overse, hvad det handler om, når man har Muhammed-krisen i baghovedet. Derfor er det også helt ubegribeligt, at regeringen har sagt god for denne anbefaling, som i de muslimske lande vil blive udlagt som en sejr. 'Vi vandt dog alligevel til sidst over de stædige danskere,' kan man nu sige. Og næste gang, der måtte opstå en ny konflikt mellem danskere og sarte religiøse gemytter i udlandet, så kan man ude i den store globale landsby henvise til denne anbefaling, som regeringen har accepteret at arbejde med, og holde den op som en slags kontrakt: 'I lovede!'
Udenrigsminister Lene Espersen, som er minister for området, udtalte forleden i en pressemeddelelse:
Danmark tager de accepterede anbefalinger meget alvorligt og ser frem til en dialog med civilsamfundet om opfølgningen på disse.
Hva'beha'r? Skal danskere nu i dialog med de danske myndighederne om at udvise en tolerance overfor islam, som kan accepteres af den indonesiske regering? Ikke på vilkår!
