LEDER: "Danske iværksættere bliver globale", skriver Berlingske Nyhedsmagasin, og det er sandt for dyden ikke svært at forstå. Skatterne er høje, hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst, og begge dele gør arbejdskraften så dyr, at der er god grund til at overveje, om Danmark er det rette sted at etablere sig med en ny virksomhed. Det er jo nemt at kommunikere med hele verden, uanset hvor på kloden, man befinder sig, og transporten af varer er blevet ekstremt billig på gigantiske containerskibe. Så hvorfor ikke bare søge derhen, hvor man kan producere billigst? Det er ikke i Danmark.
Danmark står med en kæmpe udfordring her, men i Folketinget tager hverken regering eller opposition det alvorligt. Vi har en snak om efterlønnen, for udgifterne i det offentlige må jo på en eller anden måde afstemmes med både nutidens og fremtidens svindende indtægtsgrundlag for statskassen, lyder det. Men selvom det er evident, at det høje danske skattetryk dræber virksomheders og iværksætteres lyst til at investere i Danmark, får vi fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen og udfordrer Helle Thorning-Schmidt at vide, at det ikke kan komme på tale at lette skatten - slet ikke når man samtidig skal holde de offentlige udgifter i ro.
Men vi kommer altså ikke uden om at skulle diskutere det offentlige udgiftsniveau i Danmark mere grundigt og i den rette sammenhæng. Det skal ned, og det skal ned for, at vi kan få råd til at sænke skatten. Der er den sammenhæng, uanset at både Venstre og Socialdemokraterne og de politiske kommentatorer mener, det er politisk tonedøvt at fortælle om den. Hvis Danmark skal være et konkurrencedygtigt land i den globale økonomi, så skal de økonomiske forudsætninger for skattelettelser nås ved at spænde livremmen ind på den offentlige sektor. Punktum.
