LEDER: En ny undersøgelse viser nu igen, hvad så mange andre undersøgelser har vist før den: At der blandt mænd er flere sociale "tabere" end blandt kvinder. Det er der ikke noget odiøst i, sådan er det bare, og det er da godt, at ingen kigger på sådan en statistik og kræver ligestilling mellem kønnene - altså, at vi må have gelejdet flere kvinder ned på samfundets bund, så der er lige mange kvinder og mænd dernede.
Den anden side af mønten er straks mere kontroversiel, for mandekønnet er nemlig også overrepræsenteret på samfundets top. Der er flere milliardærer, flere magtfulde politikere, flere erhvervsledere, flere professorer o.s.v, som er mænd end kvinder. Og det må der straks gøres noget ved, lyder det fra næsten hele spektret af politikere og meningsdannere.
I naturvidenskaben har man for længst fundet en naturlig forklaring på begge forhold, nemlig at naturen eksperimenterer med mandekønnet, fordi mænd kan undværes. Går nogle til, så kan de tilbageværende videreføre flokken - en kvinde behøver ikke at have sin egen mand for at blive gravid, naboens mand kan godt klare det. Kvinder er derimod den knappe ressource. Flokkens udvikling er dybt afhængig af antallet af kvinder, så der går naturen med livrem og seler. Ingen eksperimenteren her, alle kvinder skal bruges.
Og således forklares den i intelligensforskningen etablerede sandhed, at selvom mænd og kvinder er næsten lige intelligente i gennemsnittet, så er der blandt mænd både flere genier og flere idioter. På midten af intelligensskalaen er der til gengæld flere kvinder end mænd.
Dette forhold kan alle venstrefløjens gode viljer lagt sammen ikke gøre noget ved, selvom man så inderligt gerne vil sørge for, at der er lighed mellem kønnene - i hvert fald i den øvre ende af skalaen. Der vil altid være flere mænd, som er meget kloge, end kvinder, og der vil altid være flere mænd, som er meget dumme, end kvinder. De kloge mænd vil bruge deres intelligens til at søge mod samfundets top - ikke mindst fordi de smukke kvinder helst siger ja til den slags mænd i kirken. Og der vil derfor altid og uanset hvilket politisk system, man indretter, være flere mænd på samfundets top end kvinder, fordi flere mænd har evnerne til at kæmpe sig derop.
Men hvad er der egentlig galt med det? Er vort samfund ikke på de fleste områder - med Skat og licenskontoret blandt undtagelserne - bedst tjent med, at de bedst egnede leder det? Uanset om de måtte være kvinder eller mænd?
Den anden side af mønten er straks mere kontroversiel, for mandekønnet er nemlig også overrepræsenteret på samfundets top. Der er flere milliardærer, flere magtfulde politikere, flere erhvervsledere, flere professorer o.s.v, som er mænd end kvinder. Og det må der straks gøres noget ved, lyder det fra næsten hele spektret af politikere og meningsdannere.
I naturvidenskaben har man for længst fundet en naturlig forklaring på begge forhold, nemlig at naturen eksperimenterer med mandekønnet, fordi mænd kan undværes. Går nogle til, så kan de tilbageværende videreføre flokken - en kvinde behøver ikke at have sin egen mand for at blive gravid, naboens mand kan godt klare det. Kvinder er derimod den knappe ressource. Flokkens udvikling er dybt afhængig af antallet af kvinder, så der går naturen med livrem og seler. Ingen eksperimenteren her, alle kvinder skal bruges.
Og således forklares den i intelligensforskningen etablerede sandhed, at selvom mænd og kvinder er næsten lige intelligente i gennemsnittet, så er der blandt mænd både flere genier og flere idioter. På midten af intelligensskalaen er der til gengæld flere kvinder end mænd.
Dette forhold kan alle venstrefløjens gode viljer lagt sammen ikke gøre noget ved, selvom man så inderligt gerne vil sørge for, at der er lighed mellem kønnene - i hvert fald i den øvre ende af skalaen. Der vil altid være flere mænd, som er meget kloge, end kvinder, og der vil altid være flere mænd, som er meget dumme, end kvinder. De kloge mænd vil bruge deres intelligens til at søge mod samfundets top - ikke mindst fordi de smukke kvinder helst siger ja til den slags mænd i kirken. Og der vil derfor altid og uanset hvilket politisk system, man indretter, være flere mænd på samfundets top end kvinder, fordi flere mænd har evnerne til at kæmpe sig derop.
Men hvad er der egentlig galt med det? Er vort samfund ikke på de fleste områder - med Skat og licenskontoret blandt undtagelserne - bedst tjent med, at de bedst egnede leder det? Uanset om de måtte være kvinder eller mænd?
