LEDER: De økonomiske vismænd har forstand på økonomiske sammenhænge, men når de gentagne gange udtaler sig til fordel for højere boligskat, så sker det ikke altid med økonomiske, men også med politiske argumenter.
Senest torsdag da en række SF'ere dristede sig til at nævne deres partis politik, som jo er højere boligskatter. Til det svarer vismand og økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Michael Rosholm, at SF'erne har fat i den lange ende:
"Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten siden 2002 har ført til øget ulighed. Skattelempelsen har været størst for personer med de ti procent højeste indkomster."
Det lyder sandsynligt, men er det da urimeligt? Eller skader det dansk økonomi?
De økonomiske vismænd vurderede i efteråret, at de 10 procent danskere med de højeste indkomster i dag betaler så høje effektive marginalskatter, at det ikke alene koster økonomisk vækst for hele samfundet, men sågar også penge i statskassen. Den effektive marginalskat, når man regner indkomstskatter og forbrugsafgifter sammen, er på 66 procent, skønner vismændene, og hvis den blev sat ned til 60 procent, så ville det resultere i flere, ikke færre, penge i statskassen.
Mener vismændene så, at de 10 procent rigeste i stedet skal betale de samme penge i højere boligskatter? Og hvis ja, hvorfor skulle ekstra skat på boligforbruget så ikke have samme effekt på lysten til at arbejde som skat på alt andet forbrug?
Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har ført til øget ulighed, lyder det også fra vismand Rosholm. Og? De reformer, som vismændene selv anbefaler, fører også til øget ulighed. Betyder det, at vismændenes reformforslag ikke bør gennemføres alligevel?
Vismændene er vist ikke så kloge på politik som på økonomi. Måske bør de så holde sig til det sidste.
