Der er i dag mere end 600.000 svært overvægtige danskere, som ligger beslag på stadig flere ressourcerne i sygehusvæsenet.
Der er ingen tvivl om, at en stadig større del af danskere er overvægtige og lever usundt; det koster dyrt.
Men det er ikke samfundets problem, at nogen danskere vælger at leve usundt. Det er først og fremmest den enkeltes problem.
Overvægt er ikke en sygdom, som tilfældigt kan ramme os alle. At blive svær overvægtig er noget som kræver, at man hver dag over flere år hver dag indtager usund mad i form af grillmad, sodavand chips og slik. Overvægtige bærer selv ansvaret for de er blevet overvægtig. Det er kun et fåtal af de overvægtige, som er overvægtige af andre grunde end deres livsstil.
At skyde skylden på samfundet for at man er overvægtig er ansvarsforflygtigelse. At man gennem flere år dagligt har indtaget for mange kalorier har man kun sig selv at takke for.
Det er selvfølgelig ikke godt for et samfund som helhed, at en stor gruppe borgerne er mere syge end de behøver at være, fordi de er overvægtige.
Der findes overvægtige som hader deres krop ingen tvivl om det. Men der findes også de overvægtige, som har accepteret konsekvenserne af deres livsstil.
Fra politisk hold har man gennem årene forsøgt at gøre meget for at undgå en fedmeepidemi, men hidtil uden held.
Politikerne har grebet til 3 tiltag fra værktøjskassen. Ønsker om forbud af farlige fødevare som skal beskyttes os mod vores handlinger. Oplysning, der skal få os til at spise sundere og hvis alt andet slår fejl og nye højere skatter på de usunde fødevarer.
Men ingen af de tre værktøjer har virket. Imens vi er blevet mere oplyst, der er flere krav til forbud mod dårlige fødevarer og nye skatter er indført; så har danskerne spist sig endnu tykkere.
Ingen tvivl om at overvægtige må leve med mange ulemper i hverdagen. De bliver hurtigere forpustet, de kan ikke være i et flysæde og møder bebrejdende blikke fra tynde mennesker osv.
Der er heller ingen tvivl om, at du oftest finder tynde mennesker blandt de veluddannet og de fede mennesker blandt de dårligst uddannet.
Fede mennesker ved jo godt hvad der er galt, og de behøver ikke irettesættelser og råd fra de sunde slanke og veluddannede om hvordan de skal leve deres liv.
Vi står i dag med en forfejlede sundhedspolitik, hvis man måler succesen på om der er kommet flere eller færre overvægtige mennesker.
Men antallet af overvægtige i samfundet er ikke et samfundsproblem. Det er først og fremmest den enkelte overvægtiges problem!
Den overvægtige er den nærmeste til, at gøre noget ved sin livsstil og mere motiveret! End velmenende veluddannet eksperter.
At lægge sin livsstil om, hvor man ikke indtager sodavand, kager, sovs og andre fedende ting hver dag i store mængder kræver ikke den store videnskab. Det er bare om at komme i gang. Drop cola og drik postevand!
Men når mere oplysning, forbud og højere skatter ikke virker så var det måske på tide at forsøge noget andet.
Ingen tvivl om, at de overvægtige pålægger sundhedssystemet store omkostninger. Det forsøger man at kompensere ved at gøre usunde fødevare dyrere med det håb om, at indtaget af disse vil flade.
Problemet med høje skatter på usunde fødevarer er, at disse ikke kun rammer de overvægtige men også de der lever sundt uden at belaste sundhedssystemet.
Den nye fedtskat, som regeringen indførte i forbindelse med skattereformen i 2009 er en forfejlet bureaukratisk skat, som ikke hjælper til at opnå målet om den sunde dansker.
Vores fødevare bliver kun dyre og dyre fødevare gavner kun grænsekøbmændene. De danskere, som er storforbrugere af alle de fødevarer, der pålægges afgifter vil tage til Tyskland for at få dem billigere. Og så har man ikke opnået målet med fedtafgift eller hvad man finder på af forskellige afgifter.
Overvægtige mennesker kommer dermed ikke til, at betale for de øgede omkostninger de pålægger sundhedssektoren og andre skatteborgere.
Overvægtige skal af egen lomme betale en større andel af de øgede omkostninger, som de pålægger samfundet i form af flere omkostninger til sygdomsbehandling.
Vi skal væk med alle særlig afgifter på fødevarer. De tjener ikke deres formål og er med til at fordyrer fødevarer ikke kun med afgiften men også i administration til virksomhed og SKAT for at opkræve afgifterne.
Vil man opnå målet om færre overvægtige danskere er midlet brugerbetaling og ikke flere afgifter.
Afgifter opleves ikke direkte af den enkelte i hverdagen. Enten fordi man køber sin vare i Tyskland og sparer afgiften på denne måde, eller fordi man oplever omkostningen som en del af ens husholdningsbudget.
Men en direkte ”skat” i form af en brugerbetaling, som står i direkte forhold til ens livsførelse og overvægtig vil få folk til at leve sundere og mindske deres overvægt.
Den enkelte vil direkte på skattebilletten kunne se konsekvenserne af en usund livsstil da jo mere usundt man lever, jo flere skatter skal man betale.
Beskatningen skal flyttes fra det man spiser til den der spiser. Lever du et sundt liv og spiser en Yankie Bar ind imellem er der ingen grund til at du skal beskattes, da risikoen for du kommer på sygehuset som følge af dine madvaner er minimale modsat den der spiser flere Yankie Bar hver dag.
En øget brugerbetaling skal naturligvis modsvares af tilsvarende nedsættelse af de skatter vi kender i dag. Målet med forslaget om en øget brugerbetaling er ikke det skal være en ny ”skat” oveni alle de andre skatter vi har. Men en ”skat”, der træder i stedet for alle de afgifter vi har i dag.
Ved ens livsførelse kan den enkelte selv bestemme størrelse af den brugerbetaling man bliver pålagt. Der er derved et direkte incitament til at omlægge sin livsførelse til et sundere liv. Ønsker man ikke dette men lever fint med sin overvægt, ja så betaler man selv for de omkostninger uden at andre skatteborgere bliver pålagt flere skatter end ellers.
Brugerbetaling er et langt bedre middel til, at få folk til at være ansvarlige. Den nuværende velfærdsstat fjerner ansvaret fra den enkelte og i dette tilfælde den overvægtige.
Skal kurven med overvægtige knækkes er det nødvendigt med en omlægning fra det kollektive ansvar til det individuelle ansvar.
Det er ikke samfundet som sådan der står med et ansvar for, at der bliver flere og flere overvægtige. Det er den enkeltes ansvar. Derfor er det også kun rimeligt ved, at man ved en brugerbetaling synliggør omkostninger for den enkelte ved en livsførelse, der fører til at man bliver overvægtig.
