Højrøvet mad-anmelder tilføjer restaurant ubodelig skade - Berlingske nægter at berigtige

TV-avisen har netop bragt et indslag vedrørende Berlingske Tidendes madanmelder Søren Frank, som angiveligt har givet den Kinesiske restaurant Jasm...

Christian Melgaard,

03/07/2011

TV-avisen har netop bragt et indslag vedrørende Berlingske Tidendes madanmelder Søren Frank, som angiveligt har givet den Kinesiske restaurant Jasmin på Skovridderkroen i Charlottenlund en meget negativ anmeldelse - indeholdende flere direkte løgne. Se TV-avisens indslag her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/03/173539.htm

Søren Frank har angiveligt forsøgt at bestille alkohol til sin 16-årige søn, hvilket restauranten helt korrekt afviste at gøre. Efterfølgende leverer Søren Frank så en negativ anmeldelse, som Berlingske Tidende nu indrømmer er fyldt med fejl. Flere af disse kan kun være bevidste, og må derfor antages at udspringe af Søren Franks irritation over at de ikke har lagt sig på maven for den store anmelder.

Eksempelvis nævner Søren Frank tjenerens flabede afvisning af hans alkoholbestilling samt at alle restaurantens vine opbevares i køkkenet, mens realiteten er at de opbevares i vinkøleskabe.

Den særdeles negative anmeldelse fra Søren Frank har bevirket, at de tidligere så fyldte ordrebøger med reservationer nu er gabende tomme, og restauranten er truet på økonomien.

Berlingske Tidende erkender fejlen og har ændret praksis, således at ingen anmelder fremover kan levere de mest negative anmeldelser, uden at de først er blevet kvalitetschekket af en redaktør. Herudover har Søren Frank undskyldt overfor restauranten, men avisen har afvist at bringe en ny anmeldelse.

Men hvad hjælper undskyldnminger og beklagelser den pågældende restaurant - skaden er sket.

Søren Frank burde fratages retten til at anmelde - og Berlingske Tidende burde dels bringe store og synlige dementier og dels kompensere den skadelidte restaurant økonomisk.

Kilde: