Politisk Salon & Posemiddag - PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

af Thomas Aaby Berdal Jeg har siden november 2012 kørt konceptet "I Will Cook For Food", hvor jeg har handlet, lavet mad og vasket op for familie, ...

Podia Ikke angivet,

02/06/2014

af Thomas Aaby Berdal

Jeg har siden november 2012 kørt konceptet "I Will Cook For Food", hvor jeg har handlet, lavet mad og vasket op for familie, bofællesskaber, kollektiver, madklubber, arbejdsfællesskaber og mere.Disse middage har affødt en række andre tiltag, events og madsammenhænge. Herunder de såkaldte "posemiddage". Her møder et antal mennesker op med en pose råvarer hos en skiftende vært. Ingen kender som udgangspunkt hinanden – eller hvad hinanden har taget med i poserne. Disse aftener har skabt meget spændende samtaler, nye venskaber og netværk.


Maden, enten kreeret (udfra posernes indhold) mere eller mindre fuldstændigt af mig – eller lavet i fællesskab, fungerer som den perfekte icebreaker. Og bliver en katalysator for samtalen. Når aftenen er omme, er der altid en stemning af samhørighed. Uanset hvor folk kommer fra.


Den 02.08.2014 arrangerer jeg en sådan posemiddag. Middagen er ikke ulig dem der er blevet afholdt over det seneste halvandet års tid.Alle deltagere medbringer en pose råvarer - og lidt drikke til den fælles bar. Og så går vi ellers igang med det store madgilde. Og gæsterne er velkomne i køkkenet. Om de er køkkenskrivere, eller gerne vil være med i processen.


Forskellen ligger i, at der denne gang er en selektion af deltagerne. Jeg vil denne gang bevidst forsøge at sammensætte folk med forskellige baggrunde. Mere konkret folk med forskellige politiske observationer.Optimalt vil jeg gerne have en mf'er fra hvert parti i folketinget med. Desuden repræsentanter fra en håndfuld politiske organisationer eller partier in spe.