Danmark er hæmmet af Jantelovens arv.

Kære medborgere

_slettet_bruger_8587

27/01/2012

Kære medborgere.

Her i Danmark har vi igennem årtier jamret over, den såkaldte "Jantelov". En lov der betyder at, personlig succes er udansk, og at den enkelte bliver holdt nede af mængden. "Hvorfor skulle du være bedre end os andre?" "Hvem tror du at du er?" 

Enkelte danske frontpersoner har forsøgt, med held at bekæmpe og slippe fri af Jantelovens klør. Ofte stærke og succesrige sportsudøvere. Langsomt bliver billedet af selvstendige mennesker, med mål i livet og store drømme, mere og mere accepteret af den almene dansker.              I dag bliver samtlige medier sprøjtemalet med historier og reportager om karriere kvinder, business mænd, tennis stjerner, popmusikere, fodbold/håndboldspillere og unge kvindelige kurlingspillere, (der smider kludene i et mandeblad) som har stor succes. Og vi elsker det.  

Mandag morgen. Arbejdet kalder. En ny uge ser dagens lys. Alle passer sig selv. Mennesker myldrer ud af deres hjem. Ud i bilen, op på cyklen, af sted med toget, prøver at nå fly nr. 96838 kl. 06.54. mod Kastrup. Alle passer sig selv. Arbejdsdagen forløber som den plejer og så hjem igen. Dag ud og dag ind og alle passer sig selv. Endelige fredag! Nu er nationen samlet! X-FAKTOR! 1,5 mio. seere. TV underholdning som denne har besat Danmark og vi har aldrig været mere spillet. I disse dage afholdes EM i herre håndbold. Det danske landshold klarer sig, mod alt forventning dårligt og ender i en situation hvor muligheden for dansk metal, afhænger af polsk sejer og tyskerne. Pludselig er ingen dansker for stor til at takke og storprise hele Polen og dets borgere. Et land som vi alle dage har svinet til fra en kant, er nu med et trylleslag inde i varmen. Et land der bliver set som en stor rotterede fyldt med langturschaufføren, billig håndværker arbejdskræft og ludere. Et land som vi altid har elsket at hade, er ud af det blå forgyldt. Magen til snæversynethed.

Hvad er det der gør, at vi i så stor grad, har brug for dansk succes, at vi ser lige igennem vores medmennesker? Er vi efter hånden gledet fra hinanden, i hverdagen, i samfundet, hver især?

Kilde: