Ja det er jo meget fint, så skal vi igen piske os selv med økologisk skyld over at vi i Danmark ikke lever i en hytte lavet af kokasser - " i harmoni med naturen".
Her gik vi lige og troede, at vi hører til verdens miljødukse, og så afslører WWF Verdensnaturfondens nye Living Planet-rapport det modsatte. WWF har ranglistet nationerne efter deres økologiske fodaftryk, det vil sige forbrug af ressourcer pr. indbygger, og her indtager Danmark en kedelig fjerdeplads.
Der er grund til at være særdeles skeptisk overfor en rapport der helt seriøst kan konkludere følgende:
Rapporten afslører, at hvis alle mennesker på kloden lever på samme niveau som en amerikaner, vil der være brug for fire jordkloder. Nedsætter vi derimod forbruget til det samme som en indonesers, vil vi kun have brug for to tredjedele af vores planets kapacitiet.
Hvad er det der gør, at fra at mennesket efter i tusinder af år har stræbt efter fremskridt, udvikling og bedre levevilkår - nu pludselig vil vende processen og dets største mål er at vende tilbage til at leve et kort, hårdt og beskidt liv på en pløjemark?
Og hold nu kæft med det der "vi har brug for 4 jordkloder for at opretholde vores levestandard". Så la' da vær! Det er jo ligefør jeg kan høre moder jord græde. Gaia har ondt, mennesket er en virus og hvad har vi.
Det er selvfølgelig noget fantastisk sludder af en myte, der for længst er blevet de-bunked. Problemet er at disse klimaprædikanter kigger meget kortsigtet på de kendte, direkte udnyttelige ressourcer. Men Jorden er fuld af uudnyttede reserver, kendte såvel som ukendte, som det blot ikke har kunnet betale sig at udforske nærmere endnu. Bekymring for menneskets dræn af Jordens ressourcer svarer til at en myg skulle være bekymret for, at du dør af blodtab når den har taget for sig af retterne.
Misforstå mig nu ikke, jeg synes heller ikke det er en god idé at svine Jorden til eller fråse med ressourcerne, det er der ingen grund til, og det er uøkonomisk. Men det er for dumt at forfalde til populistisk sludder om at vi har behov for X flere jordkloder.
Mennesket har altid og vil altid kunne tilpasse os til ændrede omstændigheder. For 200 år siden var din grund usælgelig hvis der var en underlig, ildelugtende sort masse der trængte op af jorden. Senere fandt man ud af at denne masse - som var olie - kunne bruges til noget fornuftigt, og det der blev set som forurening blev pludselig en kæmpe-ressource. På samme måde vil der være ressourcer og teknologier vi knap kender i dag, der vil være morgendagens ressourcer og udvidde menneskets muligheder, så Indoneserne kan få en levestandard som os, uden at vi alle kommer til at gå under. Sådan har mennesket udviklet sig altid, og der er intet der tilsiger at dette skulle ændre sig.
Den grundlæggende fejlslutning er altså, at se ressourcer som udelukkende noget fysisk, der findes i en bestemt mængde. Det er ikke korrekt. Menneskets evne til at omsætte materiale til noget brugbart - det er den virkelige ressource. Kul, vand, vind eller hvede er i sig selv fuldstændig værdiløse og ubrugelige ting. Kun i kraft af menneskets opfindsomhed og hjernekapacitet bliver de til ressourcer som vi kan anvende til vores egne mål.
For de første mennesker var sten bare noget der var der uden nytte. Men for stenaldermanden blev det til en ressource. Ligesom en klump uran, for stenaldermanden var komplet ubrugelig.
