Ebola-smittet sendt hjem ved en fejl

USA: En mand, der er smittet med ebola og indlagt på et hospital i Dallas, blev ved en fejl i første omgang sendt hjem fra hospitalet

_slettet_bruger_14696 Ikke angivet,

04/10/2014

USA: En mand, der er smittet med ebola og indlagt på et hospital i Dallas, blev ved en fejl i første omgang sendt hjem fra hospitalet.

Det skete på trods af, at sundhedspersonalet havde adgang til oplysninger om, at manden var rejst ind i USA fra Liberia, hvor ebola-epidemien hærger.

Avisen New York Times skriver, at da han første gang henvendte sig i skadestuen, havde læger og sygeplejersker uden hindring kunnet se, at manden potentielt kunne være smittet, da han kort forinden var rejst ind i USA fra det vestafrikanske land for at besøge slægtninge.