Her i juli måned gik min blæser til mit grafikkort i stykker, jeg pillede kortet ud og tog ned til den lokale forhandler. Det solgte han ikke og efter at have besøgt fem forhandelre måtte jeg konstatere at det åbenbart ikke er almindeligt at skifte sådan en.
Alle svarede at man jo normalt bare købte et nyt kort. Det virker fjollet at smide et kort ud, der egentlig virker ganske fint til mit behov, alene fordi en blæser går i stykker.
Køb og smid væk
Det er planen at forbrugerne skal købe ting for at smide dem væk. Hvor man for bare 30 år siden reparerede ting, så er det normale i dag at kassere dem. Hvor mange stopper egentlig sokker i dag? Hvor mange gider rode en lampe, der blinker, vaskemaskinen, hvor printpladen er gået og listen fortsætter.
Genbrug
Det gamle skrammel afleveres på genbrugspladsen. Og selvom det egentlig virker fint med ganske små reparationer (nogle gange kasseret pga mode), så ses det ofte at medarbejderne er sat til at smadre tingene, så de netop ikke kan repareres.
Og det er strengt forbudt at tage fra pladsen. De umoderne havestole, der virker fint, må du endelig ikke tage med. Man skulle synes hele ideen med en genbrugsplads var at genbruge, altså bruge det en gang mere. De skal smeltes om. Du skal købe nye, ellers falder samfundet fra hinanden. Køb og smid væk. Jo mere, jo bedre.
I stedet sejles det til Somalia, hvor det tingene adskilles – med åbent bål og uden beskyttelse - og metallerne sendes til Kina, USA og hvem der ellers vil købe dem. Her kan det nævnes at en liter tung bunkerolie driver verdens største containerskib, Emma Mærsk, 4,5 meter frem*. Det er ikke småtterier containerskibe bruger af brændstof (men det er dog mere miljøvenligt end alt andet).
Resten af skramlet ligger fortsat i Somalia. Og det affald Somalia ikke vil modtage? Det dumpes udenfor kysten i internationalt farvand. Medmindre man da tilhører den skare der mener at somalierne selv i små både har sejlet flere hundredetusinde tons affald 3 km ud for kysten og dumpet det. Det ligger der i hvert fald.
Så når vi undre os over hvorfor somalierne ikke fisker, så er det fordi vandet er forurenet. Og når vi undre os over de ikke dyrker markerne, så er det formentlig fordi de er omdannet til skrotpladser (og naturligvis terror, religion, borgerkrig og EU’s dumping af fødevarer).
Godt for ulande, godt miljø, godt for os selv
Så når jeg siger, den bedste ulandshjælp vi kan give, er at holde os væk, så er det faktisk ikke for at genere nogle. Og hvis vi virkelig ønsker at gøre verden grønnere, så kunne det være at vi måske skulle _genbruge_ ting.
Det vil kræve at det kan betale sig reparere ting. Det kan det ikke, når ethvert lille værksted der åbner får stukket den ene regning og blanket i hovedet af det offentlige, det kan det ikke når hver eneste krone beskattes med 70+%, så bliver timelønnen så høj at det netop bedre kan betale sig at købe noget nyt skrammel fra Kina, der laves af slaver i Kina. Det skal transporteres herover, det gamle smides ud. Tænk på hvor meget brændstof den lille blæser egentlig har hamret af på at blive lavet, transporteret fra fabrik til havnen, fra havnen til en forretning i Danmark. Fra forretningen til forbrugere og fra forbrugeren kommer så transport til genbrugspladsen, fra genbrugspladsen til havnen, fra havnen til Somalia, fra Somalia til Kina og så kan cirklen starte igen.
Så det måske mest grønne vi overhovedet kan gøre i Danmark er at sikre at tingene bliver brugt så længe som det overhovedet er muligt (og vi vil). Og det kræver ironisk nok ikke store statslige organisationer, men helt simpelt at det kan betale sig at genbruge. Det kan det såfremt reparationer i økonomisk attraktive. Det kan de være fx ved at man ikke beskattes af de første 120.000 kroner man tjener, så ville alle de små værksteder man så frem til halvfjerdserne skyde op igen som paddehatte. Det kaldes jobs. Og det kaldes jobs, der ikke kræver andet end at man er ferm med hænderne.
Tak til dem, der kæmpede sig igennem hele indlægget :-)
*http://ing.dk/artikel/maersk-forurener-lige-sa-meget-som-hele-danmark-85397
