Kontakt 180Grader.dk
16

Skrevet af Peter Mogensen 127 dage siden - Direkte link

Tjae... hvis man ikke kan lide kommentarene til det man poster, så kan man da altid bare poste det igen et andet sted.

 

Her er svaret på anklagerne:

http://www.skepticalscience.com/Dropped-stations-introduce-warming-bias-intermediate.htm


Skrevet af Fleks 127 dage siden - Direkte link

Du hylede slet ikke efter referencer denne gang, Mogensen? Du kommer dig.


Skrevet af Badger (Meles meles) 127 dage siden - Direkte link

Til gengæld vil jeg gerne bidrage med en reference:

Ole Humlum: Hvordan defineres et fornuftigt tidsrum?

 

(Debattråden er meget lang, men den sammenfatter på udmærket vis problemet med IPCC's modeller – ikke mindst kurvetilpasning og ekstrapolation.)


Skrevet af jasbg 127 dage siden - Direkte link

Det var for at fremhæve essensen af Colemans dokumentar. Det er jo ikke alle der orker (har tid til) at bruge en time på at se alle 7 afsnit. 

 

Men det er til gengæld rigtig vigtigt at budskabet kommer ud - at der er på USA's mest anerkendte klimacentre er foregået decideret svindel - kun med det ene formål at presse nye forsker-bevillinger - og ultimativt Co2 skatterne igennem. 

 

Skrot - samtlige varmerekorder du har hørt om de seneste 10 - 15 år, skrot 'stigende gennemsnits temperaturer. Det er altsammen baseret på svindel og manipulation.


Skrevet af Peter Mogensen 126 dage siden - Direkte link

Men på en eller anden forunderlig vis lykkedes det dig at gentage præcis den samme påstand, som du allerede havde givet udtryk for ved at poste videoen uden overhovedet at forholde dig til modargumentet (som postet ovenfor).

Er videnskabelig kritik af påstande på en eller anden måde usynlig eller transparent for klimabenægtere?


Skrevet af Ole-360 127 dage siden - Direkte link

Badger, uanset hvor mange mere eller mindre interessante ting, der siges i den tråd, du henviser til, har det meget, meget lidt at gøre med det, denne tråd handler om. Dette er en post, der bygger på en "svindel"påstand med henvisning til en reduktion i antallet af klimastationer. Peter Mogensen har posted et link til en meget grundig gennemgang, der gennemhuller den påstand. Hvis dette skal forestille en seriøs debat, må man forholde sig til

http://www.skepticalscience.com/Dropped-stations-introduce-warming-bias-intermediate.htm

Eller indrømme at Colemans dramatiske påstand falder til jorden.

Man kan selvfølgelig også vælge at bare begynde at snakke om noget andet og hive et 17. argument mod klimaforandringer frem, men så bliver det hele lidt meningsløst ....


Skrevet af Fleks 126 dage siden - Direkte link

Jamen Oles-ABC. Så kom det jo frem, at al din ævlen og indignation over 'angreb' på pestilensen, Peter Mogensen, udelukkende er opstået i dine hjernevindinger, fordi du er 100% på hans parti.

 

Kan du ikke selv se, at du er ynkelig? - Er det aldersbetinget?


Skrevet af Badger (Meles meles) 126 dage siden - Direkte link

Peter Mogensen har posted et link til en meget grundig gennemgang, der gennemhuller den påstand.

Meget muligt, men eftersom han missionerer i alle tråde på 180grader, der handler blot perifert om klimaforandringer, var det hip som hap, hvor jeg bragte linket til debattråden.


Skrevet af Peter Mogensen 126 dage siden - Direkte link

Det er under alle omstændigheder "hip som hap", hvis du ikke engang gider formulere hvad dit argument konkret er, men blot poster et link til en gang blandet slik og håber på at det kan mistænkeliggøre nogen.

 

Men man behøves i øvrigt ikke læse meget længere end Poul-Henning Kamps umiddelbart efterfølgende svar på Ole Humlum indlæg for at få en udemærket forklaring på hvad der er galt med hans argument. Ole Humlum skyder forskere i skoene hvad han kan læse af argumenter i dagspressen. - og Ole Humlum gider ikke engang ulejlige sig med at forholde sig til det argument.


Skrevet af Ole-360 126 dage siden - Direkte link

Det var dog en bizar debatfacon, I opviser Fleks og Badger.

 

1: jasbg poster et indlæg, der hævder, at fusk med frasortering af målestationer har produceret falske kurver, der viser temperaturstigning.

2: Peter Mogensen giver så et link, der meget grundigt viser, at den reduktion i antallet af målestationer faktisk har fået temperaturstigningen til at fremstå mindre kraftig.

3: Badger indsætter et link om noget andet. Javel, indenfor klimaområdet, men ikke noget, der påvirker validiteten af det jasbg's indlæg hævdede, og PM's modsagde.

4: Det gør jeg opmærksom på.

5: Fleks og Badger går så efter manden i stedet for bolden. Peter Mogensen vil man ikke diskutere med, fordi han skriver for meget på 180grader, og jeg er ikke værd at diskutere med, fordi jeg nok er enig med Peter Mogensen i alting, siden jeg støtter ham i en ting.

Wow, hvor bliver vi alle klogere på den måde!


Skrevet af Fleks 126 dage siden - Direkte link

Du åbenbart ikke.


Skrevet af Badger (Meles meles) 124 dage siden - Direkte link

Jeg har et arbejde at passe ved siden af debatten på 180grader men nuvel – lad mig bare bruge 20-25 minutter på at illustrere min pointe med et eksempel hentet i naturvidenskabens verden og baseret på min egen uddannelse samt undervisning på postgymnasialt niveau:

Energiniveauerne i hydrogenatomet kan med forholdsvis simpel matematik (matematisk gymnasium + to semestres matematik) beregnes med en relativ nøjagtighed på 10↑-9 ud fra Coulombs lov og Schrödinger-ligningen, og med oplagte småkorrektioner kan nøjagtigheden øges yderligere. Det er et sikkert fingerpeg om en god model, men den næsten perfekte overensstemmelse har den pædagogiske ulempe, at den forleder mange unge studerende til at tro, at den fysiske verden altid kan beskrives eksakt matematisk, og at den matematiske model er det fysiske system. De efterfølgende møder med virkeligheden er frustrerende for de studerende, men nødvendige for deres udvikling til produktive naturvidenskabsmænd, der forstår, at modeller er og bliver modeller og skal anvendes med omtanke.

Meget tidligt på et naturvidenskabeligt studium lærer den studerende at være varsom med behandling af datasæt. Den første faldgrube er at interpolere mellem målepunkter, men med en ordentlig kvalitativ forståelse af det fysiske system er alvorlige fejlslutninger normalt udelukkede. Den anden faldgrube er at ekstrapolere, og det er her, de farligste fejlslutninger begås, fordi der som regel intet vides om, hvordan systemet opfører sig uden for det målte interval.

Her skal også nævnes kurvetilpasning (curve fitting, regressionsanalyse), der er et yderst nyttigt redskab til at bestemme den kurve, der bedst tilnærmer et givet datasæt. De studerende lærer hurtigt, at jo flere parametre, de medtager i modellen og dermed estimerer, desto bedre kurvetilpasning (målt ved styrken af regressionskoefficienten) opnår de.

Endelig er det nødvendigt at erindre om den græske astronom og matematiker Ptolemaios, der med basis i datidens paradigme om enkelhed og skønhed i naturen samt Jorden som universets ubevægelige centrum postulerede, at planeterne bevæger sig i cirkler om Solen, der atter bevæger sig i en cirkel om Jorden. Jo flere epicykler, Ptolemaios' arvtagere medtog i hans model, desto bedre var de i stand til at få modellen til at passe med de stadig flere observationer, der afveg fra forudsigelserne. Opfindelsen af teleskopet i senmiddelalderen førte imidlertid til observationer af hidtil ukendt nøjagtighed, der nødvendiggjorde tilføjelse af epicykel på epicykel for at få modellen til at passe. Der var ingen naturvidenskabelig begrundelse for, hvorfor planeterne skulle bevæge sig i modellens komplicerede sammensatte banekurver, men alligevel fortsatte astronomerne ufortrødent. Der skulle et paradigmeskift til med Kopernikus og Kepler, før den langt rigtigere (men trods alt ikke helt nøjagtige) model med elliptiske banekurver slog igennem. Pludselig var der langt færre parametre at estimere, hvilket er kendetegnende for en god model.

Hvad er det så for helt elementære metodefejl, de mange AGW-forskere† uden betænkeligheder giver sig af med? [†Peter Mogensen vil ikke have at jeg kalder dem noget med IPCC, men her menes altså klimaforskere, der er fortalere for, at de klimaændringer i nutiden, som alle kan iagttage, altovervejende skyldes menneskelig aktivitet.]

(1) De foretager modelbygning, hvor inklusion/eksklusion af parametre sker subjektivt og ofte alene begrundet i at opnå en god kurvetilpasning.

(2) De tror (i ordets religiøse betydning), at den opbyggede model er den fysiske verden og foretager rask væk forudsigelser med udgangspunkt i modellen. Det går ganske godt, så længe de holder sig inden for det datasættets intervaller – altså den relativt ufarlige interpolation – og det giver dem selvtillid – alt for stor selvtillid.

(3) De ekstrapolerer uden hæmninger. Klimadata for en periode på lidt over 100 år bliver lagt til grund for forudsigelser om klimaets udvikling mange år fremover – jo mere alarmerende, desto bedre.

(4) For hvert år der går, viser der sig uvægerligt uoverensstemmelser mellem model og målte værdier. AGW-forskernes reaktion består i at tilføje flere parametre, selektere målepunkter og bortforklare i håbet om, at der næste år eller måske året efter vil vise sig hold i deres forudsigelser.

Som system betragtet er klimaet uendeligt meget mere komplekst end hydrogenatomet. Alligevel tror den enkelte AGW-forsker, at netop han er i besiddelse af en nøjagtig model af systemet. Alle sammen synes de optændte af en urokkelig tro på, at klimaet vil udvikle sig til det værre, altså en art dommedagsteologi.

Middelalderens alkymister opnåede finansiering fra samtidens konger ved at hævde, at de kunne fremstille guld. Det er ikke væsensforskelligt fra AGW-forskernes kamp for finansiering af deres forskning ved at stille nutidens konger – politikerne – nøjagtige klimaforudsigelser og anbefalinger til forebyggende tiltag i udsigt.

Vi har altså nogle slående lighedstræk mellem AGW-forskerne på den ene side og førsteårsstuderende, religiøse fundamentalister og alkymister på den anden.

Det, som debatten på Ingeniørens hjemmeside handler om, er i al sin enkelhed kritik af AGW-forskernes metode med udgangspunkt i de snusfornuftige principper, som ingeniører (og rigtige naturvidenskabsmænd) benytter.


Skrevet af Ole-360 124 dage siden - Direkte link

Ja, det kan være - eller lade være. Jeg vil gerne tænke dine argumenter igennem ved lejlighed, når det er det, vi diskuterer. Det er det så ikke her.

På denne side foregår følgende: jasbg poster et indslag, der hævder, at en stor del af forklaringen på den tilsyneladende opvarmningstendens skyldes, at man har trukket en masse målestationer ud af systemet  - de koldeste. Det lyder jo umiddelbart som et tungt argument, og det fremføres da også med alle fanfarer om "svindel" og "forklaringEN". Men så viser det sig, hvis man checker målingerne igennem, at denne reduktion i antallet af målestationer ikke forstærker, men snarere svækker kurvens stigning.

Du kan så have nogle generelle argumenter om kurver osv osv, men dette spor her handler om: er det rigtigt, at en fjernelse af en stor del af målestationerne har skabt en kunstig stigning i kurverne? Nej, det er det ikke. Hvis ingen modsagde posten, ville det fremstå som om, der var et nyt vigtigt argument i debatten. Man kan have alle mulige andre grunde til at være skeptisk ift global opvarmning (f.eks. dit om kurver og kompleksitet), men det er vel hensigtsmæssigt, at vi får afklaret hvert nyt indspil for sig. Og i denne specifikke debat virker det meget som om det link, Peter Mogensen gav, er det mest tungtvejende. Jeg venter stadig på, at nogen (jasbg eller andre) forklarer, hvorfor Colemans argument alligevel holder vand. Ellers må vi vist konkludere, at det gjorde det ikke. Fanfarerne var falske.

Og så tager vi din diskussion om kompleksitet og modeller en anden dag. OK?


Skrevet af Peter Mogensen 124 dage siden - Direkte link

NB (6/3 2012): Når jeg nu læser Badgers indlæg igen, så virker det redigeret siden dette svar jeg herunder gav. Pointen er dog den samme.

----------------------------------------------------------------------------------------

 

"Badger", du har uden tvivl erfaring med videnskabeligt arbejde. Hvorfor tilsidesætter du det så selektivt for at kunne formulere sådanne stråmænd, udokumenteret mistænkeliggørelse og løsrevne påstande som disse?

"De foretager modelbygning, hvor inklusion/eksklusion af parametre sker subjektivt og ofte alene begrundet i at opnå en god kurvetilpasning."

Det er jo en alvorlig anklage. Den burde du kunne underbygge med konkrete eksempler, hvor du viser at det er det, der sker, som så får betydning for den endelige konklussion.
Jeg har flere steder set parametre ekskluderet, men ikke subjektivt. Grunden er ofte at der simpelthen er for stor usikkerhed på det paramteter, og så skriver forskerne tydeligt at deres resulterende estimat ikke inkluderer det parameter. Det kan man så mene er et ubrugeligt tal - men det repræsentere dog den viden vi har.

"De tror (i ordets religiøse betydning), at den opbyggede model er den fysiske verden og foretager rask væk forudsigelser med udgangspunkt i modellen. "

Den påstand bliver du jo også nød til at underbygge med konkrete eksempler, på hvor klimaforskere - som du påstår - ikke forstår at deres model kun er en model.

"Klimadata for en periode på lidt over 100 år bliver lagt til grund for forudsigelser om klimaets udvikling mange år fremover – jo mere alarmerende, desto bedre."

Du bliver nød til at underbygge den påstand.
For mig lyder det som om du påstår at klimaforskerne ikke inkludere nogen viden, der baserer sig på data, der mere en end "lidt over 100 år" gammel. Er det rigtigt?
Nu kunne jeg jo pege på alene det faktum at man inddrage viden om årsager til klimaændringer der er langt ældre, som f.eks. "maunder minimum" (og der er mange andre eksempler) ville falsificere din påstand, så jeg forventer du kan konkretisere og underbygge din påstand.
Og hvorfra ved du at "jo mere alarmerende, desto bedre" ? Er det blot sin subjektive holdning?

"For hvert år der går, viser der sig uvægerligt uoverensstemmelser mellem model og målte værdier. AGW-forskernes reaktion består i at tilføje flere parametre, selektere målepunkter og bortforklare i håbet om, at der næste år eller måske året efter vil vise sig hold i deres forudsigelser."

Hehe... her går det da virkelig galt for din videnskabelige side.
Kan du nævne mig et sted i videnskaben, hvor man ikke opstiller teorier, gør forudsigelser, laver eksperimenter, ser om observationerne passer til forudsigelser, forsøger at forklare afvigelser og retter sine modeller og teorier til og gentager processen?
Du kan selvfølgelig mene at det er "bortforklaringer", når man må tilrette en teori - ligesom kreationisterne igen og igen forsøger at mistænkeliggøre, når man forfiner evolutionsteorien, men hvorvidt det er videnskab eller ej vil jo kun være din subjektive påstand indtil du dokumentere hvad der konkret går galt i konkrete situationer.

I det hele taget - hvis du er så meget dygtigere til at bedrive klimaforskning end klimaforskerne, hvorfor tager du så ikke fat i konkrete fejl i konkrete forskningsarbejder, skriver en artikel og får den udgivet?


... og med hensyn til "snusfornuft". Hvor fanden bliver "snusfornuften" af når Ole Humlum starter med at begå en så uvidenkskabelig fejl i sit argument (som Poul-Henning Kamp umiddelbart derefter påpeger), at han forsøger at kritisere den videnskabelige klimaforskning for noget han har hørt i den populære klimadebat?

 

PS: Skal vi vædde på at du hellere vil svare på mit spørgsmål (men uden de konkretiseringer som jeg udbad), end at forholde dig sagligt til den pointe Ole gav ang. de "falske fanfarer"?

Jeg vil holde på at du vil finde det langt mere interessant at mistænkeliggøre klimaforskerne i ukonkrete vendinger end at overveje om folk som Coleman og hans film er troværdige.


Skrevet af Fleks 124 dage siden - Direkte link

Badger. Opgi' de to tumper, Ole-ABC & Peter Mogensen!

 

Total spildtid på et par Connie Hedegaards 'ansatte', med eller uden løn, men i alle tilfælde hjernevaskede, så det skriger til himlen.

 

Sidstnævnte slår sgu efterhånden mig i personlig tilsvining. Hvor længe orker du at finde dig i en sådan persons nedgørelse?

 

Er han ikke og i allerhøjeste grad selv "udvidenskabelig"?


Skrevet af Peter Mogensen 123 dage siden - Direkte link

"Sidstnævnte slår sgu efterhånden mig i personlig tilsvining."

 

Århh, la' bare vær' ... du er alt for beskeden.

 

Omend du falder af på den, hvis det vigtigste du kunne kommentere var en slå-fejl.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Miljø

17
59
8
4
28
35
26
19
7
24
25
22
8
22
6
12
22
16
7
36