Krim-krisen kan få indflydelse på EU’s energi- og klimamål.

_slettet_bruger_428 Ikke angivet,

25/03/2014

...Danmark er en af de største udledere af CO2 per person. Danske politikere forsikrer os, at vi er et foregangsland på klimaområdet, men det er en illusion, og trods store investeringer i vedvarende energi, bruger vi stadig store mængder af kul, olie og gas. Ifølge Kyoto aftalen skulle Danmark have reduceret CO2 udledningen med ca. 20% i 2012 i forhold til 1990. Det blev kun til 4%. Samtidig er den danske kulimport stigende – på et år steg importen med ca. 100.000 t kul.

I 1985 vedtog den danske regering med knebent flertal, at Danmark ikke skulle have A-kraft med tilføjelsen ’med den nuværende teknologi’ – det var dengang! Danmark bør genoptage forskningen i kernekraft og sammen med Grønland, der har store thorium resurser, udvikle billig og driftsikker thorium energi – helt uden CO2. Der er thorium resurser i verden til 1000 års globalt energiforbrug – mere end kul, olie, gas og uran tilsammen...