De store rovfisk i danske søer er fyldt med kviksølv og dioxinlignende stoffer: En ud af otte undersøgte overskred grænseværdi for kviksølv.Der er nedslående nyt for de danske lystfiskere: Ferskvandsfisk fra danske søer er så fyldt med giftige stoffer, at bestanden kan tage varig skade og fiskene i nogle tilfælde er for forurenede at spise.Det viser en helt ny undersøgelse af seks danske søer, som Danmarks Sportsfiskerforbund har fået udarbejdet hos Fødevarestyrelsen. Miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Jens Thygesen, kalder tallene foruroligende:- Hvem ved, om det vi ser, kun er toppen af isbjerget? I søer, der fødes af grundvand, kan giftstofferne jo være mange år undervejs. Undersøgelsen bekræfter soleklart, at der er behov for langt mere dybtgående undersøgelser af vores søer og de forureningskilder der - ud over kvælstof og fosfor – er med til at ødelægge søerne, udtaler han i en pressemeddelelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund.