USA' s Miljøagentur, EPA, har barslet med en række forslag der skal regulere kraftværkernes påståede skadelige udledninger af diverse giftige luftarter.
Imidlertid er formodningerne, og de data der ligger bag meget tvivlsomme. Man slynger om sig med tal som ingen kan verificere. Igen lader man, et påstået hensyn til såvel ufødte, som småbørn være den bølgebryder der gør at ingen anstændige mennesker kan (tør) være imod.
Alan Caruba skriver i sin artikel, hvor der henvises til EPA's agenda:
Ved at bebyrde kraftværkerne med unødvendige omkostninger får EPA priserne på elektricitet til at stige, og er således i stand til at lade "det bæredygtige" være langt mere spiseligt, altså den mest upålidelige og omkostningskrævende måde at lave elektricitet på, - vind- og solkraft. I processen vil de få dæmoniseret kulværkerne der netop producerer 50% af elektriciteten.
'Grøn energi' skal fremmes med alle midler, også de utilstedelige. Er vi ved at se det samme i Danmark med den enorme fokus på 'grøn vækst' hos den nye Røde regering, og de stadig større subsidier til vindmølleproduktion? Vindmøller der som bekendt er den dyreste og mest ustabile energikilde.
Regningen vil skulle betales af energiforbrugerne, der jo intet andet valg har.