Kontakt 180Grader.dk
4

Skrevet af Niels Ipsen 702 dage siden - Direkte link
Fint link - det vidste jeg ikke - et point for det. I gamle dage kunne man ikke producere god brødhvede i Danmark fordi klimaet ikke var til det - ikke varmt og tørt nok. Man har så åbenbart udviklet hvedesorter, som hvis de får et ekstra skud kvælstof kan udvikle gluten nok til at bruges til bagning i det danske klima. Det er nu spørgsmålet, om det er særlig smart at dyrke hvede der kræver ekstra kvælstoftilskud i et land hvor afstrømningen af kvælstof faktisk er et stort problem, især for havområderne. Måske er det smartere at importere de forholdsvis små mængder vi har brug for til brød fra lande, der har et mere naturligt klima for glutenudvikling, og så bruge vores arealer til afgrøder der ikke behøver at bidrage ekstra til kvælstofforureningen.   

Skrevet af Odin 702 dage siden - Direkte link
Jeg er meget enig, for værdien af de "afgrøder" fisk og skaldyr som kan høstes fra havet rundt om Danmark, de udgør en langt større indtægt for samfundet, end den smule brødhvede, som kan dyrkes ved hjælp af et vildt overdrevent kvælstofforbrug.

Og det er faktisk sådan, at der findes flere hvedesorter, som godt kan udvikle gluten i det danske klima, men de giver et mindre udbytte, der dog kun bliver marginalt mindre, hvis vi indregner besparelsen på kvælstofgødning, og medregner at udledningen af næringsstoffer til havmiljøet mindskes.

/Odin

Skrevet af Skov 701 dage siden - Direkte link
Der skal ikke bruges ekstra tilskud af kvælstof for at dyrke brødhvede i Danmark. Der skal blot bruges lige så meget kvælstof, som der bruges, når der dyrkes brødhvede i andre lande. Problemet er blot, at det må danske landmænd ikke.

Skov


Skrevet af Odin 701 dage siden - Direkte link
De store mænger kvælstofgødning ville jo ikke være et problem, hvis de blev optaget af hveden, eller forblev i jorden på landmandens mark, men det er desværre ikke tilfældet, der sker nemlig en udvaskning af kvælstoffet til vand- og havmiljøet, hvor det medfører en enorm algevækst.

Denne sag er det sædvanlige bonde-klynk, for der findes hvedesorter, som sagtens kan dyrkes uden et stort overforbrug af kvælstofgødning. Og med de mange milliarder som vi hvert år giver i landbrugsstøtte, så kan samfundet godt tillade sig at stille krav til landbruget, og det kan ikke være rigtigt, at landbruget skal anvende dyrkningsmetoder, som direkte ødelægger fiskerierhvervet.

/Odin
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Miljø

32
16
2
31
42
7
51
34
37
35
103
5
30
33
32
8
45
17
8
14