Nu sidder jeg næsten dagligt her på 180grader og bliver klogere på økonomisk politik, fordi folk bruger enormt meget tid på at forklare og debattere. Det er jo herligt. Men øhm… så må folket også finde sig i, at jeg forklarer lidt om, hvordan feltfolket ser på den natur, som mange skribenter her på siden med sikkerhed ved alt for lidt om.
For det første: Hvad er natur? En gængs og ganske robust definition er, at natur er det, der kommer af sig selv. Planter du en staude ude i haven, er den kultur. Men alle de insekter, der lander på den, er natur. De er kommet af sig selv. Anlægger du et nyt Skjern Å-delta, kommer arterne af sig selv, så selv om landskabet (ligesom langt størsteparten af Danmark) er et kulturlandskab, er indholdet altså natur.
Her vil mange sige, at vi opstiller en kunstig skillelinje mellem mennesker og natur, eftersom mennesker jo også er naturlige væsener. Det er korrekt opfattet. Det er en skillelinje, vi under alle omstændigheder opererer med i praksis, eftersom mennesker fx har en mængde rettigheder, som naturen ikke har. Her kunne nævnes privat ejendomsret ;-)
For det andet: Hvad er god natur? Her skiller vandene ofte, fordi en landmand absolut ikke har samme forhold til god natur som en biolog. ”Der er lige så meget natur i min kornmark, som der er ude på det sure overdrev!” Også her har vi dog en rimeligt robust definition på god og bevaringsværdig natur, nemlig at god natur er den natur, som det tager lang tid at erstatte. Et 100 år gammel egetræ har lavere naturkvalitet end et 700 gammelt egetræ. Og et ældgammelt historisk overdrev har større naturkvalitet end en sandet brakmark.
En 2000 år gammel højmose er altså væsentligt mere interessant end et andehul. En sortplettet blåfugl har højere kvalitet end en admiral. En hvepsevåge er bedre end en musvåge. Og så videre. Det er med dette udgangspunkt, at vi prioriterer i dansk naturforvaltning. For prioriteres skal der. Det gælder om at bevare det, som tager længst tid at erstatte, hvis det bliver ødelagt.
Så kan man være uenig i, at det overhovedet skal bevares. For helvede, man kan da være jublende ligeglad med sortplettede blåfugle, blåhvaler, sibiriske tigre, markfirben osv. osv. Ja, det kan man sagtens, men eftersom ikke alle kan få deres vilje vedr. verdens natur, må det nødvendigvis være dem med den største kanon, der bestemmer.
