I en undersøgelse fra Forskningscenter Risø, 2002, glæder forskerne sig over, at
vindmøllerne er blevet mere effektive i takt med, at de bliver større og
større. Især er de stolte over nogle 750 kW-møller.
Hovedformålet med projektet
”er at undersøge udviklingen i investerings- samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger igennem vindmøllers livsforløb ud fra historiske data, for herigennem at forbedre beslutningsgrundlaget for eventuel støtte til møllerne, nu og fremover”
som Peter HjulerJensen så forhåbningsfuldt udtrykker det.
Nå,men hvordan står det så til med disse gode 750 kW-møller? If. undersøgelsen ligger
prisen pr. kW på 6300 kroner om året, når der beregnes på de samlede
investeringsomkostninger i forhold til møllens installerede effekt, der jo er 750
kW. Og det kan da godt være, at 6300 kroner gange den installerede effekt på
750 kW kun koster den ringe sum af 4,7 millioner om året. Men den mølle er
endnu ikke set, der rent faktisk producerer med den installerede effekt. Engang
i mellem blæser det nemlig ikke, og møllen fremstiller med stor sandsynlighed
ikke mere end 40 % af den installerede effekt. Så i virkelighedens verden
bliver Risø nødt til at finde glæde ved, at den faktiske pris for strømmen er
på ca 12 millioner kroner om året.
Sandheden i ære lægger Risø heller ikke skjul på, at der skal regnes med yderligere
omkostninger, men til gengæld finder Risø det opløftende, at disse
ekstraomkostninger nu endelig har stabiliseret sig på 20 % af møllens pris. Med
dette papir i hånden kunne Risø i 2002 forklare politikerne, at prisen på en
kWh kun var ca. 70 øre, og der var intet politikerne hellere ville tro på, og
hvad var egentlig forskellen på installeret effekt og den faktiske produktion?
En ganske ligegyldig biting, der ikke var værd at tage i betragtning, og man
skal jo heller ikke gøre tingene mere kompliceret end nødvendigt, vel? Så det
kom vel i bund og grund aldrig for dagens lys, at prisen i den reelt
eksisterende energiverden var på 180 øre + Risøs 20 % i ekstraomkstninger, dvs. 216 øre pr. kwh. Og hvis man havde vidst det, så var det jo kun penge, og dem har vi nok af. Og hvis vi ikke har nok af dem, trykker vi nogle flere - eller endnu bedre, vi lader pensionskasserne levere pengene, de ved jo åbenbart ikke, hvad de skal bruge medlemmernes mange milliarder til.
Dette bedrag kan fortsætte, så længe alle foretrækker at snakke om penge i stedet for
energi. Men da Risø nu selv i sin redegørelse sammenligner kwh og penge, kan jeg
vel også tillade mig det endnu engang:
Prisen på Anholtparken bliver ca. 12 mia. kroner, læg dertil 20 %, som Peter Hjuler
Jensen foreslår, og du får 14,4 mia. kroner, som du ganske roligt kan omregne
til kwh med dagens pris på ca. 40 øre pr. kwh. Det giver runde 36 mia. kwh, som
møllen altså står i. Møllen producerer 40 % af den installerede effekt på 400 MW.
Og det gør den i 25 år. Så gang 160 MW med antal timer, dage og år, og du får 35
mia kwh. Flot Anholt! Du kan næsten tjene din egen energi hjem. Det kan da ikke
være bedre, vel Risø?
Ovenstående oplysninger er taget fra pkt. 3.1.2 Samlede investeringsomkostninger i undersøgelsen, som du kan læse på
http://www.risoe.dk/rispubl/VEA/veapdf/ris-r-1247.pdf - God fornøjelse!
