Dette er en Århus-historie, men den forekommer symptomatisk for den måde samfundet generelt udvikler sig på, og de metoder staten tager i brug for at skrue på den effektive beskatning af befolkningen, uden at røre ved skattepromillen.
Århus vand overgik fra 1. januar 2010 fra at være en kommunal forvaltning til at blive et selvstændigt aktieselskab ejet af Aarhus Kommune som følge af en ny lovgivning inden for vandsektoren.
Der er som bekendt ikke noget i vejen med aktieselskaber, hvis de er opbygget op omkring et godt produkt, hårdt arbejde og risikovillig kapital.
Men i dette tilfælde er
1. "kapitalen" oparbejdet ved generationers indbetalinger/afbetalinger til fællesejet infrastruktur
2. Denne fællesejede infrastruktur ændres med et slag til at være "privat" (men offentligt ejet) gæld, og den tilsvarende engangsindtægt for det offentlige bruges ikke til skattelettelser, men til at maskere underskud på statsbudgettet og generel DJØFbonusfest.
3. Som følge af arbitrære ændringer i værdisættelsen, øges den almindelige familes indbetalinger til vand pludselig med 15%- men nu er der ikke længere tale om betalinger til det offentlige, men til et aktieselskab
4. ..som dog er er et fucking monopol, med aftagerpligt for forbrugerne, ubrydelig indgangsbarriere i form af anlægsinvesteringer, osv.
For at privatisering giver mening, skal der være tale om konkurrence på et marked (og at staten ikke er eneste aktionær). Det eneste almindelige privatansatte/selvstændige borgere får ud af dette kunstgreb er dyrere vand, højere lønninger for det samme arbejde (da lønnen ikke længere er begrænset af skulle indgå i de offentlige lønstatistikker), offentligt overforbrug og maskering af statsligt/kommunalt underskud gennem økonomiske tryllenumre, og at "aktieselskabet" udvikler sig til en holdeplads for DJØF/HR/kommunikations-folk for at påvise eksistensen af de mytologiske "højtlønnede, grønne arbejdspladser"
