Der henvises ofte til noget der kaldes Vandrammedirektiv ikke mindst i forbindelse med planerne omkring Grøn Vækst. Det er det samme som EU direktiv 2000/60/EF fra år 2000.
I dette direktiv er der nogle regler omkring Nitrats betydning der underbygges med henvisning til direktiv 91/676/EØF fra 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
I dette direktiv er så igen der nogle regler omkring Nitrat der underbygges af direktiv 75/440/EOEF fra 1975 der handler om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne.
Og så tager vi den i modsat rækkefølge
Raadets direktiv 75/440/EOEF fra 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne, underbygger Rådets direktiv 91/676/EØF fra 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget – der igen underbygger EU direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (Vandrammedirektivet) der igen underbygger danske miljømyndigheders regler omkring udledning af Nitrat til havmiljøet.
Hokus pokus –
Kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne, er over 25 år blevet til regler omkring udledning af Nitrat til havmiljøet.
Danske myndigheder har via Vandrammedirektivet fået til opgave at opdele landet i såkaldte 23 vandområdedistrikter / vandoplande, hvis afgrænsning marinemæssigt er defineret til en afstand af én sømil til havsiden fra land. I samtlige retningslinier som er udarbejdet til at tilfredsstille disse udledninger er Nitrat nidkært udpeget til en væsentlig faktor som skal reduceres, skønt fundamentet hviler på direktivet fra 1975 (kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand).
I direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 (Havstrategirammedirektivet) står der intet om at Nitrat/Kvælstof er noget negativt, som skal undgås. Men der står som et nøglebegreb, at en god havmiljøtilstand er:
”Når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive…”
Vi er så nået dertil at ingen kan bruge EU´s direktiver som bussemand for at tvinge landbruget til at bruge mindre kvælstof. Fuld dispositionsret over planlægning af efterafgrøder og gødningsplaner kan igen gives tilbage til landmanden og de lovmæssige misvækstgødningsplaner kan skrottes.
Som begrundelse vil jeg henvise til 2 af landets største kapaciteter på området.
cand. agro. Poul Vejby-Sørensen seneste link
http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosystemet og
civ. ing. John Schmidt