Selv hvis en stor verdensomspændende epedemi breder ud og reducerer Jordens befolkning drastisk, bliver verden ikke bæredygtig i dette århundrede.
Der skal sadles om politisk og teknologisk under alle omstændigheder.
Det viser australske miliøforskeres beregninger af forskellige fremtidsscenarier, hvor de lod menneskeheden decimere af katastrofer.
"Jeg er tit blevet spurgt ved offentlige forelæsninger om politiske løsninger på klimaproblematikken, om ikke vi har overset hovedproblemet, nemlig verdens befolkningstal i vores beregninger" siger professor Barry Brook fra Environmental Sustainability ved det Tasmanske Universitet.
På den baggrund begyndte han sammen med kolleger at sætte forskellige scenarier op:
En tredie verdenskrig med procentvise tab , svarende til Første og Anden verdenskrig ; en verdensomspændende epidemi med en dødelig sygdom; og en global et-barns-politik i stil med det, vi kender fra Kina. I alt ni forskellige udviklingsforløb - lige fra bussiness as usual til omfattende børnebegrænsning og katastrofer med milliarder af dødsfald.
Beregningerne af de makabre scenarier skulle afsløre, hvorvidt en stor reduktion i verdens befolkning ville være nok til at mindske menneskehedens økologiske fodaftryk så meget at vi kan fortsætte med at leve , som vi gør idag.
Men det er slet ikke nopk , viser computerberegningerne.
Nogle katastrofer hjælper ikke det mindste på antallet af mennesker på planeten .
Resultaterne af en tredie verdenskrig , kunne for eksempel knap nok registreres i modellens befolkningsudvikling.
Begrænsninger i stil med den kinesiske et-barns-politik havde dog en stor effekt. Blot er det ikke nok til at gøre menneskeheden bæredygtig allerede ved udgangen af dette århundrede.
Først adskillige generationer ude i fremtiden ville den form for børnebegrænsning mindske vores økologiske aftryk tilstrækkeligt.
Konklusionen er, mener miliøforskere, at vi skal finde teknologiske og sociale løsninger, som kan mildne vores økologiske belastning af planeten.
