Vismændene er da ikke vise....

I går kunne man overalt læse og høre om vismændenes forståelige anbefalinger om at fjerne den uhensigtsmæssige, begrænsende og klimaskadelige subsi...

Thomas Gohr,

27/02/2014

I går kunne man overalt læse og høre om vismændenes forståelige anbefalinger om at fjerne den uhensigtsmæssige, begrænsende og klimaskadelige subsidiering af vind- og solenergiindustrien. Dårligt var disse anbefalinger nået offentligheden, før den ganske radikale klimaminister, hr Helveg-Petersen, fik lov til uimodsagt at tale usandt i flere medier.

"Jeg er ikke enig i vismændenes analyse og vurdering..."  "Jeg mener vismændene tager fejl..." lød det fra ministeren. Det bør dog undre énhver, er at en ikke i sammenhængen fagligt uddannet person, kan få lov til at mene eller synes noget som helst ift nogle af spidskompetencerne på området - uden at blive konfronteret hermed!

Det er muligt, omend uforståeligt, at landets minister desangående imod bedrevidende (?) vil fortsætte en politik, der både skader/begrænser landets virksomheder og forbrugere, og desuden påvirker den samlede klimaindsats i negativ retning pga EU`s fejlslagne kvotesystem.

Det, der i hvert fald står tilbage er, at ministeren tager komplet fejl ift vismændenes anbefalinger og begrundelserne herfor, samt at det er en politisk beslutning og IKKE en faglig/saglig begrundelse, der ligger til grund for Danmarks nuværende "klimastrategi".

Hvorfor er der ingen journalister, der tager fat i dette aspekt i stedet for at lade ministeren få det til at se ud som om, at den faglige baggrund er en ligegyldig tilstand om til- eller fravalg!?!  

Kilde: