Kunst: På sporet af den forsvundne skønhed
Udgivet for 326 dage siden i Mode
Tilføjet 02/07 18:53 til Boblere af Simon Espersen
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
I denne sommer har man kunnet opleve flere eksempler på, at moderne kunst stadig forarger og provokerer. Den tyske kunstner Thomas Kilpper frembragte et værk af portrætter, som de besøgende kunne trampe på - herunder blandt andre portrætter af Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard og Flemming Rose.
Og moderne kunst sælger stadig forbløffende godt: En pige på 4 år har ifølge Politiken den 7. juni allerede tjent mere end 80.000 kroner på at klaske maling, konkylier og andre ting op på lærreder og lade forældrene udstille værkerne. Eksperter kalder den 4årige for både surrealist og ekspressionist - og sammenligner hende med berømtheder som Jackson Pollock og Pablo Picasso.
Endelig har et museum for moderne kunst i Ålborg valgt at lade en ny udstilling kredse direkte om grimheden med værker af anerkendte modernister. Nordjyske.dk skriver om udstillingen "GRIMT (eller smukt?)”:
"[Museumsinspektør] Aase Bak har delt sin udstilling op i forskellige temaer. Der er grimheden som aggression. Der er grimhed i betydningen tarvelig. Der er det grimme, når det er klamt. Der er det grimme som karikatur. Og endelig er der grimheden i betydningen sløsethed.- Grimheden i kunsten knytter sig til det tyvende århundrede. Det er jo selve avantgardens historie. Den har altid ville gøre op med det eksisterende. Men det er først i det tyvende århundrede, at det kommer så massivt til udtryk", siger museumsinspektøren. Udstillingen varer fra den 14. maj til den 18. september. [Læs mere på http://www.kunsten.dk/]
Har grimheden sejret?
I Ålborg har man således offentligt erklæret at have gjort sig umage for at finde grimheden frem, - herunder den del af den grimme moderne kunst som ifølge inspektøren selv stinker. Politiken hævder at museet "forarger". Men det er vel tvivlsomt eftersom forargelsen har været et mere end hundrede år langt projekt. Og moderne kunst har fra begyndelsen handlet om at udfordre skønheden, men også som museumsinspektøren nævner det: den faglige dygtighed og den håndværksmæssige kunnen, som de traditionelle kunstnere repræsenterede.
Men der var ikke desto mindre engang, hvor man ikke skulle ikke tale for højt om, at man mente at et kunstværk var grimt og tarveligt versus skønt og storslået; eftersom grimhed og skønhed hævdedes at være relative størrelser. Med udstillingen i Ålborg er grimheden i den moderne kunst imidlertid anerkendt og underkategoriseret. Spørgsmålet er nu om man med grimhedens dominans har nået et kunstnerisk dødvande?
Hvorfor blev kunsten grim?
Kunstmaleren Scott Burdick og filosofi-proffessor Stephen Hicks fortæller på hver deres måde hvordan skønheden er blevet forvist i takt med at grimheden lidt efter lidt blev en del af det pæne selskab, og som i Aalborg for tiden er helt enerådig.
I et 10 sider langt essay har Hicks forsøgt at kortlægge årsagerne til at så meget moderne kunst er grimt og smagløst – og ikke mindst hvorfor at kunsten tilsyneladende bliver grimmere og grimmere.
Hicks hævder indledningsvist at modernisme bygger på nogle centrale påstande. Den mest basale påstand er ideen om, at verden ikke er skøn og storslået, og at kunst iøvrigt ikke handler om skønhed, storhed og lidenskab ,men om at beskæftige sig med det, som modernisterne opfatter som virkelighed og sandhed: Verden var - og er - for modernisterne "splittet, i opløsning, skræmmende, deprimerende, tom og i sidste instans uforståelig", siger Stephen Hicks. Som et berømt eksempel nævnes Edvard Munchs "Skriget" fra 1893. Den moderne kunst skal i vid udstrækning forstås som en kulturel kommentar.
Hicks modstiller dette med traditionel kunst, hvor det netop ikke var ideen om, hvad der var sandt som stod i centrum for kunstneren: ”Frem til slutningen af det 19. århundrede var målene for kunsten skønhed og originalitet” skriver Hicks. Dengang var kunst ifølge professoren ”et udtryksmiddel for sanselighed, mening og lidenskab. […] Kunstneren var en øvet mester indenfor sit fag. Sådanne mestre var i stand til at skabe originale afbildninger af menneskelig betydningsfuldhed og universel appel. Ved at kombinere færdigheder og visionært udsyn, var kunstnere eksalterede væsner, der var i stand til at skabe værker, der kunne opildne sanserne, intellekterne og lidenskaberne hos de som oplevede dem”.
Hicks peger således på at kunsten blev politiseret, hvor den tidligere handlede om at inspirere og bevæge. Årsagerne til at kunsten så blev grimmere handler ifølge Hicks blandt andet om indflydelse fra de filosofier og tænkere, som udtrykte skepsis over eksempelvis industrisamfundets og markedsøkonomiens udvikling, men også skepsis overfor hvad mennesket var som væsen. Jævnfør ”skriget” handler modernisme ifølge Hicks således ikke mindst om eksistentiel ængstelighed.
En stor del af Hicks essay bruges herefter til at påvise, hvordan det modernistiske livssyn takket være ikke mindst reduktionismen lukkede sig mere og mere om sig selv, - nærmest som et menneske, der lider af depression, og som gives lov til at lade depressionen blive selvforstærkende. Udgangspunktet var således at verden var uforståelig og/eller kaotisk men at kunst på en eller anden måde alligevel skulle være samfunds- og virkeligheds-kommenterende. Hicks viser i sit essay hvordan reduktionisme i kunsten bidrog til, at moderne kunst samtidig så ud til at udvikle sig, og fremstod nyskabende men ifølge Hicks af samme årsag – d.v.s. reduktionismen - nu er nået meget tæt på det absolutte nulpunkt gennem forskellige former for regression.
Hicks: Virkeligheden har modbevist ”modernismen”
Hicks centrale pointe er altså, at moderne kunst i slutningen af det 19. århundrede startede med nogle grundantagelser om verden, virkeligheden og mennesket; og at disse har været styrende for hele den kunstneriske modernisme-bevægelse – inklusive postmodernismen. Men forklarer Hicks: Det samfundskommenterende har netop af denne grund skudt mere og mere ved siden af! Moderne kunst er jo netop et komplet vrængbillede af det som kendetegner det moderne velstående, trygge og – historisk relativt oplyste – samfund:
”Det er en hjælp at huske på, at modernisme i kunsten var en udløber af en ganske specifik intellektuel kultur i det sene 19. århundrede og at 'ismen loyalt er forblevet tro til denne tids temaer. Men det er ikke de eneste temaer som kunstnere står overfor, og ganske meget er sket siden slutningen af det 19. århundrede. Stod det til den moderne kunst ville vi ikke vide at den gennemsnitlige levetid er fordoblet siden Edvard Munch skreg. Vi ville ikke vide, at sygdomme som på rutinebasis dræbte hundrede-tusindvis af nyfødte hvert år er blevet elimineret. Ej heller ville vi vide noget som helst om de højnede levestandarder, spredningen af demokratisk liberalisme og nyopståede markeder. Vi er blevet brutalt bevidstgjorte om de rædselsvækkende katastrofer som udgør nationalsocialisme og den internationale kommunisme; og kunsten spiller en rolle i at gøre os opmærksom på disse katastrofer. Men vi ville aldrig fra kunstens side blive bevidste om det ligeså vigtige faktum: At kampene mod disse rædsler blev overvundet og brutaliteten blev besejret. ”
Stephen Hicks argumenterer således for at virkeligheden på den ene side og modernisme inklusive postmodernisme på den anden side er gået i hver deres retning; og at verden på den baggrund er parate til et nyt kunstnerisk træk. Der er ifølge Hicks plads til kunst, der afspejler den virkelige modernisme, og som ser på verden med friske øjne, - og hvor der gives plads til en mindre grim kunst.
Scott Burdick: Skønheden er gået under jorden
I et timelangt indslag på youtube dokumenterer kunstmaleren Scott Burdick jævnfør også udstillingen i Ålborg, hvordan den skønne kunst er blevet forvist til fordel for den uskolede, simple, provokerende, reduktionistiske eller simpelthen grimme kunst. Konkret gælder indslaget North Carolina Museum of Art, men handler i ligeså høj grad om den retning som den anerkendte kunst har bevæget sig i siden slutningen af det 19. århundrede.
Scott Burdick minder seeren om at moderne kunst i stigende grad handler om "ledsageteksten" og ikke kunstværket i sig selv. Man sælger kunst ved hjælp at storytelling og ikke ved hjælp faglig dygtighed – jævnfør også Politikens historie om den 4årige ”ekspressionist”. Derfor er der også så mange 'ismer indenfor moderne kunst, lyder det: De mange retninger indenfor moderne kunst er en del af den moderne kunsts iscenesættelse af sig selv. Indslaget dokumenterer med interessante kontraster den store forskel, der er på traditionel og/eller realistisk kunst i modsætning til abstrakt og/eller moderne kunst.
Frem for alt hævder Scott Burdick, at det netop er skønheden, der blevet forvist. Han siger at det netop er fordi, at det er vanskeligt at frembringe et kunstværk præget af stor skønhed at skønheden er blevet nedgjort. Som eksempel giver han, at det er det skønne kunstværk vi instinktivt ville forsøge at tage med hjem, hvis vi på en losseplads faldt over en samling af malerier - uden ledsagetekst og hvor den klassiske og traditionelle netop derfor var stillet lige med den moderne kunst. Det virkeligt skønne er det usædvanlige. Skønheden er sjælden og tvinger os til at stoppe op og ønske at bevare den.
Er moderne kunst større end Enron?
Appelen ved moderne kunst er imidlertid ifølge Scott Burdick, at hvis man kan blive rig og berømt på at udstille en urinal, sit eget lort eller et blåt lærred, så er rigdom og berømthed pludselig noget som er opnåeligt for de fleste. I så fald er det netop den ledsagende tekst og omtale som sælger kunstværket, argumenterer han. Der er med andre ord lighed i grimhed. Det udsædvanlige, skønne og eller storslåede er derimod krævende, vanskeligt og dermed også omkostningsfuldt.
Moderne kunst adskiller sig på denne måde netop fra andre kunstretninger som forfatter-virksomhed, dans og musik, siger han. Han får i denne sammenhæng opbakning fra CBS's Andrew Rooney , der er træt af de mange besynderlige (læs amatøragtige) skulpturer, der opstilles i amerikanske byer. Intet andet sted tæller kritiker-virksomhed og publicister - herunder kunstgallerier - derfor så meget, som når det gælder moderne kunst. Det ledsagende budskab er det virkelige medie – og ikke kunstværket i sig selv, lyder det.
En væsentlig appel ved opgøret med skoling, faglighed, dygtighed og skønhed er det forhold, at man kan producere langt mere hvis man ikke behøver at gøre sig umage, siger Burdick. Han henviser i den forbindelse til filmen "Exit through the giftshop", hvor en filminstruktør med kunstnernavnet "Mr brainwash" lader som om han er kunstner, og tjener 1 million dollars på en weekend ved at efterligne sine "moderne kunst"-venner.
Forudsætningen for at moderne kunst kan overleve i fremtiden er derfor også, at der kan blive ved med at herske en noget nær total dominans af synet på den moderne kunsts berettigelse. Man kan ikke have for mange toneangivende kritikere, der råber ”Kejserens nye klæder”. Og denne dominans er tilsyneladende stadigvæk gældende. Ifølge Scott Burdick er man stadigvæk nødt til at hylde moderne kunst, hvis man vil have en chance indenfor den etablerede kunstscene.
Moderne kunst har gjort mere skade på samfundet end Enron konkluderer kunstmaleren. Det har skabt en industri, der lever af spekulation i vanvittige prisstigninger på kunst, der baserer sig på det, som han kalder en "sammensværgelse, vittighed og en løgn". Men ligesom Stephen Hicks ser han nu flere tegn på en genfødsel af de klassiske dyder - blandt andet via de nye medier.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Kilder:
Why Art Became Ugly - Stephen Hicks
http://www.stephenhicks.org/publications/explaining-postmodernism
http://www.stephenhicks.org/tag/postmodern-art/
Banishment of Beauty - Scott Burdick (Indslaget er i fire dele)
www.scottburdick.com
When Did This Become Art? - Andrew Rooney (CBS/60 mins)
Plat provokunst - JP
Statsstøttet politisk kunst vækker forargelse - Politiken
Puha hvor er det grimt - Nordjyske
Grimt med vilje - Berlingske
Som jeg ser det er det nu ikke helt rigtigt at skønheden er forsvundet. Der er masser af æstetiske virkemidler på forskellige felter: Design af fysiske ting såvel som grafiske grænseflader (tænk eksempelvis på hvor vigtig en rolle design spiller for apple-produkternes popularitet), medieproduktioner (tænk eksempelvis på mellemsekvenserne i computerspil) etc.
Så jeg synes ikke skønheden er blevet mindre værdsat. Markedet for skønhed er blevet overtaget fra de klassiske kunstarter af nogle andre aktører.
Folk der mener at skønheden er forsvundet fra den moderne kunst går åbenbart ikke på kunstmuseer. Christian Lemmerz, som har lavet den stinkende margarinebaby der i øjeblikket udstilles i Aalborg, udstilledes også på ARoS med "Genfærd", en udstilling domineret af Lemmerz' vidunderligt klassiske og smukke greb om den hvide marmor. Her var udstillingens pointe netop kontrasten mellem det sublime klassiske håndværk og de forfærdende motiver (eks. Lemmerz' selvportræt efter et selvmordsangreb - forfærdeligt, men så smukt at det gjorde ondt i øjnene). På samme tid udstillede ARoS også "How to Hunt" (Søndergaard og Howalt), der i en hyperæstetiseret form genoplivede det klassiske landskabsmaleri. Meget smukt.
Derudover lever skønheden da i allerhøjeste grad i filmen. Mange af de mere drømmeagtige sekvenser fra AntiChrist var eksempelvis helt vildt klassisk skønne.
Det er sandt at kunsten har mistet sin karakter af utile et dulce, men om den nødvendigvis er blevet mere politisk er mere tvivlsomt. Snarere skyldes det måske, at kunsten nu kun skal pege på sig selv, den refererer til sig selv som betydningssystem og ikke til opdragelse, hverdagserfaring eller noget andet.
Jeg mener ikke man umiddelbart kan tale om "grimhed" eller konkludere, at "grim" kunst ikke er ønskværdig kunst.
Jeg mener derimod man kan tale om talentløs "kunst". En mængde af den kunst der udstilles er efter min mening i et grænsefelt mellem "god" kunst og "talentløs" kunst.
W. Skotte Olsen har lavet nogle interessant kunst (de så kendte ansigter) - og ligeså har Poul Pava. Men netop disse to kunstnere har malket deres "signaturkunst" så meget, at man kan tvivle på talentet. Er der tale om "one hit wonders" som så laver samme billede i et utal af variationer?
Eller tag en kunstner som Asger Jorn, som alle anerkender som en stor kunstner. Personligt synes jeg det er noget juks, og når Jorn ikke malede som f.eks. Rembrandt var det ikke kun fordi han ikke havde lyst - han evnede det simpelthen ikke. Som Jesper Bruun Rasmussen sagde om moderne kunst i et P1-program "Det er lidt let". Og der er sandt for dyden mange malerier - kunstnere - som er "lidt lette" i dag.
Umiddelbare undtagelser er personer som Kvium (som godt kan male) og Thomas Kluge (som vel den håndværksmæssigt dygtigste maler i Danmark i tiden - ja, i mange år).
Men ellers er der langt mellem snapsene. Leif Sylvester, HuskMitNavn eller Kjeld Appel har vel alle fundet en idé - men det håndværksvæssige lader meget tilbage at ønske, og bevæger sig IMO meget tæt på den talentløse kunst.
Derudover er der alt for mange kunstnere som føler at de skal komme med en samfundskritik eller er decideret politiske - uden at ville stå ved det (for de deltager ikke i den politiske debat uden for lærredet eller "skulpturen" (hvis man kan kalde en samling skrald sømmet på en palle for en skulptur) og derfor næppe kan tages seriøse derudi.). Smør en lort på et lærred og kald det "Pia" og så vil parnasset klappe i hænderne. Håndværket er forlængst forladt og idéen går fra at være noget billedligt (som f.eks. Guernica) til at være en happening (Stalingrad af Jorn er IMO et eksempel herpå) - nogle gang i form af en billede som virker komplet tilfældigt, men oftere er det reduceret til en happening, hvor "værket" egentlig er uden betydning, men afsløringen - lejligheden - begivenheden - bliver det egentlige (indholdsløse) formål: at udtrykke kritik, harme, utilfredshed eller lignende.
Interessant, moderne kunst finder jeg typisk hos "håndværkerne" - dem som rent faktisk kan komponere et motiv. John Kenn Mortensens "post-it"-værker (eksempel) er efter min mening langt mere interessant (flere eksempler kan findes på hans blogspot), end hvad som helst fra f.eks. HuskMitNavn. Årsagen, tror jeg, er at kunsakademiet simpelthen ikke lærer malerne at tegne - og dermed heller ikke at male. Rent fagligt er kunstnerne bare for fattige i forhold til håndværkerne. Og så er jeg slet ikke sikker på, at kunstnerne har så frygtelig gode idéer at de kan se bort fra håndværket.
Så kan idéen godt være grim - og stadig (stor) kunst. Men hvem nyder ikke at gå på Skagens Museum for Kunst? Det er smukt og håndværksmæssigt fantastisk. Det laves desværre ikke længere.
Flere artikler fra Mode
Fibromyalgi er blevet umoderne.
Udgivet for 85 dage siden i Mode
Tilføjet 29/02 08:49 til Boblere af abel
Kilde: jp.dk
The Udenrigsminister mobbes on Facebook
Udgivet for 153 dage siden i Mode
Tilføjet 23/12 15:49 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: ekstrabladet.dk
Drukmås vil belære andre om god opførsel!
Udgivet for 154 dage siden i Mode
Tilføjet 22/12 09:47 til Boblere af abel
Kilde: bt.dk
Bitter Blog: Dissektion af en hipster
Udgivet for 164 dage siden i Mode
Tilføjet 12/12 12:43 til Boblere af Bob Glitter
Kilde: bitterblog.dk
Troels Lund Poulsen står alene med sin skattesag - Politiken.dk
Udgivet for 173 dage siden i Mode
Tilføjet 03/12 10:26 til Boblere af Henrik Lundquist
Kilde: politiken.dk
Jakkesæt vs. piercinger | Liberator
Udgivet for 176 dage siden i Mode
Tilføjet 30/11 10:03 til Boblere af Hans Jonas Hansen
Kilde: liberator.dk
Look-alike plastikkirurgi
Udgivet for 230 dage siden i Mode
Tilføjet 06/10 18:40 til Boblere af OliverHovmand
Kilde: kosmetikkirurgi.dk
Damernes Verden | Damefrokosten
Udgivet for 276 dage siden i Mode
Tilføjet 22/08 08:12 til Boblere af Damefrokosten
Kilde: damefrokosten.com
JP: 50.000 indbyggere uden varme -sensationsprostitution
Udgivet for 324 dage siden i Mode
Tilføjet 04/07 21:45 til Boblere af Deep Throttle
Kilde: jp.dk
Imamer mener toiletpapir krænker Muhammed
Udgivet for 279 dage siden i Mode
Tilføjet 17/06 22:12 til Boblere af info
Kilde: bt.dk
Så er den her endelig: iPad-hatten
Udgivet for 293 dage siden i Mode
Tilføjet 16/06 11:17 til Boblere af Lars Jensen
Kilde: b.dk
Statens Kunstråd udstiller ikke dansk kunst længere
Udgivet for 344 dage siden i Mode
Tilføjet 13/06 11:12 til Boblere af Deep Throttle
Kilde: information.dk
TV: Fed røv + mave = kæmpe kavalergang
Udgivet for 360 dage siden i Mode
Tilføjet 30/05 15:53 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: ekstrabladet.dk
Valdemar vil lave kunst på sit lokum for 1,5 mio. skattekroner
Udgivet for 393 dage siden i Mode
Tilføjet 27/04 15:19 til Boblere af Kristian Bo Eriksen
Runde former er det nye kvindeideal
Udgivet for 416 dage siden i Mode
Tilføjet 04/04 02:14 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: bt.dk
Kære modeblogger, i dag vil jeg ikke være sød mod dig.
Udgivet for 420 dage siden i Mode
Tilføjet 30/03 23:32 til Boblere af Kasper Bergholt
Kilde: modebevaegelsen.dk
Benjamin lukker flagskibssatsningen Fashionista
Udgivet for 421 dage siden i Mode
Tilføjet 29/03 07:41 til Boblere af Kasper Bergholt
Kilde: modebevaegelsen.dk
Kønsforsker: Ansigtsbarbering er mandeundertrykkende
Udgivet for 436 dage siden i Mode
Tilføjet 15/03 09:01 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: rokokoposten.dk
Hvad siger du til en gang tantra-massage? - - Femina.dk
Udgivet for 441 dage siden i Mode
Tilføjet 09/03 17:41 til Boblere af Bountyhunter
Kilde: femina.dk
|
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |
|
Om Simon Espersen Cand. scient. pol. ses[@]coin.dk Se Simon Espersens profil eller Følg Simon Espersen |
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 222 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 168 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 89 klik
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft - en hjernefejl 24/05 11:25 - 88 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 411 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 393 klik
Peter Kurrild-Klitgaard: 1984 i 2012 23/05 12:45 - 301 klik
Søren Espersen: Folketingets Ramadan-Middag - en frækhed uden lige… 23/05 07:53 - 273 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

