CEPOS udsender i dag et notat, der belyser nettokompensationsgraden for 279.000 personer fuldt ledige (dagpenge- og kontanthjælpsmodtager), efterlønsmodtagere mv., når alternativet er et lavtlønsjob til 115 kr. i timen. Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget overførselsindkomsten, fx dagpenge, udgør i procent af den disponible indkomst, man har som beskæftiget
”Det fremgår af notatet, at knap 80 pct. af dagpengemodtagerne, dvs. 50.000 personer ud af 63.000 personer, har en nettokompensationsgrad på over 80 pct., når alternativet til dagpenge er et lavtlønsjob til 115 kr. i timen. Det er med til at illustrere, at dagpengesystemet i en del tilfælde er generøst. Derfor bør man ikke følge SFs anbefaling om at gøre dagpengesystemet mere generøst ved at reducere genoptjeningskravet og ved at gøre den nye arbejdsmarkedsydelse permanent, så den samlede understøttelsesperiode sættes op til 3 år. Det vil være dyrt i form af reduceret beskæftigelse. I stedet er det relevant, at Carsten Koch i foråret 2015 skal komme med bud på en dagpengereform. En sådan reform bør lægge op til at reducere dagpengeperioden fra f.eks. 2 til 1½ år, eller man kan overveje at lade dagpengesatsen falde over tid. Det vil forbedre incitamentet til at tage et job, herunder et lavtlønsjob. Og det vil øge beskæftigelsen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Notatet viser, at ud af 279.000 personer på overførselsindkomst har ca. halvdelen af de fuldt ledige og efterlønsmodtagere en nettokompensationsgrad på over 80 pct., svarende til ca. 136.000 personer. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tidligere opgjort, at personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. har et forholdsvist svagt incitament til at arbejde. Ud fra denne betragtning har ca. 136.000 fuldt ledige mv. og efterlønsmodtagere et forholdsvist svagt incitament til at tage et lavtlønsjob”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Læs mere på CEPOS' hjemmeside her.
