Der sker et eller andet i disse dage. Jeg mærker det i folk jeg møder. Som man troede (ikke mig), at nu var vi på den anden side af krisen, så er det som om at et mismod har sat ind. Opgivenhed og tilbagetrukkethed. Folk trækker sig tilbage i sig selv, i deres familier, for at finde varmen og nærværet i en verden, der pludselig synes ond. Arbejdspladser flytter ud, vinteren føles pludselig koldere og fremtiden tegner tåget. En tyk dis har lagt sig i det fjerne og hvad der er på den anden side kan man kun gisne om. Troen på at det blive værre før det bliver bedre er kun en tro den naive ikke ligger inde med.
Bered jer. Årstallet er snart 1930 igen.
