Lad os starte med problemet. Ifølge Experian RKI er der flere dårlige betalere end nogensinde før og de skylder også mere pr. person end tidligere. (http://www.dinepenge.dk/bank/rki-slaar-selv-alarm-gaelden-loeber-loebsk).
Intet problem uden konsekvens, konsekvenserne af det man i litteraturen kalder for overgældsssætning er, som mange studier viser, at der hos overgældssatte personer ses en højere grad af: Skam, skilsmisse, frafald fra uddannelse og job, stress, og sygdom.
Men hvorfor overhovedet skrive om det? Er det ikke ens eget ansvar og problem? Jo det er det, det er min klare holdning, jeg har ikke specielt ondt af disse personer. Der er 2 grunde til, at jeg mener, det er værd at beskæftige sig med:
1) Hvis en person bliver overgældssat kan det betyde at samfundet mister en person, der kunne have bidraget med værdifuld arbejdskraft. Der vil ligeledes komme øgede udgifter til sundhedsvæsenet og offentlige ydelser. Personen vil altså koste samfundet penge.
2) Hvad med børnene? De er uden skyld og selvom penge forhåbentlig ikke gør børns lykke, så vil en overgældssat forælder næppe have samme overskud, som vedkommende havde, da der var styr på økonomien.
Nu til løsningen, eller en af dem, det er et kompliceret problem, der kræver flere tiltag. Men på ét område er der helt åbenlyst plads til forbedring i Danmark, især hvis man sammenligner med andre lande. De kreditvurderinger, kreditorer har mulighed for at lave, er for dårlige.
Som det er i dag, foregår det på den måde, at kreditor kan slå op i RKI eller Debitorregisteret, og se hvorvidt personen, der ansøger om et lån, er registreret som dårlig betaler. Derudover vil man have mulighed for at bede ansøgeren om at få lønsedler fra de seneste par måneder, gældsoversigt fra SKAT, samt andre relevante oplysninger. Der er 2 problemer ved det:
1) Der er mulighed for låneansøgeren til at udelade nogle oplysninger, der er altså et problem med asymmetrisk information
2) Der er i dag rigtig mange måder at låne penge på (forbrugslån, sms-lån, køb på afbetaling, etc.). Fælles for disse er, at de ikke involverer face-to-face kontakt mellem debitor og kreditor men derimod klares elektronisk. Det betyder, at det eneste værktøj, der her kan benyttes til kreditvurdering, er at tjekke i RKI eller Debitorregisteret.
Det betyder, at de kreditvurderinger, der bliver lavet, ikke er gode nok, hvilket betyder, at der i for høj grad bliver lånt penge til personer, der ikke vil kunne betale dem tilbage.
For at kunne lave bedre kreditvurderinger, specielt i forbindelse med disse ”nye” måder at låne penge på, kræver det at kreditor har nem adgang til mere data om låneansøgeren. Disse data kaldes for positive kredit data, i modsætning til negative kredit data, som er dem der er adgang til i dag i RKI og Debitorregisteret. Eksempler på positive kredit data:
- Samlede antal og typer af lån
- Nuværende åbne og aktive konti
- Saldi
- Kreditbevillinger
- Detaljer om kreditkortforpligtelser:
- Hvor meget bruges på kortet hver måned?
- Hvor meget tilbagebetales hver måned?
- Hvor mange kontanter hæves?
- Ændring lånegrænser
Hvis kreditor har disse oplysninger til rådighed, er der mulighed for at lave en væsentlig bedre kreditvurdering. Man kan sige, at kreditor stadigvæk vil afvise de personer, der er registrerede som dårlige betalere, og derfor ændrer positive kredit data ikke på kreditvurderingen af disse personer.
Det bliver derimod et vigtigt redskab, når låneansøger har en presset økonomi uden at være registreret som dårlig betaler
Det vil jo typisk være sådan, at en person har mange lån og ikke tilbagebetaler særlig meget hver måned, inden vedkommende går over til at blive dårlig betaler. Med de informationer kreditor har til rådighed i dag, vil en sådan person stadigvæk blive bevilliget nye lån til trods for, at han/hun nærmer sig en registrering som dårlig betaler.
Med adgang til positive kredit data bliver kreditor altså bedre stillet i forhold til at vurdere, hvorvidt en låneansøger vil kunne betale det lån, der efterspørges, tilbage, og færre ender i Experian RKI eller DebitorRegisteret som dårlige betalere.
Det skal understreges, at adgang til disse oplysninger naturligvis kun sker med samtykke fra låneansøgeren.
Hvorfor arbejder kreditoplysningsbureauerne så ikke med positive data?
Det har de i mange år ikke gjort fordi datatilsynet og datarådet ikke har villet give tilladelse til at behandle disse oplysninger. De har så for nylig givet denne tilladelse, dog med så mange forbehold og begrænsninger, at den positive effekt på kreditvurderinger vil blive minimal.
Det er et udtryk for, at det er nemmere for datatilsynet og datarådet at sige nej eller begrænset ja, da de så undgår de udfordringer, der er forbundet med al udvikling. Jeg mener man burde se på udviklingen på markedet og i andre lande og erkende, at den lov, kreditoplysningsbureauerne er underlagt, ikke er tidssvarende. Man burde være en aktiv del af udviklingen i stedet for at modarbejde den.
