Mht til frygten for et lavt forbrug, og snakken om en god vs. dårlig økonomi så er det falsk. Man har vedtaget at 37 timer om ugen er det magiske tal som folk skal være beskæftiget i. Hvis folk ikke bruger så mange penge, så er der umiddelbart færre muligheder for at være "beskæftiget" 37 timer om ugen for andre :)
Men det tal kan være ligemeget. Det ku da være fedt om man kun behøvede at arbejde 10 timer om ugen, eller mindre, sådan lever nogle selvstændige mm. allerede i dag og det er ikke et nyt fænomen. Når de enkelte i samfundet ikke bruger så mange penge, bliver det naturligvis kun et problem hvis man har 37 timer om ugen brillerne på, men i virkeligheden så er det ikke nødvendigvis et problem.
Når man taler om økonomien har det dårligt, så er det i højere grad efterhånden, et link der bliver brugt til at kæde dig sammen med staten. I virkeligheden så er den største taber ved lavt forbrug, nemlig dem som lever af afgifterne mm. Og det er staten. Derfor vil de gerne tale om at stimulere forbruget, og få folk til at forbruge mere, for det er via afgifterne osv. de "tjener" deres penge.
I et naturligt samfund ville man ikke være bekymret for gennemsnitstiden befolkningen arbejder, eller deres gennemsnitslige forbrug. Nej folk får lov at passe sig selv. Det er kun når staten kommer ind i billedet et lavt forbrug, og en såkaldt lav beskæftigelse bliver et problem. I virkeligheden så er lav beskæftigelse jo netop det vi vil have, altså mere fri, tid og råd til det vi har lyst til. Men det er ikke det etablementet og dermed den mainstream økonomiske tankegang vil :) Du skal arbejde, og betale skat! Du skal forbruge og betale afgifter! Det får de så sagt på sådan en sød måde ved at økonomien tager skade når der er et lavt forbrug og lav beskæftigelse. Men det kan da være ligemeget hvis folk har råd til at holde fri :)
