Afgift på hundelorte

Jeg sad i bilen og hørte P4Fyn om hundelorte her til morgen

Byggemand Bob,

04/04/2014

Jeg sad i bilen og hørte P4Fyn om hundelorte her til morgen. Man debatterede, problemet med hundelorte i parker, på gader og offentlige arealer generelt.

Loven om at man skal samle hundens efterladenskaber op bliver nemlig ofte ikke fulgt, og selv hvis lorten bliver puttet i en pose, ser man ofte lort-i-pose ligge efterladt her og der - til årevis erindring om hundens hyggestund.

Et godt eksempel på en lov, der reelt blot har gjort et problem værre: før regnede lortene væk, nu ligger de i flere år i poser og venter på at nogen træder i dem.

Det slog mig, at det egentlig var underligt, at ingen havde indført en afgift på hundelorte. Afgifter siges jo at være adfærdsregulerende. Måske kunne man på den måde få folk til at købe mindre hunde (eller slet ingen hunde) så de ikke grissede så meget.

Der er ca 550.000 hunde i Danmark i dag - hvis vi antager, at hver lægger 100 g pølle hver dag, så bliver det til 20.000 tons hundelort i den danske natur hvert år. Skal hver samles op i en pose, og denne pose vejer 10 g, bliver det tilsvarende til 2.000 tons plastic, der går til bortskaffelsen af disse hundelorte (hvis de altså alle bliver samlet op). Kommer der mon snart et påbud om opsamling og omdannelse til biogas?
https://www.youtube.com/watch?v=ha8NiP6Y9lg

Miljømæssigt er der altså tale om noget grisseri. Både fordi hundelorte indeholder bakterier og mikroorganismer der potentielt er sygdomsfremkaldende (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen) - og fordi al den plastic jo er olieprodukter, der skal fremstilles og senere forbrændes. Hvor meget CO2 mon en hundelort afgiver ved forbrænding? Og ser man på hundeprutter - som ikke bare lugter, men også forurener, så er metan-mængden jo ofte ret betydelig fra hundes endetam. Hvad betyder det for drivhus-effekten?

http://dogs.about.com/od/dogandpuppyhealth/qt/Flatulence-In-Dogs.htm

Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er hundene også en belastning. Langt hovedparten er jo anskaffet udelukkende for hyggens skyld. Men de mange hunde er jo farlige at være i nærheden af. Er danske hunde lige så agressive som britiske, så vil ca 35.000 danskere blive bidt hvert år - og 1000-vis af hundebid ender hos lægen eller på sygehuset - til stor omkostning for skatteborgerne.

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/sygdomme/oevrige-sygdomme/hundebid/

Endelig så foregår meget af handlen med hunde på det sorte marked. Mange kenneler er nok momsregistrerede, men de fleste private handler uden moms-pis-og-papir. Det er jo ikke rimeligt for samfundet, at man går glip a skatten på sådanne indtægter.

Ser man således på de ting, som politikere generelt beskatter, så har hunde mange af de rigtige egenskaber:

- de belaster miljøet med afføring

- de frigiver CO2-gasser

- de skader mennesker og ting

- de handles sort

Tilbage er så spørgsmålet: hvorfor har politikerne ikke samlet depechen op og er begyndt at brandbeskatte hunde? Det virker jo oplagt (ikke at der herfra skal lyde nogen opfordring).

Kilde: