Ifølge nye tal fra Skatteministeriet har den nuværende regering, siden den kom til magten i september 2011 og frem til slutningen af november sidste år, indført cirka 65 skatte- og afgiftsforhøjelser, hvilket skønnes at medføre et fald i arbejdsudbuddet på cirka 6.000 personer.
Tallene får Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), op i det røde felt.
»Det understreger desværre det problem, som vi fra Venstres side har rejst gentagne gange, nemlig at regeringens politik koster arbejdspladser. Det, vi har brug for, er at sænke skatter og afgifter, så danske virksomheder bliver konkurrencedygtige,« siger han.
Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen (LA), mener, at afgifterne går ud over velstanden i Danmark.
»Danmark er gået bag om dansen i forhold til, hvordan andre lande udvikler sig. De får mere ekstra velstand hvert år, end vi gør, og det er, fordi vi gør tingene dumt herhjemme, siger Ole Birk Olesen.
Han peger samtidig på, at Venstre ikke skal komme for godt i gang med kritikken, for selv om den nuværende regering i gennemsnit har indført cirka 4,5 skatte- og afgiftsforhøjelser om måneden, skruede den tidligere VK-regering på skatte- og afgiftsknappen 101 gange i perioden fra den 5. april 2009 til den 15. september 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister. Det svarer til cirka 3,5 skatte- og afgiftsforhøjelser i perioden om måneden.
»Den gamle regering var slem, og denne her er endnu værre,« siger Ole Birk Olesen.
Torsten Schack Pedersen afviser dog kritikken.
»Det, der er den helt afgørende forskel, er, at vi brugte det provenu, vi fik fra nogle skatter og afgifter til at sænke skatten på arbejde, som var det, erhvervslivet efterspurgte, for at de kunne være mere konkurrencedygtige. Det var en del af en skatteomlægning, hvor vi fuldt finansieret sænkede skatten på arbejde. Det står i skærende kontrast til, at regeringen har valgt at øge skatter og afgifter og bruge pengene på øgede offentlige udgifter,« siger han.
...
Kommentar: Det sidste er faktuelt forkert. For det første var skattereformen fra 2009 overfinansieret med 5,5 mia. kr. på langt sigt, og for det andet indebar indkomstskatteforhøjelserne med finansloven for 2011 en skattestigning på 8,5 mia. kr., der ikke var medgået til at finansiere skattelettelser, men derimod holdt hånden under den voldsomme stigning i det offentlige forbrug i årene før
