Kontakt 180Grader.dk
33

Skrevet af paradigm 261 dage siden - Direkte link

Man kan frygte udviklingen reelt er værre. Hvis folk ansat i "private" fleksjob, job med løntilskud (inkl. den arbsurde "isbryderordning" for akademikere) samt diverse andre tilskud er regnet med som private jobs, så betyder det at der reelt er langt færre ansatte på helt private vilkår end der var 1951. Jeg tvivler på alle disse mystiske ordninger fandtes dengang. Desuden skal man huske på, at mange private virksomheder i dag har det offentlige som deres eneste eller primære kunde: Rengøringsfirmaer, firmaer der laver madkasser til skolemadsordningen, kommunernes indkøbscentral, trykkerier bare for at nævne nogle få firmaer der leverer ydelser til det offentlige. Jeg tør ikke sige hvor udtalt dette fænomen var i 1951, men i og med at det offentlige vokser og vokser er det naturligt at antage at der i dag er mange flere af den slags falske jobs, der genereres af offentlig aktivitet. Dermed er det reelle antal private jobs endnu mindre.


Skrevet af Kristian Kragh 261 dage siden - Direkte link

Desuden skal man huske på, at mange private virksomheder i dag har det offentlige som deres eneste eller primære kunde: Rengøringsfirmaer, firmaer der laver madkasser til skolemadsordningen, kommunernes indkøbscentral, trykkerier bare for at nævne nogle få firmaer der leverer ydelser til det offentlige.

plus IT-leverandører, herunder f.eks.

KMD (a. kommuner b. stat),

CSC (a. digitalisering af den offentlige sektor b. elektroniske patientjournaler og løsninger til hospitalsinformation, klinisk kvalitet, omsorg, telemedicin, sygesikring og studieadministration)

 ...


Skrevet af Byggemand Bob 261 dage siden - Direkte link

Du har sikkert ret... systemerne er blevet så komplekse i dag, at et overblik reelt er umuligt i mange tilfælde...


Skrevet af Ove Junne 261 dage siden - Direkte link

I følge seneste Statistik Årbog var godt og vel 1 mio. beskæftiget i "de vareproducerende erhverv" i 2010. Yderligere ca. 585.000 er bekæftiget indenfor "privat service" (heraf alene 14% indenfor den finansielle sektor) og så er der knapt 1 mio. i den offentlige sektor. Som paradigm antyder, kan opdelingen være lidt usikker, men størrelsesforholdet passer meget godt.

Uden produktion - ingen innovation

Imidlertid begynder al værdiskabelse i det vareproducerende lag, det er her, velstanden kommer fra, groft sagt, laver servicelagene - private såvel som offentlige - kun penge, der så gennem forskellige mekanismer fordeles til hele samfundet. Noget af det kalder vi løn (og det kan vi godt li') mens andet kaldes passiv forsørgelse (og det kan vi ikke li'), men dybest set er der kun tale om en fordelingsmekanisme blandt mange mulige. Derfor er den store strukturelle udfordring, at det er produktionsjobbene, der forsvinder fra Danmark, for uden disse til at øve sig på, har vores angiveligt højt uddannede arbejdsstyrke ingen referenceramme for at skabe nye idéer, og så ender vi som et samfund, der ikke har andet at lave, end at fordele værdiløse FIAT-penge imellem os.

Lønnedgang synes at være den eneste kur

Jeg siger ikke, at vi behøver at komme ned på niveau med Kina og Indien, men vi skal så langt ned, at vi har mærkbart komparative fordele i forhold til vores naboer. Det kan ske i en serie små sagte piv eller i ét stort hyl, men det vil komme til at ske før eller senere. Det er markedsøkonomiens ubønhørlige lov. Vel at mærke skal det ske gennem en nedsættelse af lønudbetalingen, og ikke gennem en kunstig udvidelse af arbejdstiden, der primært vil berøre den offentlige sektor, som jo netop ikke er vareproducerende.

Selv om det er politisk umuligt at sælge, så lad os for argumentets skyld antage, at bruttolønningerne overalt blev nedsat med 25% - overførselsindkomsterne måske lidt mere, lad os sige 35%. Det ville med ét slag gøre rigtig mange husholdninger insolvente, fordi deres kreditter er formidlet med udgangspunkt i deres forventede indtjeningsmuligheder. For at det skulle kunne lade sig gøre, må banker og kreditforeninger altså gå med på at nedskrive deres fordringer, men hvad gør egentlige det - det er jo bare FIAT-penge. Selvfølgelig vil det give et stort skvulp på de finansielle markeder, men når dønningerne har lagt sig, vil vi stå tilbage med et langt mere konkurrencedygtigt samfund - med mindre selvfølgelig, at andre lande kopierer idéen.

 

Til slut: Hvis fagbevægelsen virkelig har 15 mia. til at styrke konkurrenceevnen, der kun vil blive udløst, hvis rød blok vinder, så ligger det i min optik på grænsen til samfundsskadelig virksomhed. 

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
14
22
12
43
6
24
8
11
14
18