Det gik nu fint nok for mig.

Jeg kunne da også sagtens komme ind på et kollegium og bo billigt og godt

Jeg har også boet på kollegium i sin tid, og ikke specielt centralt. Til gengæld var det noget billigere end de andre kollegier. Men vil man have eget værelse, eller lejlighed, ja, så koster det altså.

Det er en helt igennem latterlig kommentar paa saa mange niveauer at jeg maa komplementere dig for at goere det saa kortfattet.

Hvor jeg bor burde være ret tydeligt, hvis du har læst ovenstående. Selvfølgelig har jeg meget mere end 8 kvm, men jeg betaler 2700,- i husleje, så det er langt fra fordi vi får smidt lejligheder efter os for småpenge. Det var en kamp at finde sig en bolig i Aalborg.

Jeg kender dog flere, der studerer i København, og de har det nu ikke dårligt. Det handler udelukkende om en smule fornuft, så skal man nok kunne få det til at køre rundt - fornuft, som man burde have med en adgangsgivende ungdomsuddannelse.

Alkohol er til gengæld voldsomt billigt i Aalborg, hvilket kan foreklare hvordan det kan hænge sådan sammen heroppe. Men billigt eller ej, så står min pointe stadig som før.

Hvornår er det blevet klynkeri at pege på, at en debat foregår ud fra forkerte præmisser?

Det var da indbegrebet af en malplaceret kommentar.

LOL. Naturligvis skal man have en bøde for at forvalte sine penge ordentligt.

Jeg er selv midt i et uddannelsesforløb, så jeg taler af erfaring.

Det gør alle andre også, stort set.

Næh, vist snarere ud fra deres griskhed.

Nærmere et postulat du slynger i hovedet på folk, hvor er din beggrundelse?

Kasper Ø. Hansen opsummerer sin argumentation således:

Jeg får gratis uddannelse, fed SU og fin boligstøtte ... Men jeg vil helt ærligt hellere leve et friere økonomisk liv, når jeg selv for alvor rammer arbejdsmarkedet.

Hermed må han mene, at folk selv bør finansiere deres uddannelse, så man (læs: Kasper efter sin uddannelse) ikke skal bløde så meget i skat. 

Jeg mener derimod, at både for økonomiens og demokratiets skyld er det vigtigt, at fælleskabet motiverer folk til så meget uddannelse som muligt. Og det er selvfølgelig ikke gratis.

Motivationen kommer vel med udsigten til spændende jobs, selvforsørgelse og succes? Hvor meget koster det at formidle dette?

Spændende jobs, selvforsørgelse og succes er ikke de eneste motivationsfaktorer. De økonomiske forhold under uddannelsen er selvfølgelig også en vigtig faktor, ligesom selve uddannelsens kvalitet.

Endvidere er det en uskik, når folk arbejder meget under uddannesesforløbet i stedet for at koncentrere sig om studiet. I mange tilfælde forringer det uddannelsen.

Spændende jobs, selvforsørgelse og succes er ikke de eneste motivationsfaktorer.

Nej, da. Det var bare lige de tre mest oplagte jeg kunne finde på.

De økonomiske forhold under uddannelsen er selvfølgelig også en vigtig faktor, ligesom selve uddannelsens kvalitet.

Siger du, at udsigten til komfortable økonomiske forhold under uddannelsen, er medvirkende til at nogle vælger at gennemføre en uddannelse? Det anede mig sgu'....

Uddannelsens kvalitet - hvordan bedømmer man den før man er i gang med studiet?

Endvidere er det en uskik, når folk arbejder meget under uddannesesforløbet i stedet for at koncentrere sig om studiet. I mange tilfælde forringer det uddannelsen.

Det kommer vist an på hvad man studerer. Hvis man kan finde noget studie- og karriererelevant at arbejde med under studiet, så tæller det vist stadig på plus-siden når de få tilbageværende jobs skal fordeles.

Det er klart, at hvis man læser til læge, så er et telemarketingsjob måske ikke super studie-relevant. Omvendt lærer man at tale med en masse forskellige mennesker, hvilket læger også gør.

Jeg har i årevis advokeret for, at studierne skulle finansieres ved, at de studerende tegnede kontrakter med virksomhederne. Prisen for et firma-betalt studie skulle være en form for tjenestepligt, som man kender det fra forsvaret. Efter studiet skulle man altså arbejde gælden af i firmaet. Dette ville betyde, at optaget af studerende som blev arbejdsløse efter studiet ville være minimalt. Og firmaet kunne løbende hjælpe/støtte/motivere/belønne den studerende, som nu ikke havde skyggen af en undskyldning for ikke at holde snuden i sporet, og bestå sine eksaminer med flotte resultater. Ren win-win...

Og som bonus slipper de hårdtarbejdende danskere, som aldrig selv gennemført en uddannelse, for at betale til de bogligt stærke naboer, som senere får en højere løn.

Jeg har i årevis advokeret for, at studierne skulle finansieres ved, at de studerende tegnede kontrakter med virksomhederne. Prisen for et firma-betalt studie skulle være en form for tjenestepligt, som man kender det fra forsvaret. Efter studiet skulle man altså arbejde gælden af i firmaet. Dette ville betyde, at optaget af studerende som blev arbejdsløse efter studiet ville være minimalt. Og firmaet kunne løbende hjælpe/støtte/motivere/belønne den studerende, som nu ikke havde skyggen af en undskyldning for ikke at holde snuden i sporet, og bestå sine eksaminer med flotte resultater. Ren win-win...

Det lyder næsten som forslaget om at man skal betale sin uddannelse tilbage hvis man tager udenlands. Altså stavnsbinding.

Jeg tror du vil få meget svært ved at passe det her ind med virkeligheden. De fleste 19/20 årige har ikke den fjerneste ide om hvordan deres liv kommer til at se ud efter uddannelsens afslutning.

Forskellen er så, at man i mit tilfælde ikke stavnsbindes. Og slet ikke af en stat. Hvis man alligevel ikke gider arbejde for virksomhed A (med hvilken man havde indgået kontrakten), så kan virksomhed B købe kandidaten fri, og selv ansætte ham på en tidsbegrænset kontrakt, indtil gælden er afviklet.

Mere bureaukratisk og dramatisk behøver det ikke at være.

Og ser man på alternativet - som vi kender i dag -, hvor mange unge uddannes til sikker ledighed, for andre menneskers penge, fjoller rundt på flere studier uden mål i livet, og tager alting for givet (fordi det ofte er givet), så foretrækker jeg den sunde model hvor quid pro quo er gældende.

Vil du have en uddannelse skal du

a. have de nødvendige kompetencer

b. have den nødvendige motivation for at gennemføre uddannelsen

Disse to ting skal du overbevise en virksomhed eller to om, og så investerer de i dig og din uddannelse. Alle andre holdes skadesfri. Alternatvt kan du selv tjene pengene til studiet, du kan låne dem, eller får dem forærende af en sponsor i familien.

Det bliver da ikke smukkere.

De fleste 19/20 årige har ikke den fjerneste ide om hvordan deres liv kommer til at se ud efter uddannelsens afslutning.

Nej, og dette betaler vi alle så for i dag. Først læser de lidt jura, så lidt handelsskole, så et sabbat-år, og så ender de på et eller andet ubrugeligt humaniora-studie på RUC. Og senere bliver de professionelle ledige, lige som alle de andre fra multimediedesign eller filmvidenskab, som troede at de skulle være den nye hotte filminstruktør/kritiker, men erfarede at der kun var èt job, og 300 andre ansøgere + 299 fra året før.

Og hvorfor er det sådan? Fordi der ikke er nogle konsekvenser ved at fjumre rundt, og mangle mål i sit liv. Hvis man ikke lige gider A, så springer man bare over på B. Eller tager på en jordomrejse på overførselsindkomst.

Men nu må det snart være nok.

Meget uddannelse gør ikke nødvendigvis folk kloge eller dygtige til noget, som kan sælges. Oftere er der tale om rent tidsspilde.

Det ville ikke gøre noget om uddannelse kostede noget, så man blev mere tvunget til at overveje hvad man ville med den og hvad den kan bruges til.

Uddannelse fik mig til at blive moden senere end jeg burde og jeg lærte ikke noget på mit universitetsstudium, jeg kunne forsørge mig selv med. Den uddannelse måtte jeg selv betale for på aftenskole ;0)

Så dit argument om økonomi og demokrati er fint nok, det er bare ikke mit indtryk, at det rigtigt holder i virkeligheden - faktisk tvært imod. Danmarks (og Vestens) problem er, at vi er "over educated" (eller måske rettere: "over credentialed") og "under skilled" f.eks. er jeg stadig sørgeligt handicappet af min folkeskoles dårlige grammatik og geografi undervisning

Hvad studerede du?

Overhovedet ikke hvad jeg mener. Men tak for fortolkningen af mine egne ord.

Med gennemført uddannelse er vi vist en del, som har mere erfaring.

Min far er bare større end din far.
Min ... er større end din ...

Skal vi ikke komme videre?

Du siger altsaa at det at faa SU i baade pose og saek (og gerne i ydereligere, stoerre og selvfoelgelig miljoevenlige beholdere) giver et hoejt uddannelsesniveau. Det er et uinteressant tomt postulat uden skyggen af belaeg, der er saa aabenlyst skrub forkert at selv en dansker maa kunne indse det.

Ja, eller også kunne de som vælger et tage en uddannelse selv betale for den. Og de som vælger en bolig kan selv betale for den. Og de som vælger en forsikring kan også selv betale for den.

De som arbejder ved siden af studiet vil have nemmere ved at betale husleje, undervisning og forsikringer.

De som ikke arbejder ved siden af studiet, vil have sværere ved at få enderne til at mødes.

Mon der ligger en god læring i dette, som kan bruges efter studiet?

Hvorfor straffe dem, som i virkeligheden yder en ekstra indsats ved siden af deres studie og som holder samfundet igang samtidigt med de tager deres uddannelse? 

Min eksakte pointe, der netop er gældende for den resterende del af den arbejdende befolkning. Beklager at ironien ikke var tilstrækkeligt åbenbar.

Jeg gad godt se det studie hvor de har tid til at arbejde så meget...

Arbejde så meget? Jeg gør det selv. 15-20 timer om ugen. Gns. en indkomst efter skat på ca. 9200 om måneden.

Fin timeløn så...

De fleste studier er normeret til 45 timer.  Dertil 15-20 timers arbejde, og der er masser af timer til at lave andet.  Har selv studeret på 133% belastning og haft halvtidsarbejde ved siden af i et års tid. Når man ikke har familie har man ret meget tid.

Ja, og hvis det så ikke var skattekroner som var i spil, men risikovillig kapital fra en bank/en fond/et firma, så ville vi være i mål.

Ja det er lige sagen..

Så er det kun de riges børn, der kan få en længere varende uddannelse......

Det er da virkelig en god ide, nope..... Kom igen doo.....

Siger du at det kun er de riges børn som er kvikke nok til at gennemføre en uddannelse, og overbevise andre om det?

Det synes jeg er meget fordomsfuldt, Kurt.

Du snakker om at man, eventuelt skal låne pengene i en bank... Og der ved er der mange der ikke vil have råd til en sådanne uddanelse...

Læg mærke til at jeg nævnte denne mulighed som èn af flere. De mennesker som ikke kan låne i banken, må finde finansiering hos familie, venner, firmaer, fonde, sponsorer, eller en arbejdsgiver hvis de arbejder mens de studerer.

Mulighederne er mange.

Og det fine ved min model er, at alle de rige svin unge, som bare får pengene af deres forældre, eller nemt kan låne dem i banken fordi far er rig, de yder derved ingen konkurrence til de mindre rige svins børn, som så bare skal kæmpe indbyrdes om firma-kontrakterne, fondsmidlerne, sponsoraterne og de andre alternative finansieringsmuligheder.

Der er altså finansieringsmuligheder for alle lag i samfundet. Og ingen bliver pelset i skat, fordi vi skal betale for en masse uddannelse, som alligevel aldrig bliver brugt fornuftigt.

Fedt, ik'?

SU'en er formentlig den eneste overførselsydelse, der kan betegnes som en investering med et forventet afkast. Det skorter ikke på passive klienter, der modtager langt større beløb, med intet andet formål end forsørgelse.

Som selvstændig lider man også afsavn, sulter, mangler nyt tøj, og kører i gamle biler.

Som pensionist ditto.

De studerende har ikke monopol på armod og afsavn.

Hvorfor al den lidelse? Kan man som liberal ikke have det godt, før andre har det skidt? :-)

Det er muligvis det dummeste jeg har læst idag. Hvordan udleder du dette af ovenstående kommentar?

Fordi lidelse og afsavn er en del af livet - både som socialist og som liberal. Både som selvstændig, studerende, lønmodtager, førtidspensionist og pensionist.

Livet er ikke en dans på roser, og der står ingen steder i kontrakten at vi skal leve et problemfrit liv for at blive lykkelige.

Og dette er måske kernen i problemstillingen - at politikere med vold og magt VIL skåne os for lidelse, afsavn og ultimativt døden. Hvis nogle mangler penge til studierne gør politikerne det til deres korstog at stjæle nogle penge via SKAT, og fordele dem til studerende. Dernæst hyler førtidspensionisterne op, og får et økonomisk hold kæft-bolche. Så piver de lavtlønnede, middelklassen, boligejerne, de studerende igen, indvandrerne, de erhvervsdrivende, export-branchen, socialrådgiverne osv. osv. osv. i al uendelighed. Og hver gang hives der penge op ad lommen hos nogle, så andre kan få. Men der bliver aldrig ro. Der kan altid omfordeles lidt mere. Eller meget, hvis du spørger helt ude på venstrefløjen.

Lidelse og afsavn kender vi alle. Når vi er på job savner vi familien. Når vi studerer savner vi de ting en almindelig lønindtægt muliggør/gjorde. Når vi er hjemme savner vi kollegaerne. Når vi så er på arbejde klynker vi over at det er hårdt/ensformigt/underbetalt. Og så tager vi hjem igen, og klynker over at vi ikke fik den uddannelse som muliggjorde mere spændende og vellønnede jobs. Imens zapper vi rundt på TV og nettet, og brokker os højlydt over politikerne og meningsdannernes åbenlyse uvidenhed og manglende føling med den virkelige verden.

Klynk, piveri og brok. 24/7/365, og så igen året efter.

Hvorfor lide?  Studerende har en meget lang sommerferie med det eksplicitte mål at man kan have et sommerferiejob.  Hvis man forventes at kunne leve på en SU, må sommerferien også skæres ned tilsvarende, så studerende kan komme igennem på kortere tid.

Det virker motiverende for at blive færdig med uddannelsen, at man ikke har ret mange penge under studiet. Således ser man, at i lande, hvor der ikke er SU, bliver de studerende hurtigere færdige med deres uddannelser. Det er vigtigt for mange ting - både for samfundet og for de unge selv.

Der er vel næppe tale om at nogen sulter, når det nu er 50-75% af SUen der ryger til druk, fest og ballade. Drop nu den latterlige dæmagogik. Studerende burde overhovedet ikke have råd til andet end mad, bolig og evt. studieomkostninger, sålænge det er andre mennesker der betaler deres underhold.

ALLE andre lande i verden uddanner unge, unde SU eller med en meget mindre støtte end den danske. Hvorfor SKAL Danmark være nummer et på samtlige af de uattraktive ranglister (skat, SU, offentlig sektor, og anden spild af skatteydernes penge)?

Men det er jo så let at være socialist og bare kræva af andre, uden at gide at yde noget som helst selv.

Der kommer meget varm luft fra din side. Mener du det er statens opgave at betale studerendes druk og udskejelser?

Hvad hvis mor og far ikke bor hvor uddannelserne er?