Statsligt ejerskab af produktionsmidlerne er socialisme. Der findes ikke andet ord. Det gælder også statsligt ejerskab af banker.
Og det er præcist, hvad regeringen vil til at indføre: En statsbank. Før finanskrisen var det nærmest utænkeligt, at staten skulle drive bank, men med Finansiel Stabilitets overtagelse af insolvente banker, blev det en realitet. Men det er ikke det værste. Regeringen har et lovforslag i høring nu, der skal give ATP tilladelse til at drive bankvirksomhed. Dermed får vi den første rigtige statsbank i Danmark.
Som reglerne er i dag, må ATP kun eje op til 50 pct. af en finansiel virksomhed, men i august sidste år indgik finansminister Claus Hjort Frederiksen og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen en politisk studehandel med ATP om at gennemføre en lovændring, der vil give ATP frihed til at drive alle former for finansiel virksomhed. Det er dét lovforslag, der nu er i høring.
Regeringens interesse i det er angiveligt, at sikre, at ATP ville gå med i det konsortium bestående af ATP, PFA, Folksam og C.P. Dyvig & Co., som den 6. januar i år købte FIH Erhvervsbank af den tidligere ejer, konkursboet efter den islandske Kaupthing Bank.Det kan man læse om i en artikel i Børsen forleden.
Unfair konkurrence
ATP’s ejerskab af FIH erhvervsbank vil uundgåeligt medføre unfair konkurrence:
- ATP kan funde sig billigere end kommercielle forretningsbanker, fordi de modtager tvangsinddrevne indbetalinger fra alle lønmodtagere, som de ikke skal afholde reklameudgifter eller filialomkostninger for at få.
- ATP vil som en statsbank have statsgaranti i ryggen, som giver ATP mulighed for at optage lån på de internationale kapitalmarkeder til en lavere rente, end nogen forretningsbanker vil kunne konkurrere med.
- Begge dele giver ATP en forretningsmæssig fordel, der betyder, at de vil kunne dominere markedet for erhvervslån.
Konkurrencestyrelsen har også advaret mod konstruktionen, og ifølge Agnete Gersing, der er adm. direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har de danske konkurrencemyndigheder anbefalet, at ATP’s ejerskab af FIH Erhvervsbank skulle gøres tidsbegrænset. Det vil naturligvis ikke være noget effektivt værn, for som Friedman sagde: ”There is nothing so permanent as a temporary government program”.
ATP er ganske vist underlagt en regel om, at dens samlede udlån ikke må udgøre mere end fem pct. af de samlede udlån i Danmark, men da FIH er en erhvervsbank med en samlet markedsandel på 1,5 pct., betyder det, at FIH vil kunne øge sit udlån fra 47 til 227 mia. kr., og det er måske kun 5 pct. af det samlede udlån, men det er 47 pct. af markedet for erhvervsudlån. Statsbanken ATP/FIH vil dermed få en dominerende markedsposition, og det kan få vidtrækkende konsekvenser.
Ingen samfundsøkonomisk gevinst
Samfundsøkonomisk er der ingen fordel ved, at ATP driver bankvirksomhed.
Hvis det kan være en fordel med mere risikovillig kapital, og hvis det er optimalt for ATP i forhold til forrentningen af pensionsopsparingen, så kunne ATP i stedet for at købe 100 pct. af aktierne i én bank købe 5 pct. af aktierne i 20 forskellige banker. Det ville tilmed give ATP en større risikospredning.
Der vil kun være en samfundsøkonomisk fordel i, at ATP får lov til at drive bankvirksomhed, hvis de er bedre til at drive bank, end andre, men det har de i sagens natur ikke bevist, at de er. Og det har aldrig just været statsinstitutioners komparative fordel at drive virksomhed med profit for øje.
Det værste: En statsbank vil blive misbrugt til alverdens politiske formål
Erfaringerne fra finanskrisen med amerikanske Freddie Mac og Fannie Mae viste, at ”Government Sponsored Enterprises” let bliver udsat for politisk pression for at opfylde politiske mål. I USA blev de presset til at yde lån til boligejere, der ikke var kreditværdige, for at fremme politiske målsætninger om "affordable housing" hhv. "homeownership" under Clinton hhv. Bush, og det var en hovedårsag til, at subprime markedet overhovedet opstod som andet end et helt perifert nichemarked for krigsveteraner og lignende.
Det værste ved etableringen af en statsbank er således, at den med ret stor sikkerhed vil blive brugt til opfyldelsen af alle mulige politiske formål, især i forhold til at finansiere politiske projekter, der ikke re rentable på markedsmæssige vilkår, og hvor det søges skjult, at der er en stor risiko, som bæres af skatteborgerne.
Der er ikke mindst en stor fare for, at en rød regering med Ole Sohn som økonomi- og erhvervsminister vil ønske at misbruge ATP-bank til alle mulige politiske mål, men der er ærlig talt heller ikke grund til at stole for meget på, at borgerlige ministre ikke kan finde på det samme. Alene det, at to borgerlige, økonomiske ministre har indgået en studehandel, der indfører socialisme i banksektoren, skræmmer.
Ifølge Børsen mistænker Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz, regeringen for at tilsidesætte den frie konkurrence på det finansielle marked til fordel for ATP for at redde sit eget politiske skind i forbindelse med den statslige garanti på 50 mia. kr.:
»Jeg kan ikke undgå at få den tanke, at regeringen har ladet sig presse af ATP til at give løfte om lovændringen, fordi regeringen har haft et meget stort ønske om at sætte ATP’s over 400 mia. statskontrollerede kr. bag FIH Erhvervsbank for derved at beskytte den garanti på 50 mia. kr., som staten har givet banken via Finansiel Stabilitet.«
