Det er nærmest surrealistisk at følge den offentlige debat om besparelser, når den offentlige sektors beskæftigelse er vokset så dramatisk i de seneste tre år.
Staten har i år et budgetunderskud på den grimme side af 80 mia. kr., og der er en strukturelt underskud på 31,5 mia. kr. ifølge regeringens egne beregninger i konvergensrapporten. Alligevel fortsætter beskæftigelsesvæksten i den offentlige sektor kvartal for kvartal, og enhver tale om at der kan spares på de offentlige finanser mødes med jammerklage over nedskæringer fra de venstrefløjspolitikere og journalister, der ikke bekymrer sig om fakta.
Fakta er ellers, at
- Den samlede offentlige beskæftigelse er vokset med 51.400 fuldtidsbeskæftigede fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010. Det er en beskæftigelsesvækst på 7,1 pct. I perioden 2001-2006 lå den samlede offentlige beskæftigelse derimod omtrent konstant omkring 731.000.
- Det er i kommunerne, at beskæftigelsesvæksten har været størst. Her er beskæftigelsen vokset med 33.200 fuldtidsbeskæftigede fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010. Det er en beskæftigelsesvækst på 7,6 pct.
- Men staten kan også være med, og det hører man mindre om i den offentlige debat: I staten er beskæftigelsen i samme periode vokset med 11.800 eller 7 pct.
Regeringens og oppositionens genopretningsplaner drejer sig om at finde 24 mia. kr., så Danmark kan overholde EU’s konvergenskrav. Hvis en offentligt ansat i gennemsnit koster 450.000 kr. inklusive overhead, redskaber, kontor m.m., så tegner den offentlige sektors beskæftigelsesvækst siden 2007 sig altså for en udgift på 23,1 mia. kr.
Da der næppe er nogen, der vil hævde, at det ville være en social massegrav at vende tilbage til 2007 niveauet for den offentlige beskæftigelse, er det bare at tage fat: Der kan uden videre spares 20-25 mia. kr. gennem en reduktion i den offentlige beskæftigelse, så den kommer ned på 2007 niveau. Det kunne nærmest finansiere en fjernelse af topskatten halvanden gang eller en fuldstændig fjernelse af selskabsskatten.
