BookmarkletTilføj til    |
Bankpakke II har svækket den finansielle stabilitet i Danmark
Udgivet for 430 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/03 23:09 til Boblere af Eyvind Lyberth Nielsen
Hen over konjunkturvendingen er det ene kredit- og pengeinstitut - globalt set - gået på grund, fordi kvaliteten af udlånene er faldet i takt med kreditinflationens udvikling. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse at de enkelte lande vil gå endog meget langt, for at forhindre finanssektoren i at kollapse.
Det er disse hovsapolitikker, der har indbygget en uheldig tantelogik i det finansielle system.
I Danmark har vi med to bankpakker - og et særligt statsligt beredskab - effektivt forhindret det finansielle system i at visne hen i den finansielle tørkeperiode. Men bankpakkerne er blot det lappegrej, der gjorde at konjunkturcyklen ikke drønede helt i bund i Danmark. Spændet i mellem indlåns- og udlånsrenter er i dag tårnhøjt – fordi bankerne har måttet sende regningen for bankpakkerne videre til forbrugerne.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at et af kerneproblemerne i udviklingen af finanskrisen er udsprunget af, at man er gået fra forsigtighedsprincippet. Alene det, at der kunne opstå gnist af tvivl om en bankernes solvensgrad, gjorde at likviditetskrisen brød i fulde flammer. Bankerne holdt op med at låne hinanden penge, og centralbankerne har herefter været nødsaget til at holde det finansielle system likvidt ved at sænke de ledende renter.
Men det centrale problem står - stadig - aldeles uadresseret: Man ser fortsat stort på forsigtighed. Ja, politikerne kræver faktisk uforandret udlånsaktivitet – stik imod Lov om Finansiel Virksomhed’s regelsæt – og har nu indskudt 100 mia. som hybrid kernekapital, for at de finansielle virksomheder kan leve op til de opskruede solvenskrav…
Til trods for at de ypperste bankvæsensmænd har bidraget til det nye regelsæt i Basel III, går man stadig en omvej omkring gryden for at undgå at genoverveje brugen af forsigtighedsprincippet - men dét ville da også være for nemt. Der er derimod en del raketvidenskab i de nye kapitalkrav ...
Bankerne, som i forvejen må slås med tårnhøj gearing, forventes at fortsætte processen med at skifte til en lavere klinge, øge både den primære kapitalgrad og den ansvarlige kapital, lægge et par procent til side til uforudsete kapitaltræk og et par procent ekstra oveni, bare som en udglattende konjunkturbuffer. Nå, ja og så have lidt på bogen at låne ud også.
Men likviditet er snart det mindste problem - penge får man i nakken i Nationalbanken.
Det er den hybride kernekapital på 100 mia. som er problemet - den kan aldrig blive ansvarlig kapital - for her har politikerne vekslet madpakkeordninger og vuggestuepladser til kernekapital på sigt.
Lovgiverne har fulgt Basel akkorderne ligefra forordning til direktiv og efterfølgende love, men man alligevel har man skabt grundlag for at økonomien kan køre helt af sporet ved bredt at pålægge den finansielle branche et dårligt regelgrundlag. Derfor er Basel akkorderne så i mellemtiden blevet opgraderet til vers. 3.
Målsætningerne med Bankpakke I må siges at være lykkedes, for borgere har ikke stormet deres pengeintitutter for at redde hvad reddes kan her og nu. Det eksisterende sektorbredskab har desuden fået en ny vægt i sikringen af den finansielle stabilitet, forsikringspræmien er blevet skruet op, så skatteyderne bærer nu i praksis risiko og tab på sektorens konkursforsikring.
Alt i alt står forbrugerne/bankkunderne altså med den fulde regning for det lovgivningsmæssige morads som ledte til likviditetskrisen og de efterfølgende bankpakker.
Politikerne står nu og råber op på sidelinjen om ansvarlighed for statens penge. En af de absurde bivirkninger af, at man har involveret Staten som aktiv part den finansielle sektor, er at det økonomiske sammenbrud som verden ellers har oplevet har rent faktisk givet overskud i Danmark. Staten sluger naturligvis hele overskuddet. Tal om malplaceret uansvarlighed!
(Lovgiverne diskuterer dog stadig om provenuet skal bruges til at renovere vuggestuer, eller om der skal smøres madpakker til skolebørnene for pengene.)
Det burde være tydeligt for enhver, at det er statens umættelige appetit på likviditet, der destabiliserer den finansielle sektor!
Rundt omkring i verden ser vi store og dramatiske politikker sat i søen. Men i Danmark listes risiko, garanti og ansvar stille og roligt over på Staten. Derfor er der i dag også tale om en snigende de jure nationalisering af banksektoren, som resultatet af de brand og redningsaktioner, der har fulgt i hælene af finanskrisen.
Bankpakke II har svækket grundlaget for en stabil finansiel sektor i dette land. Banker, som har ladet optegne hybrid kernekapital fra statens likviditetsfacilitet for at komme over de skærpede basiskapitalkrav, burde jo netop ligge på vippen til at komme under administration - eller direkte i statens skraldespandsselskab. Nationalbankdirektøren har formodentlig haft samme tanke, idet han foreslår at det skal være muligt at forvandle statslån til ansvarlig kapital.
Man vil gerne bevare den moderne risikostyring a lá Basel II og tilføre regulering og kontrol efter mere gammeldags mønster. I en bankverden stukket ud efter rammerne i Basel III, vil de konservative dyder være langt mere dominerende - spørgsmålet er så bare om det er fremtidens eller fortidens bankvæsen vi i dag ser rulle ud af garagen?
Set fra et Centralbanksynspunkt rummer finanskrisens problemer en historisk mulighed for at reetablere hine tiders ineffektive - men statslige reguleringsinstrumenter.
Ifølge Lov om Danmarks Nationalbank fra 1936, der er grundlaget for bankens virksomhed, er det bankens opgave at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivningen. Da både prisstabilitet og landets økonomiske udvikling er centrale områder fører Nationalbanken derfor en pengepolitik, der sikrer dansk pengevæsen.
Tidligere var der et større antal markedsorienterede og kvantitative instrumenter tilknyttet banken i denne regulering. F.eks renteændringer, ændringer i bankernes lånerammer, intervention på obligationsmarkedet. Udlånslofter for hhv. pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne.
Men brugen af kvantitative reguleringsanordninger er i dag afløst af et likviditets- og rentestyringssystem, baseret på salg til og køb fra pengeinstitutterne af kortfristede skatkammerbeviser og indskudsbeviser i
Nationalbanken, som så kan bestemme, hvilken likviditet bankerne skal have og til hvilken rente, samt at det også slår igennem på bankernes kreditgivning til kunderne.
Men det er næsten for nemt, ikke? Samfundet er bedre tjent med at vi laver et regelsæt, der er næsten umuligt at leve op til - hvis man også skal drive en bank...
Hvis vi løfter blikket et øjeblik og kigger ind i det, det hele handler om, nemlig at drive en forretning, der skaber penge og overskud og forvandler betalingsmidlet til en strøm, har pengeinstitutterne rent faktisk indtjeningsvækst i perioden 2003 – 2007, til trods for den lave marginalrente i hele perioden.
Men den lave marginalrente har også medført at den marginale indtjeningsmulighed på udlån faktisk har været relativ lille. Marginalrenten er nemlig faktisk faldende i perioden 2001 – 2007, men pengeinstitutterne har altså opvejet dette med den markante stigning i udlån.
Der sker altså under højkonjunkturen en markant profitmaksimering, fordi der blot er forsvindende tab og hensættelser i perioden, og samtidig pågår en kraftig vækst i forretningsomfanget.
Udlånsvæksten stiger kraftigt i perioden i forhold til indlånsandelen, og det er egentlig likviditetskrisen i en nøddeskal, for det betyder at pengeinstitutterne i langt højere grad må lade sig bero på interbankmarkedet når likviditeten skal hentes. At låne penge ud er jo en stor del af bankvirksomheden.
En bank tjener indtjeningsbidrag hjem ved at låne lidt dyrere ud, end det koster banken at at låne pengene af nogle andre, rentemarginalens størrelse sætter dermed en begrænsning på indtjeningsmuligheden. Den frie konkurrence sikrer at renterne normalt ligger nogenlunde ens fra bank til bank. For at øge indtjeningen kan man så skrue på ind- og udlånsrenterne, øge gebyrerne eller hæve udlånsvæksten.
Der ligger altså i perioden frem til 2007 et stort incitament for bankerne i at hæve udlånsvæksten.
Efter Basel III vil det blive dyrere for bankerne at øge kapitalen. Regelsættet er helt klart skruet så risikoen for at den finansielle stabilitet igen kan skride mindskes. Men for bankerne, kommer det højere kapitalkrav til at vanskeliggøre en indtjeningsvækst på engagementsomfanget alene. Vi kan derfor ikke bare forvente at rentemarginalen vil øges, Basel III kommer også virke som en effektiv vækstbremse.
Finanskrisen har sat fokus på det nuværende lovgrundlags bæredygtighed, og diskussionen frem til Basel III har gået på på om den finansielle sektor skal være mere eller mindre selvregulerende eller faktisk mere offentligt reguleret.
Basel III akkorden - lidt populært sagt - indfører ideen om at hvis bankerne vil have lov til at satse på en større risiko, skal de først kunne bevise at de har råd til at absorbere tabene.
Basiskapitalkravet har i dag da også fået fornyet fokus. Fra Basel II til Basel III øges sektorens dækningskrav til at matche de mere slørede risikodækningskrav, som stammer fra Basel II.
De nye regler kræver en minimum kapitalgrad på 6 %, hvortil skal lægges en sikkerhedsbuffer på 3 %. Basel III-reglerne kommer altså til at kræve en primær kapitalgrad (kernekapital eksklusiv hybrid kapital) på 9 %.
Den underliggende logik i Basel III er at isolere bankerne fra negative chok ved at øge egenkapitalen - (den kapital de holder på deres bøger i forhold til indlån og andre lån). Men der er flere aspekter i aftalen, som kan variere kravene i takt med den økonomiske udvikling.
Kravet til den basale kapital øges fra 2 % til 4,5 %. over en periode på fire år. Dertil kommer et krav om en "kapitalbevarings-buffer" på 2,5 % til at imødegå fremtidige perioder med stress på kapitaltræk, således at den samlede solvensprocent øges til (et kapital-krav på) 7 %. Bufferen ventes indfaset i perioden frem til primo 2019.
Oven i disse forøgede krav er også kommet et nyt krav, som skal tage højde for den cykliske effekt af variationer i den økonomiske udvikling. Denne konjunkturudlignende buffer lyder på 2,5 % og kan dermed bringe det samlede krav til kapitalen op på 9,5 %. (Denne del vil have konsekvenser i forhold til f.eks. tilbagekøb af egne aktier samt dividende- og bonusudbetaling når kernekapitalprocenten er mindre end 2,5 og indfases med 0,625 % pr. år begyndende i januar 2016, og vil være fuldt effektiv fra januar 2019.)
Når man udstikker rammerne for et bankvæsen, er kunsten at afveje finansiel kvalitet og kvantitet, uden at sætte hverken risikostyring eller fortsat finansiering af vækst over styr. Det er altsammen meget flot ...
Det er dog vanskeligt at spå om i hvor høj grad de skærpede kapitalkrav vil påvirke realvæksten, men det står klart at det bliver dyrere at være bank, dyrere at være kunde, ligesom at den i forvejen svækkede bankmultiplikator vil gå væsentligt ned i omdrejninger.
Spørgsmålet er så bare hvor gennemtænkt en konvertering fra hybrid kernekapital til ansvarlig kapital egentlig er, da det jo trækker staten ind i ejerkredsen af bankerne.
En ukvalificeret ejerkreds udvander kvaliteten af den ansvarlige kapital.
Statens umættelige appetit på likviditet har hidtil destabiliseret den finansielle sektor, og der er ingen grund til at antage at man ikke kan sluge hele det private kapitalberedskab - uden problemer.
Man kan sagtens diskuterere det hensigtsmæssige i at have 25 banker i et land med 5,6 mio mennesker. Men det betyder vel ikke at de 105 andre skal stoppes i Den sorte gryde én for én!?
(Den, der kommer allersidst ....)
Statslån kan ikke forvandles til ansvarlig kapital, og Staten skal ikke finansiere sig ved via bankdrift!
Punktum.
4 Kommentarer
Skrevet af Du følger slet ikke med Ejvind (eller er du bare blevet ansat i finanssektoren?).
En af de absurde bivirkninger af, at man har involveret Staten som aktiv part den finansielle sektor, er at det økonomiske sammenbrud som verden ellers har oplevet har rent faktisk givet overskud i Danmark. Staten sluger naturligvis hele overskuddet. Tal om malplaceret uansvarlighed!
(Lovgiverne diskuterer dog stadig om provenuet skal bruges til at renovere vuggestuer, eller om der skal smøres madpakker til skolebørnene for pengene.)
Det endelige regnestykke efter statens redning af de danske banker giver skatteyderne en milliardregning frem for et stort overskud, som regeringen hidtil har påstået.
Statens tab på de to bankpakker, der blev vedtaget under krisen i 2008 og 2009, løber op i mindst 2,6 milliarder kroner. Det viser beregninger, Enhedslistens Frank Aaen har lavet, og som blåstemples af flere skatterevisorer og bankeksperter. Selv bankernes organisation, Finansrådet, nikker genkendende.
http://politiken.dk/erhverv/ECE1213146/bankpakker-koster-staten-26-mia/
Skrevet af Det er korrekt, at der i dagbladet Politiken er et regnestykke, som viser resultatet efter skattefradrag.
Der står også at Frank Aaen har sagt: "Dem, der har ansvaret for krisen, er blevet reddet og har scoret en stor gevinst, mens staten får et underskud."
Hvad skal man sige?: Ja, skatteforhold er komplicerede. Men flasken den peger på lovgiverne :)
Jeg peger i mit indlæg på at de mange reguleringer, politisk bestemte anvendelser af monetære værktøjer og kvantitative reguleringer - fra 2003 og frem - har drevet pengeinstitutternes til en udvidelse af forretningsomfanget - og at risikomodellen fra Basel II, og de mange rentenedsættelser (som er politisk bestemt,) har skabt de betingelser, som danner grundlag for den efterfølgende finanskrise.
At Bankpakke II ikke vil føre til andet end at de deltagende banker i Bankpakke II kan blive "asscocierede datterselskaber af den danske stat".
Samt at destabiliseringen er et resultat af de mange "mis-reguleringer", og at Basel III er helt hen i vejret og vil have nævnte uheldige virkninger: Som f.eks. nedsættelse af bankmultiplikatoren, højere rente og dæmpet realvækst.
Ligesom at kvaliteten af den ansvarlige kapital vil forringes, efterhånden som staten overtager bankerne.
....Frank Aaen har sagt: "Dem, der har ansvaret for krisen, er blevet reddet og har scoret en stor gevinst, mens staten får et underskud."
Det er trist, at det netop er Frank Aaen. I stort set alle forhold i denne verden, er han og jeg, samt sikkert også de fleste læsere af disse sider, helt uenige. Men her mener jeg han har fuldstændig ret.
Men flasken den peger på lovgiverne
Flasken peger OGSÅ på lovgiverne. Du frikender nærmest bankerne somom de ikke har deres egen frie vilje. Der var en byge af banker på verdensbasis, og i Danmark, der overlevede uden statens hjælp.
Disse banker blev ikke drevet med hovedet under armen. Beløningen for disse banker, der havde lavere profit i de glade år, er normalt, at de overtager de syge banker, der var drevet med hovedet under armen, fx Amagerbanken, Roskilde Bank og Danske Bank, når de glade år, som det sikreste i denne verden, afløses af mindre glade år.
Istedet blev de raske banker (såvidt jeg er orienteret) tvunget til at betale til at redde de syge banker, og står i dag med alle ulemperne (fx besvær emd at låne penge) skabt af disse syge banker.
De ledende medarbejdere, der havde satset på "den syge" strategi (at boligpriserne aldrig kunne falde mærkbart), er blevet vartet op af de danske skatteydere, istedet for at blive udskiftet.
Husk at kun systemer, der forfremmer de bedste, overlever i konkurrence.
Derudover tror nogle banker, fx Danske Bank, at de er too big to fail, og hvis det går galt betaler skatteyderne, går det godt, udkonkurerer disse too big to fail de raske banker (for raske banker tør ikke tage den høje risiko, der giver det høje afkast). De store syge banker står altså tilbage efter finanskrisen klar til at erobre verden - hvis der var retfærdighed til var de istedet blevet lukket, da de gik konkurs.
Lovgiverne i USA og Danmark lavede nogle love, der fik priserne på boliger til at stige, men det betyder jo ikke, at en bank dermed er tvunget til at køre sig selv i sænk, som en hund, der får 100 kg. oksemørbrad stillet foran sig, og derefter utvivlsomt bliver ved med at æde til den dør af forstoppelse - der er normalt forskel på en bankbestyrelse og en hunds adfærd. Eller det er måske netop din pointe(!?)
Men se filmen Inside Job og "the warning" så bliver det tydeligt, at renten og politikernes lovgivning - desværre - kun havde en birolle i finanskrisen. Hovedskurkene var ratingbureauerne og bankledelserne - de begik begge massiv kriminalitet (i USA). Krisen er omdøbt til too big to jail.
I Danmark mangler der en undersøgelse af, hvad der fik tre forskere til at konkludere følgende:
Danske banker forsøger at bilde omverdenen ind, at den aktuelle krise skyldes forhold, som kom væltende ind over grænsen. Vrøvl, siger tre forskere. Krisen er danske bankers egen skyld.
Og sidst, men ikke mindst kritiserer de bankerne for at feste igennem med hovedet under armen i fire år, hvor de lånte 500 milliarder kroner mere ud, end de havde stående på bankbøgerne. Festen sluttede først, da udenlandske banker – ikke danske myndigheder eller danske banker selv – trådte på bremsen og afslog at forlænge kreditterne. Det var ganske enkelt blevet for farligt at låne penge ud til danske banker.
http://www.business.dk/finans/krisen-er-bankernes-egen-skyld-1
I øvrigt er vi enige om, at staten vil overtage flere danske banker, og jeg gætter på regningen til skatteyderne ender på et betydeligt milliardbeløb når bundlinjen skrives i 2013, specielt hvis PIIGS kolapser inden 2013.
Når man udstikker rammerne for et bankvæsen, er kunsten at afveje finansiel kvalitet og kvantitet, uden at sætte hverken risikostyring eller fortsat finansiering af vækst over styr.
Jeg frikender iøvrigt ikke nogen. Jeg peger på nogle markedspræmisser, og fokuserer på de politiske beslutningstageres rolle i udviklingen af finanskrisen. Lovgivningen er et præmis - hvad enten man kan lide den eller ej - og Lov nr. 453 om Finansiel virksomhed er en regulær konjunkturmotor.
Jeg kritiserer især implementeringen af nye risikovurderingsprincipper, som er baseret på en diversificeret statistisk sandsynlighedsberegning, fordelt med stikprøveudtagning på segmenter, brancher, kreditstørrelser og porteføljer – fordi de det matematiske grundlag til trods – ikke er velegnede til at manøvrere finansielle institutter igennem en konjunkturvending som den vi oplever, selvom det statistiske grundlag ikke fejler noget.
Risikovurderingsmodellerne er alt for ressourcekrævende for Finanstilsynet at anvende (se f.eks. på den lange behandling af Amagerbanken), og samtidig virker de nye regler som en decideret destabiliserende faktor, fordi de giver en større usikkerhed om boniteten i udlånsmassen (da de først optræder på regnskaberne ved afslutning) i forhold til tidligere, hvor klare regler medførte at risikoen tydeligt og direkte kunne udlæses af regnskaber under strakshensættelser til tab.
Det siger sig selv at dette forhold er den direkte årsag til at både kreditklemmen kom til at florere så kraftigt, og også er skyld i den underliggende større finansielle instabilitet, der kommer til at medføre at Finanstilsynet og Økonomiministeriet hæver solvenskravet – både jvf. Lov om Finansiel Virksomhed, på usikkerheden om boniteten på udlånsdiversificeringen – men også de øgede solvenskrav, som følger af Bankpakke II.
Jeg henleder desuden opmærksomheden på at Basel lII vil trække ned i realvæksten fordi de nye regler kræver større kapital og prisen vil ryge på kunderne, der igen vil trække ned i væksten (plus negativ multiplikatoreffekt).
Nu er boligpriserne den nøglefaktor i realøkonomien, der har størst inflydelse på væksten - det er et forhold som bolig- og ejendomsprisboblerne og den igangværende udvikling på boligmarkedet kun kan bekræfte. Korrelation i mellem boligpriserne og konjunkturcyklen, viser at ændringerne i boligpriserne generelt ligger forud for udviklingen i den reale økonomi under hele konjunkturbevægelsen, netop fordi boligpriserne er dannet på forventninger. Dette forhold virker tendensforstærkende på prisniveauet, og vil også drive prisniveauet både højere op i op konjunktur og alt for lavt i nedkonjunktur.
I den forudgående 10 års periode op til kreditklemmen udvikles er bankernes boligudlån vokset med en faktor 5. Men over den samme periode er tilbageløbet (omsætningshastigheden) reduceret, både som følge af den faldende rente; men også fordi løbetiderne er blevet længere. (Vi skal desuden være opmærksomme på at andre udlånsengagementer end boligudlån til husholdninger er faldet.)
- Puljen af boligudlånsengagementer i bankerne er steget, mens andre er faldet
- Renten er holdt nede så realrenten i realiteten er negativ
- Løbetiden er forlænget
I puljen af afdragsfrie lån ligger ligeledes en kilde til reduktion i tilbageløbet
Den aftagende returpengestrøm vil på sigt igen sætte interbankmarkedet i et stall, da udviklingen i engagementernes struktur medfører at afdragsdelen er trukket ud over en længere løbetid, og samlet set betyder det at det bremsede tilbageløb til bankerne helt af sig selv vil forringe bankernes evne til at opretholde et urealistisk aktivitetsniveau. 4/5 af udlånsmassen - i dag og fremover - returner pengene til kredsløbet langsommere.
Da bankernes øvrige engagementer er fladet ud (fordi man i væsentligt omfang i husholdningerne i perioden har benyttet boligen som kassekredit) er tilbageløbet også her indskrænket kritisk, ikke mindst fordi renten også her har været trukket under den naturlige rentesats.
Det betyder at banksystemets multiplikationsfaktor faktisk allerede i dag er væsentligt forringet, og det betyder også at likviditetskrisen blev forstærket af den ringere bonitet i udlånsmassen.
Man kan således sige at bankernes mulighed for at påvirke pengestrømmene positivt (vækst i pengemængden) jævnt er faldet i den ekspansive periode, hvor multiplikatoreffekten af likviditetsstrømmen i udlånsmassen er aftaget.
Bankernes fortsatte evne til at skabe værdi i et dalende boligmarked vil - også i de kommende 10 år - blive udfordret af at kunderne fortsat vil styrke krisebufferen og nedbringe gælden – herved rammes pengeinstitutterne jo på 80 % af deres forretning.
I første omgang bliver det et kapløb i strid modvind, fordi realværdien af restgælden vil stige efterhånden som afdragene øges, men den stærke påholdenhed hos kunderne og opbremsningen i investeringer og forbrug vil med tiden øge indlånsmassen, fordi de stigende renter vil øge ønsket om at afdrage på gæld.
Pengeinstitutterne står derfor overfor en monumental udfordring. Konkurrencesituationen vil udslette en stor del af den udbudsstruktur som vi har haft igennem højkonjunkturen. Der ville i et uforandret scenarium her ske alvorlige effektivitetsforbedringer (filiallukninger og produktivitetsforbedringer) og denne omstilling af produktionsapparatet strømliner så de resterende pengeinstitutter og omlægninger af kapitalstrukturerne vil frigøre likviditet til fornyet ekspansion når konjunkturerne vender.
Lovgiverne har herudover udstyret branchen med en ny møllesten om halsen som hedder Basel III.
Bankerne, som i forvejen må slås med tårnhøj gearing, forventes nu at fortsætte processen med ikke bare at mindske gearingen, øge både den primære kapitalgrad og den ansvarlige kapital, lægge et par procent til side til uforudsete kapitaltræk og et par procent ekstra oveni, bare som en udglattende konjunkturbuffer.
(Nå, ja og så have lidt på bogen at låne ud også.)
Jeg vurderer at afdragsfriheden vil ryge som noget at det første. Løbetiden vil også falde ligesom at rentemarginalen vil indsnævres og rentenivauet vil være også være stigende (ikke bare på grund af at bankerne vil have højere finansierieringsomkostninger, men også på grund af at kursuro og konkurrence på obligationsmarkedet trække renteniveauet op generelt.) Sandsynligvis vil vi også se tilbagekomsten af private pantebreve på boligmarkedet, som en følge af de forringede påvirkninger af Basel III.
Det er indlysende at de skærpede kapitalkrav vil påvirke realvæksten, men det står klart at det bliver dyrere at være bank, dyrere at være kunde, ligesom at den i forvejen svækkede bankmultiplikator vil gå væsentligt ned i omdrejninger.
Moralen er
Kvantitative lettelser og en rentesats under realrenten udhuler forretningsgrundlaget for pengeinstitutterne - og det er et lovgivningsmæssigt præmis.
Risikovurderingen bør desuden være baseret på et sikkerhedsprincip, hvor en signifikant risiko for tab kan aflæses direkte på strakshensættelseskontoen for tab. (Så finanstilsynet kan bruge tiden på at kontrollere solvensgraden og ikke vurdere på de matematiske metoders anvendelse.) - og det er også et lovgivningsmæssigt præmis.
Langtidsvirkningerne af at konvertere hybrid kernekapital til ansvarlig kapital, forringer kapitalstrukturerrne da det nye ejerskab ikke har interesse i at optimere forretningsøkonomien, (men derimod har interesse i at friholde "samfundsøkonomien"). - og det er ligeledes et lovgivningsmæssigt præmis.
Flere artikler fra Økonomi
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 1 time og 30 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerMillion-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 33 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 11 timer og 52 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 28 minutter siden i Økonomi
2 KommentarerThilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 28 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 20 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
Om Eyvind Lyberth Nielsen Mit fokus er på brændpunktet imellem markedskræfter og velfærdsamfund, og især pengepolitik og økonomisk politik har min opmærksomhed. Se Eyvind Lyberth Nielsens profil eller Følg Eyvind Lyberth Nielsen |
|
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 142 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 129 klik
En mærkelig trepartsøvelse 24/05 16:50 - 96 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 61 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 582 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 467 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 344 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 292 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |