Landets første privathospital, Mermaid Clinic åbnede i Ebeltoft d. 2. oktober i 1989. Nærmest symbolsk faldt Berlinmuren kort tid efter, det offentlige monopol på behandling blev brudt.
Efter 5 år i strid modvind måtte Mermaid Clinic kaste håndklædet i ringen under devisen: lad falde hvad ikke kan stå – Danmarks første privathospital gik konkurs.
Det kan efterhånden ikke være nogen hemmelighed at Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), gerne så, at landets private hospitaler og klinikker led samme kranke skæbne Mermaid Clinic – eller blev afskaffet ved lov.
Bredside efter bredside afsendes fra regionernes formands store pressestab mod private hospitaler og klinikker. Alt sammen med det eneste formål at få den store "trussel" afværget, der reelt set kan blive regionernes endeligt: patienternes ret til selv at kunne vælge behandlingssted.
I bedste Egon Olsen stil har Bent Hansen en plan, der indbefatter argumenter, som overgår selv de mest utrolige rekvisitter i en Olsen Banden film. En plan der gerne skulle kunne sikre ham og resten af ”Regionsbanden” mod opløsning:
Patienterne må ikke selv vælge, det skal regionerne nok gøre via differentierede ventetider, da det udvidede frie sygehusvalg skævvrider. Og netop ordet ”skævvrider” synes at være den røde tråd i planen. Sundhedsforsikringer, lægers bijobberi, vikarbureauer, lønforskelle, privathospitaler, behandling i udlandet, effektivitetskrav og alt andet skævvrider ifølge Bent Hansen.
Regionernes evindelige undskyldning er, at det er de andres skyld. Årsagen er den velkendte traver om, at der er for lidt sundhedspersonale og regeringskrav om øget produktivitet. Løsningen er også den samme som altid: send flere penge.
Kigger man først lidt på undskyldningen om, at det altid er de andres skyld, så fortæller den egentlig mere om regionerne end om ”de andre”. Regionernes ledelse, som er 80 procent røde og 20 procent blå, har på det seneste tilsyneladende fået næstformand Carl Holst (V), der samtidig er formand i Region Syddanmark, med på vognen om differentierede ventelister – der om noget vil skævvride, så det basker.
Årsagen til sygehusenes problemer og de lange ventelister, der til stadighed sløres af uigennemskuelige tal, begrundes altid med øget krav om produktivitet og mangel på hænder.
Løsningen – ifølge regionerne: send flere penge!
Fakta er til gengæld, at der i eksempelvis Tyskland med 83 mio. indbyggere er procentvis færre læger pr. indbygger end i Danmark – det til trods har de ingen ventelister. Frankrig har 62 mio. indbyggere og anvender forholdsvis færre penge på behandling pr. indbygger, end vi gør i Danmark – de kender heller ikke til ventelister og ligger kontinuerligt i toppen af alle sammenligninger om behandlingssystemer EU-landene imellem.
Ansvarlig ledelse og økonomistyring på de offentlige sygehuse er essentiel fsv. angår såvel produktivitet som rentabilitet – ganske som tilfældet er på enhver privat virksomhed. Glem ideologi, klynkeri og taburetklæberi – træk i arbejdstøjet og løs problemet.
Det er ikke altid de andres skyld, at økonomien og effektiviteten sejler. Det ville klæde regionerne, hvis de snart anerkender, at sygehusdriften – som det ser ud i dag – er deres ansvar. Et ansvar de bør tage alvorligt af hensyn til borgerne og i særdeleshed patienterne!
Efter 5 år i strid modvind måtte Mermaid Clinic kaste håndklædet i ringen under devisen: lad falde hvad ikke kan stå – Danmarks første privathospital gik konkurs.
Det kan efterhånden ikke være nogen hemmelighed at Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), gerne så, at landets private hospitaler og klinikker led samme kranke skæbne Mermaid Clinic – eller blev afskaffet ved lov.
Bredside efter bredside afsendes fra regionernes formands store pressestab mod private hospitaler og klinikker. Alt sammen med det eneste formål at få den store "trussel" afværget, der reelt set kan blive regionernes endeligt: patienternes ret til selv at kunne vælge behandlingssted.
I bedste Egon Olsen stil har Bent Hansen en plan, der indbefatter argumenter, som overgår selv de mest utrolige rekvisitter i en Olsen Banden film. En plan der gerne skulle kunne sikre ham og resten af ”Regionsbanden” mod opløsning:
Patienterne må ikke selv vælge, det skal regionerne nok gøre via differentierede ventetider, da det udvidede frie sygehusvalg skævvrider. Og netop ordet ”skævvrider” synes at være den røde tråd i planen. Sundhedsforsikringer, lægers bijobberi, vikarbureauer, lønforskelle, privathospitaler, behandling i udlandet, effektivitetskrav og alt andet skævvrider ifølge Bent Hansen.
Regionernes evindelige undskyldning er, at det er de andres skyld. Årsagen er den velkendte traver om, at der er for lidt sundhedspersonale og regeringskrav om øget produktivitet. Løsningen er også den samme som altid: send flere penge.
Kigger man først lidt på undskyldningen om, at det altid er de andres skyld, så fortæller den egentlig mere om regionerne end om ”de andre”. Regionernes ledelse, som er 80 procent røde og 20 procent blå, har på det seneste tilsyneladende fået næstformand Carl Holst (V), der samtidig er formand i Region Syddanmark, med på vognen om differentierede ventelister – der om noget vil skævvride, så det basker.
Årsagen til sygehusenes problemer og de lange ventelister, der til stadighed sløres af uigennemskuelige tal, begrundes altid med øget krav om produktivitet og mangel på hænder.
Løsningen – ifølge regionerne: send flere penge!
Fakta er til gengæld, at der i eksempelvis Tyskland med 83 mio. indbyggere er procentvis færre læger pr. indbygger end i Danmark – det til trods har de ingen ventelister. Frankrig har 62 mio. indbyggere og anvender forholdsvis færre penge på behandling pr. indbygger, end vi gør i Danmark – de kender heller ikke til ventelister og ligger kontinuerligt i toppen af alle sammenligninger om behandlingssystemer EU-landene imellem.
Ansvarlig ledelse og økonomistyring på de offentlige sygehuse er essentiel fsv. angår såvel produktivitet som rentabilitet – ganske som tilfældet er på enhver privat virksomhed. Glem ideologi, klynkeri og taburetklæberi – træk i arbejdstøjet og løs problemet.
Det er ikke altid de andres skyld, at økonomien og effektiviteten sejler. Det ville klæde regionerne, hvis de snart anerkender, at sygehusdriften – som det ser ud i dag – er deres ansvar. Et ansvar de bør tage alvorligt af hensyn til borgerne og i særdeleshed patienterne!
