Bitcoin - en fri og nørdokratisk valuta med potentiale

Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader

Camilla Paaske Hjort,

27/10/2011

Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk

Donald Norman er medstifter af det britisk baserede Bitcoin Consultancy. Virksomheden har ifølge sin egenbeskrivelse det formål at ”tage Bitcoin ud af teknologinørdernes og hobbyfolkets verden, og ud i den virkelige verden.”

Turen er nu kommet til Danmark, og hvilket andet sted skulle Donald Norman mere passende missionere for den frie, digitale valuta Bitcoins velsignelser end på CEPOS, i hvis lokaler kærligheden til fri markedsøkonomi nok findes i større mål end de fleste steder i Danmark.

Bitcoin er demokratisk - men ikke brugervenligt

Bitcoin, en decentral, internetbaseret valuta, blev skabt i 2009 af Satoshi Nakamoto. Valutaen bliver denne aften på CEPOS beskrevet af Donald Norman som ”demokratisk”, i det enhver i princippet kan deltage i Bitcoin-netværket på lige fod med alle andre brugere. Men måske det rette begreb indtil videre snarere er nørdokratisk, for som Norman indrømmer: ”De fleste, der tager del i Bitcoin-økonomien nu, har en del viden og forstår, hvordan Bitcoin fungerer. Det kører langsomt, og det er ikke brugervenligt. Det er ikke godt i forhold til at få masserne til at adoptere Bitcoin,” forklarer han.

Salen er dog godt fyldt op, næsten udelukkende med yngre mænd. ”Vi er forbløffede over, at så mange mennesker finder dette emne spændende,” udbryder projektleder på CEPOS, Henrik Gade Jensen, ved mødets begyndelse.

Norman vil helst tale om de tekniske detaljer, og det er da også tænkeligt, at det netop er, hvad mange af mødets deltagere er mødt op for at lære mere om – for som Norman selv har påpeget, er det ikke helt intuitivt for de fleste, hvordan Bitcoin virker.

”Forestil dig, at du er på din computer eller på din mobiltelefon, og du kører et program. Men det er ikke kun dig: Faktisk er mange mennesker i mange byer verden over i gang med at køre det samme program. Og alle dem, der kører det, er villige til at tage del i en økonomi,” starter han, og fortsætter lidt mere pædagogisk:

Kun få tjener Bitcoins

”Tænk på et fildelingsprogram som BitTorrent, hvor folk deler film, musik med videre. Du kan forbinde dig med enhver, der har den fil, du ønsker at downloade, og du kan downloade filen fra hvor som helst i verden. Bitcoin virker nogenlunde på samme måde,” forklarer han, hvorefter en nærmere gennemgang af detaljerne i netværkets funktioner følger.

Hovedidéen er, at ens computer, som er koblet op på Bitcoin-netværket, konstant arbejder med at løse blokke af ligninger. Når computeren har løst en blok, modtager man Bitcoins. Som Norman påpeger, adskiller Bitcoin sig fra enhver anden eksisterende valuta ved det, at den kun er underlagt matematiske love – og ikke menneskeskabte, varierende love nedskrevet på et væld af forskellige sprog.

Men man skal ikke løbe hen til sin computer i håbet om at blive mangemillionær i Bitcoins i nogen overskuelig fremtid: ”Chancerne for at løse en ligning, selvom man har sofistikeret hardware, er meget små nu,” fortæller Donald Norman.

Det bekræftes af salen: Omkring en tredjedel af de tilstedeværende rækker hånden op, da Norman spørger, hvor mange, der har downloadet Bitcoin-programmet. Da han spørger, hvor mange, der rent faktisk har fået Bitcoins, er der kun 3-4 hænder tilbage i luften.

Ingen gebyrer og ingen lukkedage

Fordelene ved Bitcoin står ellers i kø, hvis man spørger Norman, som blandt andet lader sine store håb for Bitcoins fremtid inspirere af en tese om, at folk en dag nødvendigvis må få nok af gebyr-slugende virksomheder som Western Union, bankerne og PayPal. Han illustrerer sin forargelse over de nævnte virksomheders skruppelløshed med en personlig historie:

”For omkring 6 måneder siden var jeg i Holland, og jeg ville sende nogle penge til en ven i England. Jeg ville have ham til at modtage kontanter i hånden, så mine eneste muligheder var Western Union og Moneygram. PayPal og lignende systemer til at overføre penge samarbejder alle med bankerne, og man er nødt til at gå i banken for at få pengene i hånden – og det tager 2 til 7 dage at overføre penge mellem to lande via bankerne.

Jeg benyttede mig så af Western Union, som jo desværre kan siges at have en form for monopol på området. Hvis du sender mere end 1.000 Dollars via Western Union, fortæller de dig, at de ikke tager noget gebyr. Det er jeg frastødt over, at de siger. Deres vekselrate er nemlig så grådig, at 20 procent af det, du sender af sted, forsvinder undervejs. Således forsvandt 600 Dollars, fordi jeg skulle sende 3.000. 600 Dollars for at trykke på et par taster. Der er ingen som helst grund til, at det skal være så dyrt at sende penge fra Holland til England,” fastslår han.

Og her har Bitcoin et af sine potentialer, er han overbevist om: ”En af de fantastiske ting ved Bitcoin, som gør det virkelig demokratisk, er, at enhver kan begynde at modtage penge med det samme. Du kan downloade programmet med det samme, og offentliggøre den unikke, digitale adresse, du får, på nettet. Enhver anden bruger i netværket vil herefter sikkert og med minimale omkostninger kunne sende dig penge,” fortæller Norman, som også påpeger, at man med Bitcoin ikke bare er fri for bankernes og lignende virksomheders gebyrer, men også for deres lukkedage:

”Bitcoin-systemet holder ikke lukket i weekenden og i ferierne. Kan du koble dig på nettet, så kan du overføre og modtage Bitcoins – uanset, om klokken er to om natten,” som han siger.

Kan Bitcoin få problemer med staterne?

Spørgsmål om statslig regulering af Bitcoin, og om Bitcoin kan få juridiske problemer, fordi valutaen er så anonym, at det for eksempel er muligt at købe illegal narko med den, har været vendt af flere omgange i pressen og på debatfora på internettet.

Donald Norman har modtaget kritik fra andre Bitcoin-entusiaster, fordi han er fortaler for visse reguleringer af systemet. Norman ønsker, at Bitcoin skal være på god fod med myndighederne i de forskellige lande, og det får nogle til at mene, at han arbejder for at gøre Bitcoin mere lig ”almindelige” valutaer. Noget, mange Bitcoin-fans er store modstandere af.

Også i aften mærker man denne uenighed: Mens Norman udtrykker optimisme i forhold til myndighedernes accept af Bitcoin, er andre langt mere skeptiske: ”Man bliver jo straffet for at trykke penge. Tror du virkelig, staterne vil acceptere vores decentraliserede valuta?” som en tilhører spørger.

”Hvis Bitcoin bliver meget udbredt, og det er så anonymt, så kan jeg jo få nogen til at komme og sætte nyt tag på mit hus, og betale dem med Bitcoins. Og det kan ingen regulere eller opkræve skatter af,” pointerer en anden mand i publikum. ”Når vi når til det punkt, hvor myndigheder hverken kan tjene på Bitcoins ved at skabe inflation i dem, ved at beskatte dem eller kontrollere dem, er det uundgåeligt, at Bitcoin får et problem med staterne,” slutter han.

”Ja, vi kan forestille os, at det bliver ulovligt visse steder i verden,” svarer Norman. ”Men de steder, hvor det ikke er ulovligt, vil jo så komme til at tjene stort på, at det er blevet illegalt andre steder. Så vil situationen bare blive den, at hvis nogle ikke vil være med i Bitcoin-økonomien, er det deres problem. Man har jo allerede set mange eksempler i verdenshistorien på, at folk har siddet i fængsel for ting, som senere blev lovligt – fordi lovgiverne indså, at de havde begået en fejl. De dommere og lovgivere, jeg har snakket med, har ikke noget problem med Bitcoin. Hvis man kriminaliserer Bitcoin, vil man ikke stoppe den illegale aktivitet, for det er umuligt at regulere transaktionerne. Måske vil en kriminalisering endda øge aktiviteten,” mener Norman.

Norman pointerer også, at selvom man ikke kan regulere transaktionerne, er det jo stadig muligt at regulere tredje part – altså den forretning, folk vælger at lægge deres Bitcoins i. Det bliver med andre ord ikke mere lovligt at købe narko, fordi man kan bruge Bitcoins til det. Noget, Norman personligt mener, der er god fornuft i.

Og hvad kan man så egentlig bruge dem til?

”Med tiden vil alle de finansielle muligheder, vi kender fra den virkelige verden, kunne blive bygget på baggrund af Bitcoin-systemet,” mener Norman. ”Allerede i dag eksisterer der en Bitcoin-bank, men den er meget lille, så den vil ikke kunne bruges til at optage lån af den størrelsesorden, folk typisk har behov for.”

Norman fortæller også, at selvom det i begyndelsen mest var teknologi-nørder, der var vrede på de eksisterende, finansielle systemer, der tog imod Bitcoins som betaling for varer og serviceydelser, har der været en stor udvikling på området: ”I dag ser vi flere store virksomheder der modtager Bitcoins – også virksomheder, hvis base ligger uden for internettet, som for eksempel hoteller og restauranter. Mange af dem er veletablerede forretninger, der har eksisteret i mange år.”

”Og tænk bare på sådan noget som spam-mail,” fortsætter han entusiatisk. ”Det kunne man i princippet helt udrydde med Bitcoins. Bitcoin giver nemlig mulighed for bittesmå transaktioner, til forskel fra de almindeligt udbredte betalingsmuligheder. Forestil jer, hvad der ville ske, hvis det kostede en tiendedel af en penny, hver gang, man sendte en e-mail. Så ville ingen længere sende spam.”

Kilde: