Bitcoin kaster nu så småt sin skygge over centralbankerne

Den 29

Niels Nielsen,

04/12/2012

Den 29. oktober 2012 publicerede ECB en 55 sider lang rapport med titlen "Virtual Currency Schemes". Med 183 referencer er det nu tydeligt at banken har fået øje på konkurrencen fra specielt den hastigt voksende P2P valuta Bitcoin.

De konkluderer "...virtual currencies could have a substatial effect on central bank money if they become widely accepted"

Centralbankerne er tilsyneladende i stigende grad bekymrede for hvad sker i verden og i særdeleshed i deres egen verden. De er vandt til at deres politik er genstand for mistro og frustration, men for første gang må de nu også forholde sig til, at deres monopoliserede fiat valutaer er truet på eksistensen af uafhængige decentraliserede internetbaserede alternativer.

Personligt har jeg samme fornemmelse mht. Bitcoin, som jeg havde da jeg i 1994 på universitet første gang stiftede bekedtskab med Lynx hyper tekst browseren (forløberen for Mosaic, Netscape, Explorer....). Det var en åbenbaring, at hoppe fra fil til fil på tværs af IP netværket blot med et enkelt click på musen. Jeg spår Bitcoin en ligeså betydningfuld fremtid og håber inderligt at Bitcoin over de næste to årtier vil forandre verden til det markant bedre. Ideen har potentialet og bevægelsen ser nu ud til at have kritisk masse.

Jeg ser for mig at Bitcoin er teknologien, som kan gøre vores unge mennesker til frie individer i den globale landsby og løse den Gordiske knude, som er skabt af 100 års selvsupplerende politiske, administrative og juridiske strukturer, som kvæler alt for meget kreativitet, udvikling og økonomisk aktivitet.

Bittorrent består. Bitcoin har samme gode egenskaber.

Kilde: