Hvis man er udstyret med frontallapper, må man erkende, at socialismen ikke virker. Det er samtidig populært at sige, at "rå" kapitalisme heller ikke virker. Så derfor tror vi alle på, at svaret er den socialdemokratiske blandingsøkonomi. Det mener de fleste økonomer i dag. Men der er to store problemer.
For det første kan politikere og økonomer efterhånden godt se, at deres løsninger som regel skaber større problemer end de løser. For det andet, fordi de er overbeviste om, at der skal gribes ind - at en fri økonomi under ingen omstændigheder kan fungere på egen hånd - så fører deres tankegang til flere love, mere indgriben og stadig ringere resultater. Alt i alt betyder det, at vi kun har en markedsøkonomi af navn, mens vi i virkeligheden lever i en mere og mere planlagt økonomi.
Som praktiske eksempler kan vi tage Argentina og Venezuela. Der var ikke mange som i 1999 forudså, at valget af Hugo Chavez ville føre landet ud i så store katastrofer. I et forsøg på at mindske uligheden i samfundet, øger han statens udgifter kraftigt. Det fører til enorme prisstigninger.
Derefter indføres en "Lov Om Rigtige Priser og Omkostninger". Det er velkendt, at priskontrol fører til mangel på alt. Som selvforvar er folket begyndt at bruge dollars i en fri undergrundsøkonomi. Statens modsvar er at forbyde brugen af fremmed valuta og indføre strenge straffe for at handle frit.
Noget lignende er sket i Argentina, hvor økonomien også er i ruiner. De har en Lov Om Udbud. Som om udbud og efterspørgsel rent faktisk i længden bestemmes af en ansigtsløs bureaukrats underskrift på et stykke papir..! Landet er stagneret og har samtidig høj inflation.
Det kaldes "stagflation"...
Genkender vi noget..?
http://mises.org/daily/6966/MiddleoftheRoad-Policy-Lessons-from-Argentina-and-Venezuela
