Kontakt 180Grader.dk
4

Skrevet af Afskaf skatten 925 dage siden - Direkte link
Boligpriserne stiger op til ca. 10% de næste 12 måneder som følge af loven om priser på boligmarkedet, som siger at priser primært er en funktion af ydelsen. Hvis man kan sætte et givent år som udgangspunkt, hvor markedet har været i eller tæt på ligevægt, kan man forholdsvis nemt regne sig frem til hvad priserne ca. skal være. Vi ved fra tidligere at prisjusteringer indtræder med ca. 12-15 måneders forsinkelse, og selv om der fortsat er stor usikkerhed om renten så er den trods alt meget lav historisk set. De politiske tiltag som har påvirket ydelsen i nyere tid gør det selvfølgelig ikke nemmere, og især de afdragsfrie låns indvirkning på priserne er svær at beregne præcist. Her er de faktorer der for alvor har indvirkning på boligpriserne: 1) Årlig mervelstand, 2) renten, 3) rentefradrag, 4) afdragsfrihed, 5) skattestop på ejendomsværdiskatten primært, 6) finansieringsinstitutionernes krav til rådighedsbeløb ved optagning af lån, 7) nettoændring i boligmassen, 8) familiemønstre, 9) samfundsforhold generelt (fx beliggenhedsstatus, skattelettelser, etc.) og så ellers en 10) usikkerhedsfaktor (om renten, verdenssituationen, arbejdsløshed etc.). Selv med en ret høj usikkerhedsmargin er priserne pt. ca. 10% undervurderet. Når først skuden vender (arbejdsløsheden falder og mere sikkerhed om renten) vil priserne stige eksplosivt. Vi snakker her om yderligere op til 20% i stigninger. Hvis 1986 er index 100, burde 2010 give et index på ca. 126. Hvis vi ikke havde haft finanskrise (men fortsat lave renter) så ville index være tæt på 150. Vi ligger lige nu i index 116.

Skrevet af Claus C. Møller 925 dage siden - Direkte link
jeg læste godt den pågældende artikel i morges. Men jeg er ikke tilbøjelig til at give hverken fremtidsforskeren eller @afskaf skatten ret i sine konklusioner. Al foreløbig vækst i Danmark såvel som internationalt skyldes foreløbig at staterne har skudt så mange milliarder ind i økonomierne (vidst nok mange - eller i hvert fald en del trilliarder kr.). Enhver kan få et forbrug op ved at låne sig til det, og samtidig holde renterne nede på historisk lavt niveau. Sidstnævnte i øvrigt - det middel som den amerikanske centralbank FED brugte efter dot.com krisen - ved vi nu - i al for lang tid og medvirkende årsag til den nuværende krise. Med den enorme offentlige låntagning venter der en gigantisk regning. Og på et tidspunkt ender det med stigende renter - og ikke urealistisk med stærkt stigende renter og inflation. Stærkt stigende renter er gift for boligmarkedet, jvf. "afskaf skatten" prioritet 2. Derudover har en stor del af de danske husejere afdragsfrie lån (prioriet 4), som kun kan være gift i et marked med stærkt stigende renter, og dermed være med til at forstærke en krise - ikke mindst for boligmarkedet, og dermed for samfundsøkonomien som helhed. Med andre ord er det for tidligt at afblæse krisen - ikke mindst fordi man af politisk vej søger at afhjælpe krisen med de midler som forårsagede den nuværende - nemlig ved forbrug af arbejdsfri indkomster - denne gang ved at forgælde de danske skatteborgere med flere hundrede milliarder de kommende par år.

Skrevet af Salvius Mikael Abolla 924 dage siden - Direkte link
Enig Claus, hvorfor skal vi over sidste all time high nu, når der er ca. 16 ned til det 86 niveauet?! Logikken er ikke helt til at få øje på medmindre man mener vi kan blive ved med at forbruge priserne i vejret med lave renter og ekspansiv finanspolitik..

Skrevet af Afskaf skatten 924 dage siden - Direkte link
Når jeg skriver at priser er ca. 10% undervurderet så har jeg selvsagt ikke taget udgangspunkt alene i den kunstige ultralave korte rente, hvis jeg havde gjorde det ville priserne være 40-50% undervurderet. Og selv om priserne stiger 10% så har jeg ikke afblæst "krisen". Boligejerne har fortsat tabt hundreder af milliarder kroner på finanskrisen. Men hvis man mener priserne skal ned på 86 eller endog 93-niveau, som Jens Lunde mener, så har man simpelt hen ikke forstand på prissætningen på boligmarkedet. Man må iøvrigt ikke glemme en sidegevinst ved krisen, nemlig virksomhedernes fokusering på produktivitetsforbedringer, som er den faktor der driver den nævnte mervelstand, som siden 86 altså er steget er det omkring 42% alene. Vi bliver altså rigere og rigere - også i år, selv om fx BNP falder. I forhold til 1986 er det for alvor kun skattereformen fra 87, som reducerede fradragsretten betydeligt, som trækker ned. Alle andre faktorer trækker priserne op - dog er der selvsagt pt. en ikke ubetydelig usikkerhedsmargin. Fradragsfrihed er en faktor som delvist opvejer dårlige år med høje renter.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

5
3
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
14
22
12
43
6
24
8
11