Debatten om tildeling af børnecheck til udenlandske EU-lønmodtagere med børn i hjemlandet har sat gang i en borgerlig debat om, hvorvidt Folketinget burde rette op på "fejlen" fra 1980'erne og lave børnechecken om til et skattefradrag, sådan som den oprindeligt var (jf. f.eks. dagens leder i Børsen).
Det synes jeg personligt er en god idé (EU-diskussion eller ej), men der er to ting, man bør holde sig for øje:
1: at dette ikke løse alle de problemer, (nogle af) fortalerne tror; og
2: at der med en sådan omlægning følger en række andre "udfordringer".
Jeg skal skynde mig at sige, at følgende er helt for egen regning og ikke er udtryk for nogen DI-politik på området.
Børnecheck som fradrag løser ikke alle problemer
Nogle fortalere for at erstatte børnechecken med et skattefradrag har fremført, at udenlandske EU-borgere dermed afskæres fra at få det. Men det er ikke sandt.
Sådan som EU-lovgivningen på dette område fortolkes, vil udenlandske EU-borgere med arbejde i Danmark selvfølgelig også få adgang til børnefradrag, ligesom de har adgang til børnecheck. Forskellen er dog, at skattefradraget kan designes, således at man maksimalt kan opnå skattefrihed for sit arbejde i Danmark. Man kan dermed undgå, at nogle personer ender med at "få penge med hjem" fra det offentlige, sådan som det i princippet kan ske med børnechecken.
At fradraget også skal tildeles udenlandske EU-borgere uanset udformningen demonstreres nok bedst ved at påtænke, at udenlandske EU-arbejdstagere i dag har ret til at få overført deres ægtefælles uudnyttede personfradrag (hvis vedkommende ingen eller næsten indkomst har), også selv om den pågældende ægtefælle er forblevet i hjemlandet og derfor strengt taget intet (dansk) "personfradrag" har.
Hvis man derfor forestiller sig - som LA vist konkret har foreslået - at børnechecken erstattes med forældrenes ret til at udnytte deres børns uudnyttede personfradrag, så vil en EU-borger, der arbejder i Danmark og har børn i hjemlandet uden indkomst, sandsynligvis også få ret til disse børns uudnyttede "personfradrag" - også selv om børnene strengt taget ikke har et dansk personfradrag. Jeg skriver "sandsynligvis", for det er muligt, at Danmark vil kunne argumentere for, at fradraget i første omgang tilgår den ene forælder (moderen), og kun hvis hun ikke kan udnytte det, går det videre til den anden ægtefælle. Så det kan være, Danmark kan undlade at give fradraget til EU-arbejdere (mænd), hvis ægtefællen (konen) i hjemlandet har en indkomst. Men jeg tillader mig at tvivle, eftersom dette argument ikke synes at virke med hensyn til børnechecken i dag.
Nye udfordringer
I princippet kan man forestille sig børnechecken vekslet til et fradrag på mange forskellige måder. Hver måde vil have sine udfordringer. Den model, som umiddelbart synes at være mest konsistent med den måde skattelovgivningen i øvrigt er indrettet, er den ovennævnte, hvor børns uudnyttede personfradrag automatisk overføres til moderen (faderen, hvis forældrene ikke bor sammen og barnet bor hos faderen - jf. den nuværende lovgivning for børnecheck). Kan moderen ikke udnytte hele fradraget, overføres det automatisk til hendes mand (som i parentes bemærket ikke nødvendigvis er barnets far), ligesom hendes eget evt. uudnyttede personfradrag gør det med nuværende lovgivning.
For det første må man forvente et massivt politisk pres for at lave lovgivning, der fikser de få tilfælde, hvor moderen ikke er gift og har en så lav indkomst, at hun ikke kan udnytte fradraget. Det vil være sjældent; men ikke umuligt, f.eks. for SU-modtagere. Og det kan ikke løses ved at udbetale det uudnyttede fradrag - i hvert fald ikke, hvis man samtidig vil løse EU-problematikken, for så vil udenlandske EU-borgere have samme ret, hvis de ikke kan udnytte fradraget (og så er man lige vidt i forhold til den udfordring).
For det andet, vil omlægningen få en række konsekvenser for andre områder (sikkert flere, end jeg her kan komme på).
F.eks. vil det have konsekvenser for enlige forældre, der modtager børnebidrag fra den anden forælder. Som lovgivningen fungerer i dag, kan "giveren" af børnebiodrag fradrage bidraget som skattepligtig indkomst (skatteværdi ca. 30 pct. i dag, men falder til ca. 25 pct. frem mod 2019); mens det hos modtageren er fuldt skattepligtigt (dvs. beskattes med ca. 37,5 pct.). Men "modtageren" er i dag barnet (selv om forælderen, som barnet bor hos har fuld råderet over pengene). Med mindre barnet har betydelig indkomst - eller børnebidraget er meget stort - vil alle pengene således være skattefrie for modtageren (barnet har ikke indkomst der overstiger personfradraget).
Med omlægningen af børnecheken vil børnebidrag lige pludselig blive beskattet hos modtageren (fordi værdien af det skattefradrag, der kan overføres fra barn til forældre vil falde/forsvinde). Det kan man ét eller andet sted mene, er rimeligt nok; men det bør vel så i hvert fald medføre, at fradragsretten hos modtageren ligeledes bliver "fuld" - hvilket vel egentlig også kun er rimeligt. Altså, at giveren får fuldt fradrag (dog ikke i topskattegrundlaget; jf. at ægtefæller ikke kan overføre dette fradrag mellem sig) for betaling af børnebidrag; mens modtageren (som så passende kan blive forældreren for at spejle den reelle virkelighed) får fuld skattepligt.
Det betyder i øvrigt også at både givers og modtagers husstandsindkomst vil blive justeret i forhold til beregning af f.eks. friplads, grøn check og boligstøtte. Men det afspejler jo også kun virkeligheden (to enlige mødre med hver to børn skal vel ikke modtage samme tilskud til friplads, hvis den ene modtager 100.000 kr. mere om året fra børnenes far end den anden…).
Og med forbedrede skattevilkår for giveren og forringede skattevilkår for modtageren, vil det så igen være naturligt at justere satserne for børnebidrag lidt i vejret.
[Ved samme lejlighed kan man så ensrette skattereglerne for børnebidrag og ægtefællebidrag; for sidstnævnte er i dag sådan, at giveren har fradrag i den skattepligtige indkomst (25,6 pct. fra 2019), mens modtageren har fuld skattepligt (37,5 pct.). Hver gang en person overfører et nettobidrag på 100 kr. til sin tidligere ægtefælle, modtager denne altså kun knap 85 kr., idet staten snupper 15 kr.].
Selv hvis man medtager en justering af skattereglerne for ægtefællebidrag så vil ovenstående øvelse give en besparelse for staten, som - alt efter hvordan man ser på status quo - kan fordeles til andre formål. Skal man søge at opnå nogenlunde samme resultat som nu, bør noget f.eks. afsættes til at gøre aftrapningsreglerne for friplads og boligstøtte til enlige forsørgere lidt mere gavmilde, idet man jo med rette kan indvende at de nuværende regler herfor er indrettet efter de nuværende skatteregler. Man kan selvfølgelig også afsætte midler til at gøre personfradraget højere (måske give børn samme personfradrag som voksne?), eller til at sænke topskatten - eller lidt af det hele.
En afskaffelse af børnechecken til fordel for overførsel af uudnyttede personfradrag fra børn til forældre vil også få indflydelse i de tilfælde, hvor børnene har en selvstændig indkomst. Denne indkomst vil jo reducere værdien af det personfradrag, som barnet kan give videre til forældrene (modsat børnechecken, som har samme værdi uanset om børnene har indkomst eller ej). Dermed kan man - med rette - sige at omlægningen vil "ramme" familier, hvor børnene arbejder. Men det er ikke anderledes end at retten til at overføre uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller "rammer" familier, hvor begge arbejder og dermed udnytter hver deres personfradrag.
Grundtanken bag at tillade overførsel af fradrag (både mellem ægtefæller og mellem hjemmeboende børn og deres forældre) er, at familien bør betragtes som én økonomisk enhed i skattespørgsmål. Det kan naturligvis ikke kun være, når det gavner familien, at det princip bør gælde. Igen vil dette element selvstændigt lede til, at en omlægning vil give det offentlige et merprovenu, som f.eks. kan bruges til at hæve personfradraget.
Alt i alt er det således en større øvelse, man begiver sig ud i, hvis man erstatter børnechecken med børnenes ret til at overføre evt. uudnyttet personfradrag til forældrene. Det skriver jeg ikke for at afskrække nogen fra at foreslå det - jeg er selv stor tilhænger af en sådan ændring. Blot må man nødvendigvis begynde at gøre sig tanker om, hvordan man har tænkt sig at tackle de udfordringer en sådan omlægning uundgåeligt fører med sig.
Og der er såmænd helt sikkert noget, jeg har overset