Cevea er en centrum-venstre tænketank med en god håndfuld analyser (http://www.cevea.dk/analyse/).
Her vil jeg gennemgå den der bærer titlen "Fællesskabet betaler for privatskolernes succes", om finansiering af privatskoler. Den kan findes på http://www.cevea.dk/wp-content/uploads/270610NOTAT-F%C3%A6llesskabet-betaler-for-privatskolernes-succes.pdf. Titlen er en sandhed med modifikationer: det at sige at fællesskabet betaler skjuler at fællesskabets penge er skatteydernes, inklusive de skatteydere der sender deres børn på en privatskole. Det kommer jeg tilbage til. Mange gange.
(Jeg gengiver udklip af det linkede paper; beslut selv om jeg er fair i min brug af kontekst.)
> Privatskolerne modtog over 4,7 mia. kr. årligt i driftsstøtte i 2010. Betingelsesløst.
Nej, det var betinget af at forældrene sendte deres børn i den konkrete privatskole, hvilket ikke er garanteret. At tage dette for givet er at se fuldstændigt bort fra effekten af konkurrence og markedskræfter.
> Prisen bliver fortsat betalt af skatteyderne, der finansierer 75 pct. af privatskolernes økonomi, selvom privatskolerne selv bestemmer elevoptagelse og graden af socialt ansvar. Men uigennemskuelige ventelister, forældrebidrag og sortering i elever betyder, at det private alternativ for mange danskere er fuldstændig udelukket.
Påstanden om sortering bliver aldrig underbygget. Det kunne man gøre ved eksempelvis at kigge på afvisningsraten: hvis fx hver anden "svage" og hver tiende "stærke" elev blev afvist kunne man tale om forskelsbehandling. Men de tal har Cevea ikke inkluderet. De oplyser heller ikke om ventelisterne. Men det er da klart at de tegner et negativt billede af privatskolerne.
Forældrebidraget er givetvis med til at ekskludere nogle fra at vælge privatskoler. Det kommer vi tilbage til.
> Vi er i Danmark vidne til et regulært udskillelsesløb, hvor en eksklusiv gruppe af ressourcestærke forældre på statens regning accelerer væk fra hovedfeltet.
De ressourcesvage sakker agterud på statens regning.
> Konsekvensen er, at de mindre bemidlede langsomt må slippe førergruppen.
Hvis de mener penge, ja så kommer vi til Ceveas foreslag om forældrebidrag. Hvis de mener intellektuelt, så påpeger de at dem der lærer hurtigere på den samme tid kan lære mere end dem der lærer langsommere. Well, duh. Skal vi gøre de kloge dumme så vi alle kan være lige dumme?
> Omvendt kan de ressourcestærke vælge et unikt uddannelsestilbud, der eksisterer parallelt med det, som den ’normale’ dansker må affinde sig med. Regningen hænger vi alle på. For privatskolerne er i vid udstrækning finansieret af skatteborgerne.
Det er da også synd at hr og fru danmark er helt magtesløse grundet de høje forældrebetalinger, og samtidigt skal betale for skolingen af elitens børn...
[advarsel: det der følger er dybt facepalm-inducerende]
> Alle borgerne skal have friheden til at vælge fællesskabet fra. Det står alle lige for. Men selvfølgelig skal fællesskabet så ikke betale. Som forbruger forlanger man heller ikke, at Ryan Air betaler 75 pct. af regningen, hvis man vælger at blive fragtet med SAS i stedet.
Æhhh... okay, så hvis vi ikke skal betale til deres skolegang, så skal de vel heller ikke betale til vores skolegang (og vice versa). Det vil sige at hvis man sender sine børn i en privatskole, så skal man ikke betale skat til at dække folkeskolen? Med andre ord, Cevea går ind for fuld brugerbetaling??
Som det er nu betaler alle til en fælles kasse, og dem der sender deres børn i privatskole tager mindre ud af kassen end dem der sender deres børn i en offentlig skole. Det vil sige at det er folkeskolen der belaster ("nasser på") fælleskassen mest.
> Herhjemme dækker statstilskuddet til privatskolerne i gennemsnit 75 pct. af den normale udgift, som folkeskolen forholder pr. elev. Resten finansieres primært af forældrenes skolepenge. Af uransagelige historiske og ganske tilfældige årsager er vi landet på det 75 pct.
Et nyligt udgivet paper fra CEPOS om samme emne siger "A basic argument why the private schools are compensated only 75 percent of the average cost in public schools is, that it is assumed that private schools can practice cream-skimming with the consequence that children with learning disabilities, bad behavior, non-academic family background etc., making them more difficult and more costly to teach, will be overrepresented in the public schools."
[advarsel: det der følger er dybt facepalm-inducerende]
> Den statslige finansiering betyder, at skattekronerne fra den ufaglærte arbejder i Randers ikke alene går til at finansiere hans egen datters skolegang, men også bidrager til at direktøren fra Strandvejen kan sende sin søn billigt på Bernadotteskolen i Hellerup. Den nuværende ordning er med andre ord en omvendt Robin Hood, hvor statens midler bliver omfordelt fra landets fattigste til de landets rigeste.
Den onde kapitalistiske direktør betaler antageligvis mere i skat, både flere kroner og en højere procentsats end den stakkels udkantsdanske arbejderproletar. Tilmed har de fattige så vidt jeg husker typisk flere børn end de rige. Fra fælleskassen går der en betaling per barn, og den er mindre hvis man sender sine børn i privatskole. Hvordan kan det nogensinde fordele opad frem for nedad?
Desude, hvad er alternativet? Fuld brugerbetaling er vel fordelingsmæssigt neutralt, og dermed mindre skævt end det nuværende?
> [en masse oversprungen varmluftsretorik]
(ja, som om resten ikke var det...)
> Grundskolen står ved en finansiel skillevej Som Cevea ser det, står det danske grundskolesystem ved en skillevej. Enten sætter vi styringen på autopilot og fortsætter et grundskolesystem, hvor skatteborgere betaler mindretallets private skoler uden at stille modkrav – eller også tænker vi finansieringen af privatskolerne forfra efter nogle principper for ret og rimelighed. En noget-for-noget model vil være en fair løsning.
Ja, hvad skal man sige? Jeg mener at den eneste noget-for-noget model der er kompatibel med frit skolevalg og sund konkurrence er fuld brugerbetaling. Tilsyneladende finder Cevea denne model fair. Jeg er mere socialliberal: jeg går ind for omfordeling via skat, noget mere liberalt end det nuværende. Man kunne fx give forældrene de gennemsnitlige elevomkostninger i hånden og bede dem om selv at bruge dem på at købe en uddannelse til deres børn på et frit marked.
Det mener Cevea dog ikke:
> Det kunne ske ud fra en model, hvor støtten øges gradvist ud fra det antal af krav, som den enkelte privatskole er villig til at acceptere. Altså jo flere krav – jo mere støtte. Dog med det enkelte forbehold, at den samlede statsstøtte til den enkelte privatskole aldrig må overstige 50 procent, så den altid vil forblive overvejende privat.
Hvorfor sammenhængen mellem krav og støtte? Fordelen ved et privat marked er jo at entreprenører kan afprøve forskellige ting og lytte til kundernes tilfredshed gennem deres betaling.
Desuden, nedskæringen vil betyde at privateskolebrugerne betaler mere selv, og samtidigt betaler til folkeskolen. Hvordan er det noget-for-noget? Hvordan hænger det sammen med at det store brugertilskud hægter de fattige af?
> Friskolerne bør i denne model også have muligheden for at stå helt fri fra den statslige indblanding. En privatskole, fuldstændigt finansieret af forældrene, hvor privatskolen får det fulde råderum til at tilrettelægge skoleafgifter, elevsammensætning og undervisningsprincipper, som de ønsker. Eneste krav er undervisningsministeriets brede retningslinjer for undervisningsindhold for grundskolen. Hermed bliver privatskolerne herrer i eget hus, og kan berettiget frasige sig regulering fra kommunale byrødder. Nu betaler de selv.
Ja, og betaler samtidigt til folkeskolen.
> En noget-for-noget model er på ingen måde en spareøvelse. Løsningen bringer retfærdighed tilbage i ressourcefordelingen, og alle midler, der frigives fra den private sektor skal investeres i kvalitetsudviklingen af folkeskolen.
Retfærdighed? Ja, hvis man er imod noget-for-noget. Hvis man mener at privatskolebrugere skal betale to gange.
> Folkeskolen bør have større frihed til at disponere over egen økonomi, tilrettelægge egen undervisning, pædagogik og fagudbud. Det kan være konkrete undervisningsforløb i samspil med lokale frivillige kræfter, der bidrager til at skabe undervisningstilbud, der ligger udover den normale ramme og passer til lokale behov. Drama i samarbejde med en teaterforening og idrætsundervisning i samspil med den lokale fodboldklub, er åbenlyse eksempler herpå. Eller en udbygning af p-fag, så flere elever kan få de praktisk-musiske fag, som mange forældre efterspørger, og finder i de private skoler.
Okay, så udover betaling er et af de store problemer ved privatskoler deres tilrettelæggelsesfrihed. Men det skal så samtidigt indføres i folkeskolen, fordi den halter bagefter privatskolerne. Det er et gode i sig selv at det offentlige driver skolerne. Så længe de vel at mærke gør det lige så godt som den private sektor.
Det ses tydeligt i retorikken og argumenterne hvordan konklusionen er valgt på forhånd, og hvordan argumenterne må drejes og skæres til for at hænge bare lidt sammen med denne. Men argumenterne er stadig fuld af doublethink, usandhed og mangel på saglighed. Det kunne Cevea godt ha' gjort bedre.
