Fakta er at 48.000 vil være faldet ud af dagpengesystemet inden året går på hæld. Dermed runder vi formentlig snart 1 mio på overførselsindkomst, læg dertil 900.000 offentligt ansatte, plus de utallige private virksomheder, der mere eller mindre er 100% afhængig af det offentliges penge (fx private institutioner for kriminelle unge). Enhver kan sige sig selv at det ikke holder.
1) Beskæftigelsesreformer
Løsningen på dette problem er ifølge regeringen en række beskæftigelsesreformer. Den første gav 321 jobs på et år og kostede omkring 500 mio. Den nyeste udløser i bedste 800 jobs frem mod 2020, altså godt 100 om året. Skal man le eller græde?
Løsningen for arbejdsløse hedder i den nye reform at løbe til et hav af møder, men så er sagsbehandlerne da beskæftiget. En samtale, hvor man får af vide hvis man lugter af tis, er næppe løsningen.
En anden løsning er at en masse sendes i uddannelse og det er jo mægtig fint, men når første "bølge" kommer om 1-2 år, så står de fleste formentlig tilbage ved start, medmindre vi kigger på pkt. 2 og pkt. 3 og gør noget der.
Derudover mener regeringen at det offentlige skal stige mere end det private, så tingene går altså den helt forkerte vej. I økonomisk forstand er der jo ikke forskel på om jeg er ansat i det offentlige eller på offentlig ydelse af en eller anden slags (jo beløbets størrelse).
2) Optjeningsperioden
Nu er optjeningsperiode 52 uger eller 1924 timer. Man kunne halverer denne periode, det vil koste 52 mio om året, for prisen af den sidste reform kunne man altså have halveret perioden i 9 år. Så når regeringen siger der ikke er råd, så er den fuld af løgn. Det handler om at man ikke vil og det er jo for så vidt fair nok at have den holdning.
Et andet problem ved optjeningsperioden er selve teknikken bag at tælle. Har man fx 8 timer om mandagen og får supplerende dagpenge så tælles de 8 timer ikke med. Det kunne jo nemt ændres.
Et andet element er at man kun har 30 ugers supplerende dagpenge i alt. Jeg var arbejdsløs for et år siden, der brugte jeg 29 ugers supplerende dagpenge, hvis jeg står arbejdsløs om fx 3 år, så har jeg een uges supplerende dagpenge. Havde jeg istedet brugt 30 uger (altså ikke taget jobbet, jeg har nu), så havde jeg fået 30 nye uger. Igen en tosset regel som gør det sværere at optjene sine timer.
3) Jobs
Den mest rigtige løsning, kombineret med 2, er naturligvis at skabe jobs (gennem rammebetingelserne). Uanset hvor godt vi gør pkt. 1 og 2, så er dette punkt suverænt det vigtigste, uden jobs kan man lave nok så mange reformer.
Her kan vi se at 100.000 østeuropæere arbejder for 70 kroner i timen og det kan de leve af og er endda godt tilfredse. Jeg ved nogle om lidt vil fortælle om lønsedler på 110, 150 og 200 kroner i timen, fakta er at langt størstedelen arbejder for 50-70 kroner. Så kan man stille sig selv spørgsmålet, hvorfor de gør det. Det gør de fordi det er en god løn for dem. Hvorfor er det god løn for dem? Fordi de stort set ikke betaler skat og altså kan tage de små 10.000 kroner i hånden og igen: Hvorfor er de tilfredse med 10.000 kroner? Fordi 10.000 er gode penge i deres hjemlande.
Så når danskere ikke tager 50-70-90-110 kroners jobs er det ikke dovenskab. Nej, det er fordi det ikke kan betale sig at tage det arbejde.
Løsningen er altså at man skal kunne leve fornuftigt for 9-11.000 kroners løn. Dermed er det direkte vanvid at hæve bundskatten og at hæve afgifterne på el, vand og varme. Disse tiltag gør det endnu mindre attraktivt at tage et 70 kroners arbejde.
At fx de første 10.000 om måneden skattefrie ville være en løsning, en anden er at fjerne afgifterne på vand, varme, el, det ville bestemt også sænke omkostningerne for at virksomhederne.
Lige nu bruger vi i stedet 16 mia hvert år, plus løningerne på jobcentere, a-kasser m.m. på at sende unge ud og rense strande og andre småjobs, så det bliver uattraktivt at gå ledig. Hvad med at vende den om, sådan at man helt per automatik tænker at man gerne vil have et job, fremfor at blive tvunget over i et job?
Konklusionen
Den store konklusion må altså være at gøre de første 10.000 skattefrie (tilpasse offentlige ydelser efter dette eller lave de 10.000 som beskæftigelsesfradrag), sænke afgifterne på basale fornødenheder. Det vil koste - i første omgang - x-antal mia., og det er så en politisk beslutning, hvor de skal findes. Det kunne netop være aktiveringsindsatsen (fordi det bør være attraktivt nok at søge arbejde), det kan være de utallige prestige projekter rundt om i kommuerne. I Helsingør brugte man en formue på et nyt torv, i andre byer mmbygger med et shoppingcenter (hvordan det så end bliver en kommunal opgave) osv. Husk politik handler ikke kun om penge, men om holdninger. Når man er enig om holdningerne, så kommer økonomien bagefter.
Og tak til dem der læste det hele og husk at stemme, ikke fordi du nødvendigvis er enig, men hvis du mener er det en debatværdig klumme :-)
