14. juli 2010 kl. 17:10 på P1
På landet står der mange tomme staldbygninger og stuehuse. Jorden drives fra én stor gård i området, der har opkøbt bedrifterne én efter én, og som nu ejer nærmest det hele, så langt øjet rækker. Et dårligt image og indkomstproblemer har også fulgt med, hvad der er kaldt "nødvendigt for at følge med udviklingen". Men i en ny artikel i Tidskrift for Landøkonomi argumenterer professor Søren Kjeldsen-Kragh for, at landbruget har valgt et forkert spor.
Landbruget lever ikke op til deres mål Han er af den overbevisning, at dansk landbrug overordnet set skal leve op til tre opgaver: For det første skal landbruget sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold. For det andet skal landbruget sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris. For det tredje skal landbruget leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.
Men på ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professor Søren Kjeldsen-Kragh.
Mindre og mellemstore landbrug er bedre Derfor taler Kjeldsen-Kragh for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer. Han siger: - Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion. Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere. Og i modsætning til det, man ellers altid har sagt, så mener han, at nutidens mindre og mellemstore brug klarer sig bedre end de store brug - når man ser bort fra landbrugsstøtten.
For grunden til, at indtjeningen på et stort brug i dag er større end på et mindre eller mellemstort brug, skyldes alene landbrugsstøtten.
Efter Kjeldsen-Kraghs mening favoriserer den de store landbrug med mere end fire en halv helårsarbejdere. Sats på mindre enheder og kvalitet Derfor skal det danske landbrug og det danske samfund skal til at tænke nyt.
- Vi kan ikke køre videre i det gamle spor, siger han. I stedet skal der satses på på mindre enheder og mere kvalitet. For danske fødevarer kan ikke konkurrere på prisen, fordi der er et højt omkostningsniveau.
Men Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle. For der er et stærkt købedygtigt publikum både i Danmark og i udlandet, som lægger vægt på det økologiske og at produktionsformerne er i orden, og det er der, dansk landbrug skal sætte ind, siger han.
Læs den omdiskuterede artikel her: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/7C8246F0-A6DB-4DA9-8480-4F2A089B020F/2088186/Har_dansk_landbrug_valgt_et_fo
På landet står der mange tomme staldbygninger og stuehuse. Jorden drives fra én stor gård i området, der har opkøbt bedrifterne én efter én, og som nu ejer nærmest det hele, så langt øjet rækker. Et dårligt image og indkomstproblemer har også fulgt med, hvad der er kaldt "nødvendigt for at følge med udviklingen". Men i en ny artikel i Tidskrift for Landøkonomi argumenterer professor Søren Kjeldsen-Kragh for, at landbruget har valgt et forkert spor.
Landbruget lever ikke op til deres mål Han er af den overbevisning, at dansk landbrug overordnet set skal leve op til tre opgaver: For det første skal landbruget sikre en rimelig indtjening og gode arbejdsforhold. For det andet skal landbruget sørge for at levere kvalitetsprodukter, som fødevareindustrien kan videreudvikle, så det kan sælges - også i udlandet - til en høj pris. For det tredje skal landbruget leve op til de krav, man sætter fra samfundet side med hensyn til miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.
Men på ingen af områderne har dansk landbrug været i stand til at levere varen, mener professor Søren Kjeldsen-Kragh.
Mindre og mellemstore landbrug er bedre Derfor taler Kjeldsen-Kragh for, at man i højere grad burde satse på mindre og mellemstore landbrug frem for at satse på de store landbrug, der i dag dominerer. Han siger: - Jeg kan ikke se, at den udvikling i retning af stordrift har bidraget til at vi har fået bedre kvalitet i vores produktion. Samtidig mener han ikke, at produktionsformen er mere miljørigtig og dyreetisk end den, man har i mindre og mellemstore brug med mellem halvanden til tre helårsarbejdere. Og i modsætning til det, man ellers altid har sagt, så mener han, at nutidens mindre og mellemstore brug klarer sig bedre end de store brug - når man ser bort fra landbrugsstøtten.
For grunden til, at indtjeningen på et stort brug i dag er større end på et mindre eller mellemstort brug, skyldes alene landbrugsstøtten.
Efter Kjeldsen-Kraghs mening favoriserer den de store landbrug med mere end fire en halv helårsarbejdere. Sats på mindre enheder og kvalitet Derfor skal det danske landbrug og det danske samfund skal til at tænke nyt.
- Vi kan ikke køre videre i det gamle spor, siger han. I stedet skal der satses på på mindre enheder og mere kvalitet. For danske fødevarer kan ikke konkurrere på prisen, fordi der er et højt omkostningsniveau.
Men Søren Kjeldsen-Kragh er sikker på, at dansk landbrug stadig kan konkurrere på kvalitetsprodukter, hvor prisen ikke spiller den store rolle. For der er et stærkt købedygtigt publikum både i Danmark og i udlandet, som lægger vægt på det økologiske og at produktionsformerne er i orden, og det er der, dansk landbrug skal sætte ind, siger han.
Læs den omdiskuterede artikel her: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/7C8246F0-A6DB-4DA9-8480-4F2A089B020F/2088186/Har_dansk_landbrug_valgt_et_fo
